Mysteriet på Hillerød Slotsmuseum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2016
  • Opdateret: 26 okt. 2016
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
49Visninger
AA

1. Worm og Holmgaard

Det var onsdag, sent om aftenen. Han stod ude foran slottet. Tanken strejfede ham hurtigt. Var det virkelig det han ville? Blive kriminel resten af livet? Han rystede tanken af sig og tænkte, at det var det værd. Det var det eneste rigtig at gøre. Han ville have sin søster tilbage. Hun var for et halvt år siden blevet dømt for voldtægt og voldsomme angreb på en voksen mand. Manden, hun var blevet dømt for at voldtage, var 190 cm høj og vejede 90 kg. Nu sidder hun i spjældet for hendes dom. Det var jo absurd. Hvordan skulle hun have mulighed for at voldtage en mand, med den fysik og størrelse? Han tænkte tilbage på den dag, hun fik hendes dom. Han blev meget vred, og han har forøvrigt et stort temperament, så det var ikke den bedste kombination. Han tjekkede efter. Nøglen lå stadig i bukselommen. En vagt gik forbi. Han så heldigvis ingenting.

Politikommissær Worm og Assistent Holmgaard parkerede bilen ude foran slotsmuseet. De var begge lige mødt på arbejde, da de blev ringet op af en vagt, der fortalte at politiet skulle komme straks. Et tyveri var foregået på slotmuséet i Hillerød. "Det ville ikke undre mig hvis Nordsjælland politi er den mest travle arbejdsplads i Danmark" sagde Holmgaard. Kommissær Worm kløede sig i skægget. Der gik en vis stund, før han svarede. Han nikkede bare. Så kom en hysterisk mand i vagttøj løbende i mod dem. Han råbte i øst og vest om en eller anden bog. På hans vest havde han et navneskilt, hvorpå der stod "Mikkel Vernersen". Worm og Holmgaard kiggede på hinanden. "Tag det nu stille og roligt," sagde Holmgaard. Hun plejer altid at have en beroligende virkning på folk. Worm kunne godt lide hende som assistent. Hun var altid ambitiøs og klar på at komme med ud og gøre verden til et bedre sted. Og så så hun forresten også ret godt ud. Det viste sig, at den hysteriske mand var ham vagten, der havde ringet. Han fortalte at en bog skrevet af Frederik d. 2 i nat var blevet stjålet, uden alarmen var gået i gang. Det blev først opdaget her til morgen.

Nu havde de været hele slottet rundt. Ingen potentielle flugtveje. Skurken må altså have haft en nøgle, så han kunne låse sig ind. De havde fundet fodspor fra tyven. Han havde gummistøvler på i omkring en størrelse 45. De tog et billede af stedet sporene var fundet og noterede ned. Worm bad vagten Mikkel fortælle lidt om hvor mange mennesker, der kendte til bogen. Mikkel oplyste, at det vidste han ikke noget om. Worm lod mærke til en ting. Mikkel havde store gule gummistøvler på. Måske en størrelse 45. Det var lidt specielt, at en vagt var på arbejde i gummistøvler. Han kiggede over på Holmgaard. Hun havde også hendes opmærksomhed rettet på hans gummistøvler. "Undskyld vagt, men hvorfor tager du på arbejde i gummistøvler?" Mikkel begyndt at smile. "Da jeg skulle på arbejde i går morges, sov jeg over mig. Jeg havde ikke megen tid, så på vej ud af døren hoppede jeg bare i mine gummirøjsere". Både Worm og Holmgaard troede ikke helt på forklaringen men svarede ikke. Der blev stille et par minutter, så ophørte stilheden ved, at Holmgaard spurgte: "Hvem var ellers på arbejde i går?" "Kun et par gartnere så vidt jeg ved," svarede Mikkel. "Har de mulighed for at låse sig inde på slottet?" spurgte Worm. "Ja, så vidt jeg kan huske, har de alle hver deres nøgle," fortalte Mikkel. "Har jeg mulighed for at snakke med én eller flere af dem?" Mikkel nikkede: "Ja, det kan jeg vel ikke se noget problem I". Worm gav hånd og sagde: "Tak skal du have".

