Historie bogen


1Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. Museums bog

Rasmus er på vej ind i det rigdomme lige rummet. Rummet som har en af de mest dyrebare bøger i hele verden. Som der ligger i National Museum, som er i Hillerød. Rasmus er fin sikkerhedsvagt, men også en verdensmester tyv. Han skal ud og patruljere hans sidste runde omkring. Rummet er det sidste på hans liste, han har ikke stjålet nået i dag, eller i en hel måned. Genstanden er meget vigtigere end de andre. Han ser sig rundt, ser om der er nogle der kan stoppe hans plan. "Shit mand", tænker han, han havde glemt kameraerne. Heldigvis havde han en tus i lommen, så han går over til kameraet og begyndte at strege over. Han tænkte det var fint, det var bare jo Keld der holdt øje. Så er det nu, han slår til. Han skynder sig over til bogen, og tager den, tager en tusch frem og skriver på væggen: "RIP". Han gik over til hans kontor, og kastede tuschen ind på bordet. Så går han stille og rolig ud, så ingen har mistanke, men inden han gik, skulle han lige se hvad Keld lavet. Han gik lige forbi rummet..... Selvfølgelig han sov, der have Rasmus været heldig.

Den næste dag, står politichefen og politiassistenten parat i rummet. De taler med museums direktøren, som er meget i chok. Uden de ser det, står Rasmus lige ved siden af dem. Hører stille og rolig på deres samtale. Tænker de ikke vil finde ham, stod og dagdrømmer, men så begyndte han at være paranoid. Rasmus tror de ville finde ham på videobåndet. Han vidste, han var nød til at få fat på båndet, de kan se ham strege over. Han skyndte sig op til kontrol rummet, og gik ind. Keld småblundede, så Rasmus skulle være meget stille. Han gik stille over til Keld, som lå oven på båndet.... Selvfølgelig, kunne det ikke blive lettere. Han løftede Keld op, så han kunne nå båndet, selvom det er lidt svært at løfte en 150 kilo hvalros, af en sikkerhedschef. Rasmus stikker armen hurtig ind, finder 2 bånd. Rasmus tager begge for at være sikker, indtil han ser hvad der står: "Hardcore XXX", og lægger det med det samme, man ved aldrig hvem der har røret ved den. Rasmus listede på en hurtig måde, han gad ikke lave for meget lyd, men han vil heller ikke tage for lang tid. Rasmus var lige ved døren, da han hørte et: "Hvor skal du hen Rasmus?". Shit, det var Jens Hansen, også kendt som hans chef. "Jeg har det ikke så godt, lidt det samme som i går. Jeg var her ikke i går, jeg troede jeg var klar, men det var jeg ikke.", siger Rasmus, mens han prøver at lave nogle ynkelige forsøg på at falsk hoste. Jens siger det samme som andre, at man skulle kommer og sige det til ham næste gang, og at han ikke skal tage hjem uden at hadet fået lov, men ellers fik Rasmus tilladelse. "Det gør jeg næste gang, ses", hvisker Rasmus, med flere ynkelige forsøg på at virke syg. Rasmus åbnede døren, lukkede den igen, og begyndte at løbe virkelig hurtig. Han bor lige nede af gaden, lige 200 meter fra Museumede. Han skyndte sig op af trapperne, ind af døren, og tænkte "Jeg har brug for nogle chips", og gik ind i køkkenet. Han tog nogle chips, og lagde båndet på hylden. Han gik ind og så noget fodbold, og glemte helt om båndet. Rasmus havde tænkt sig at sælge bogen til en handler, men Køberen kom først til Danmark torsdag næste uge. Rasmus kunne ikke vendte, han var blevet lidt paranoid. Rasmus drømte hele natten om at blive fanget, og puttet i fængsel for livstid, fordi så meget var bogen vær.

