Intet poetisk

Verdenen rimer ikke altid. Tankerne inde i mit hoved kommer oftest ud på vers. Usammenhængende. Strøtanker. Tankespind.

3Likes
0Kommentarer
919Visninger
AA

1. Intet poetisk

 

Der er intet poetisk ved den måde, kræfterne forlod din krop,
hvordan kemoen og kræften kæmpede om dine ressourcer,
eller hvordan hårstråene et efter et slap deres tag, indtil der ikke var flere tilbage.

Der er ingen mening bag dine stadigvæk mere fremstående kindben,
hvordan du tabte vægt samtidig med, at du tabte dig selv,
eller hvordan dine øjne dag for dag blev mindre og mindre håbefulde.

Smerten, der fulgte i kølvandet på din død,
blev kun til dels lettere at bære ved tanken om,
at du ikke længere led.

Sorgen, der lukkede sig om mit hjerte,
havde allerede sat ind,
da håbet forlod dine øjne.

Livet, du var blevet frarøvet, fortsatte
og tog mig med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...