Worm og Holmgaard sad på en bænk nær slotshaven. Overfor dem sad en lille tæt mand. Manden de sad overfors søster var for et halvt år siden blevet sat i fængsel, da man mente, at hun havde begået voldtægt. Det var Worm, der opklarede mysteriet og fik hende gjort skyldig. Søsteren hed Sarah Frølund. "Du er altså gartner her på stedet?" "Javist," anerkendte gartneren. "Og hvad hedder du?" spurgte Worm tilbage. "John Frølund." Worm brummede: "Så du noget forundrende i går?" "Nej, alt var som det plejede indtil alarmen gik i gang." "Alarmen?" spurgte Worm undrende. "Ja, ved 21-tiden var jeg den sidste gartner tilbage i slotshaven. Jeg hørte en alarm gå i gang, men alarmen er gammel og forvirret, og går somme tider i gang uden nogen grund, så jeg så ingen fare på færde." fortale John. "Hvornår tog du hjem fra arbejde i går?" "Lidt i 22, tror jeg".

Nu sad de begge i politibilen på vej tilbage til stationen. Holmgaard sad og funderede over et eller andet. "Lyder det mærkeligt, hvis jeg siger, at jeg har en idé om, at det sagtens kunne være Mikkel, der har begået tyveriet?" spurgte Holmgaard desperat. Worm drejede hovedet, selvom det var ham, der kørte. "Nu ikke så hurtigt. Det med gummistøvlerne kan nemt være en tilfældighed". Holmgaard mumlede en lyd, der betød, at hun havde forstået, og så sagde de ikke mere på vej tilbage til stationen.

Worm og Holmgaard var igen på vej ud til slotsmuséet i Hillerød. De havde brugt resten af formiddagen på, at researche om potientielle tyve nær Hillerød, men det var svært med så lidt spor, og nu var det så blevet eftermiddag. Tyverier opklarer desværre ikke sig selv. "Vi må altså snakke noget mere med ham Mikkel, og så skal vi også lede efter flere spor," sagde Worm. De trådte ind i baggården til Frederiksborg slot. "Undskyld, men er vagten Mikkel Vernersen på arbejde i dag? Vi er fra politiet, og vi vil gerne snakke med ham," spurgte Holmgaard en mand i jakkesæt, der kom gående med raske skridt over mod slotsmuséet. "Nej, han er desværre rejst til Mallorca. Han kommer tilbage om 14 dage. Handler det om tyveriet, der skete forrige nat?" Worm og Holmgaard kiggede hurtigt på hinanden. "Det kan vi desværre ikke udtale os om" sagde de i kor. Manden i jakkesættet sukkede og fortsatte sin gåtur over mod muséet.

Worm havde sin computer med. De havde fundet Mikkel Vernersen på Krak, og nu var de ved at ringe ham op. "Ja, det er Mikkel," lød det i den anden ende af røret. "Hej, Mikkel. Det er mig inspektør Worm". "Dig kan jeg godt huske. Jeg er godt nok på ferie lige nu. Hvad vil du?" Worm tænkte sig om før han spurgte: "Hvorfor er du taget på ferie lige præcis i denne uge, Mikkel?" "Det ved jeg ikke. Det havde min familie og jeg bare bestemt os for at gøre," svarede Mikkel. "Også selvom det bare er en hel almindelig arbejdsuge i dagens Danmark, eller hvad?" spurgte Worm forvirret. "Ja. Vi kan godt lide at rejse uden for højsæsonen. Sådan sparer vi en masse penge... Var der andet I ville?" Worm kiggede over på Holmgaard. Holmgaard nikkede. "Du er mistænkt for tyveriet på Frederiksborg slot," sagde Worm bare. -Hvad! Hvorfor det? Mikkel var vred. Der blev ro i telefonrøret. Så tog Mikkel en dyb indånding. "Har I mødt museumsinspektøren?" sagde han så. "Ja. Det tror vi". "Prøv at spørge ham, om I må se videooptagelserne på muséet, da tyveriet skete," sagde Mikkel. "Ok, tak for samtalen," afsluttede Worm opkaldet.