Det var morgen, Rasmus havde lige vågnet op. Han var blevet lidt mindre paranoid, han tænkte ikke han var i fare. Han var jo hjemme og se fodbold, og de havde ingen beviser. Han tog tøj på, og gik på arbejde. Der var politi biler ude foran museumede. Der kom en politi mand op, og spurgte de sædvandlige ting, når der sket en forbrydelse, "Hvem er du, du må ikke gå ind uden kort", og hvis man ikke havde kort: "Skrid", men Rasmus havde kort og kom ind uden meget besvær. Jens kom op til ham og sagde der var nogle der vil snakke med ham. Det slog klik for Rasmus, nu kom svede turene. "Hvem?": spørger Rasmus. "Det bare Kjeld": siger Jens. Puha, han vil sikkert bare spørge om det med båndet. Rasmus gik op til kontrol rummet, bankede på. Kjeld åbnede, og spurgte med båndet. Rasmus sagde han var syg i går, og gik tidlig hjem, så det var kun den anden sikkerheds vagt på arbejde. Kjeld knudrede og gik tilbage til kontrol rummet. Rasmus gad ikke vide hvad der skete der inde, efter det med det andet bånd. Rasmus gik hen til hans kontor, hvor slap lidt af inden han skulle ud og patruljere. Inden han noget at sidde ned, åbnede døren. "Hej, jeg er politi efterforsker Louise Nielsen og det er min assistent Hanne Johansson, og jeg er her til at spørge dig om tyveriet sidste nat". Rasmus var meget selvsikker, eftersom han vidste de ikke havde nogle beviser. "Ok": siger Rasmus. Hun starter med det sædvandlige spørgsmål: "Hvor var du i går aftes". "Jeg var hjemme, og så fodbold mens jeg spiste chips" siger Rasmus selvsikker. "Men, du havde vagten i overgårs?" spørger Louise, "Ja, men jeg havde det ikke så godt, så jeg tog hjem tidlig, samme som i går. Jeg sagde til Jens, så han kan bevise det", siger Rasmus mere selvsikker end aldrig. "Lige ingen jeg går, hvad er dit fulde navn" spørger Louise, "Rasmus Iben Pedersen", svare Rasmus. "Vidste du at det er initialer for RIP, og den tusch der blev brug, blev fundet i dit kontor". Shit, han havde glemt tuschen. "Det kunne være et tilfælde" siger Rasmus der bliver mere og mere skræmt. "Bor du ikke nede af gaden?" spørger Louise. "Jo, knapt 200 meter her fra": siger Rasmus. Heldigvis havde Rasmus gemt bogen i kælderen, som er meget svært at se. "Vil du ik følge os der ned?", spørger Louise. "Okay", siger Rasmus meget forbavset. De går ind gennem døren, Rasmus har svedeture, men holder sig rolig. Hanne gik ud i køkkenet, og inden længe, kom det. Hanne havde fundet båndet. Shit, Rasmus havde glemt båndet. "Nå Rasmus, det er beviser nok. Nu mangler vi bare at vide hvor bogen er", siger Louise. Penge betyder jo ikke noget i fængsel, og han kunne få en mildere straf hvis han erkender det. "Nede i kælderen, lige bag fryseren er der et lille rum. Der burde den være". Siger Rasmus. Politiet kom op trappen, og tog Rasmus ned i bilen. Louise og Hanne kom op af kælderen, og gik over til Rasmus. "Vi fandt ikke nogen bog, hvor er den virkelig? Du skal ikke lyve for os!" spørger Louise. "Hvad? Det var der jeg lagde den", siger Rasmus, men i samme øjeblik kom Kjeld ud med et blink i højre øje. Selvfølgelig! Kjeld sov ikke, han var vågen, og holdt øje med Rasmus. Han følte efter Rasmus i kælderen, i sikker afstand, og tog bogen. Det var for sent nu, Rasmus havde tilstået og havde intet at sige, Kjeld havde bogen og havde ingen beviser på ham. Rasmus måtte tænke hurtig, han siger til politiet han skal på toilet. De følger ham ud af bilen, men Rasmus rev sig af led, og løb direkte after Kjeld. Kjeld gik stille og rolig, som om han ikke vidste, hvad der skulle ske. Rasmus var så tæt på Kjeld, han kunne nærmest smage lugten af hans 20 kroners parfume. Han er en meter fra Kjeld, som vender som om i samme øjeblik. Inden Rasmus kunne overfalde Kjeld, kom der en held patrulje af politi og fik Rasmus ned på jorden. Rasmus kunne mærke et lille stykke vand der kom ned på hans ansigt, det var Kjeld der gave en lille spytklat. Politiet opdagede ikke noget, de havde travlt med Rasmus. Rasmus bander og råber at Kjeld tog bogen, men politiet er ligeglad. Rasmus er endnu engang i politibilen, han er træt og sveder efter kampen med politiet. Det er ovre tænker han, han skal leve resten af hans dage i fængsel. Bilen tager af sted, Rasmus er blevet fanget. Rasmus kunne mærke vandet der udtørrede i hans pande, nu glæde han sig faktisk til at komme i spjældet så han kunne tørre spyttet det væk. 

Rasmus bliver smidt ind, Cellen var tom. Der var 2 celle ved siden af ham, i den ene var der en stor fyr med mange tatoveringer, det så ud til han havde dræbt over 1000 mennesker, man gad ikke komme i konflikt med ham. Den anden var tom, Rasmus håbede den blev ved med at være sådan. Rasmus ventede på at komme i retten, indtil der kom en fyr hen og åbnede døren til hans celle. Det var Kjeld, han er meget glad ud. Rasmus løb mod ham, inden han kunne angribe Kjeld, kom en vagt og holdte ham væk. Kjeld kastede en seddel ind til ham, der stod: "Tak, for bogen dumpap", Rasmus spyttede efter Kjeld, men ramte vagten.... Det gjorde det ikke bedre. Rasmus blev lagt ned i sengen, så han lige kunne se Kjeld der gik. Rasmus blev sat fri igen, denne gang med håndjern på. Rasmus kunne ikke gøre mere, han lagde sig ned i den seng han skal nu sove i, resten af hans liv.

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...