Okay. Det var altså ikke Mikkel, der havde begået forbrydelsen, men hvem var det så? Holmgaard og Worm havde fået museumsinspektøren til at vise optagelserne. Man kunne tydeligt se, at det ikke var én på Mikkels størrelse, der stjal bogen. Tyven var meget mindre. Holmgaard så frustrede ud: "Vi er på bar bund!" Worm bevarede roen: "Ikke helt. Hvem ellers går i gummistøvler på Frederiksborg Slot?" Holmgaard trak sig på skuldrene. "Kom," sagde Worm "Vi tager tilbage til politistationen og lægger en plan".

Nu var planen lagt. I morgen ville de tage ind til slottet igen. De ville finde gartneren og tage ham med på politistationen. Han skulle forhøres. Worm var ikke sikker på, at de havde nok beviser til at erklære ham mistænkt, men han var den eneste, der havde mulighed for at lukke sig ind på muséet det tidspunkt, nøglen var blevet stjålet. De blev nødt til at tage en chance.

Nu var det tredje gang inden for de seneste dage, at Worm og Holmgaard befandt sig på Frederiksborg Slot i Hillerød. Solen var lige så lige stået op ud over søen. Worm kunne godt lide udsigten, men det var ikke derfor de var kommet her så tidligt en fredag morgen. Nu skulle de finde John Frølund. De kiggede ude i slothaven.  Han var ikke nogen steder at se. Derfor spurgte de nogle andre gartnere, om de havde set ham. Det havde de, men sidst for en halv time siden. Dernæst gik de ind på museumsinspektørens kontor. Han havde heller ikke set ham for nyligt. Worm begyndte at tænke. Frederiksborg Slot og området omkring var stort. Det ville måske komme til at tage timer for dem at finde John. Han foreslog Holmgaard, at de skulle dele dem op. Så kunne de lede dobbelt så mange steder på samme tid, som hvis de havde valgt at følges. Den var Holmgaard med på. Worm ville lede inde på slottet og Holmgaard ville lede på de såkaldte øer omkring slottet. 

Stadig ingen tegn efter John. Worm havde nu ledt på hele slottet på nær kælderen. Han havde også spurgt et par vagter, om de havde set noget til ham. Et eller andet sted virkede det lidt latterligt, at lede efter en mistænkt på hans arbejdsplads. Måske var han ikke engang på arbejdspladsen. Worm tænkte, at han ville gøre et sidste forsøg ved at lede i kælderen. Kælderen var mørk, men trods det var en gammel kælder, var få lamper blevet installeret nede i gangene. Worm havde heldigvis også sin lommelygte med. Han gik ind i et lille rum, hvor døren stod åben. At det var en blindgyde, nåede han ikke at opfatte, før døren smækkede i bag ham. Der var helt mørkt. Worm tog sin lommelygte op af hans politibælte. Den ville ikke tændes. "Pokkers lommelygte," mumlede Worm. Han syntes at kunne fornemme, at en eller flere personer var tæt på ham. Det var lidt uhyggeligt, men Worm var oplært til at kunne tage presset. Nu var han sikker. Der stod en person omkring ham. Han kunne høre personens åndedræt. Sådan stod Worm i mørke i et halvt minut. Han vidste ikke, hvad der ville ske hvis han sagde noget, så han klappede i, og gjorde klar til hvilket som helst form for angreb imod ham. Han blev nødt til at sige noget. "Hallo, er der nogen?" spurgte han, selvom han var sikker på, at det var der, og med det samme blev en lampe i loftet tændt, og foran ham stod John. Han stod i enorme gummistøvler, med fråde om munden og en kniv i hånden. Han så rasende ud: "Du fik min søster i fængsel. Nu får jeg dig i helvede!" John truede med kniven. Worm tog i lynets hast sin håndpistol frem, og skød John i benet. Lommelygten havde han smidt fra sig. John lå og peb. "Klokken er 11:20 og du er anholdt," sagde Worm stille og roligt. John blev lagt i håndjern og fulgt med op i slotsgården. Derefter blev han kørt til politistationen. 

John var blevet afhørt. Han var ikke så sur mere. Bare ked af det. Han lignede én, der et eller andet sted fortrød hans handlinger. Han fortalte, at bogen han stjal, ikke havde nogen værdi for ham. Han havde kun stjålet den, for at komme til at møde politikommisær Worm igen. Efter Worm havde været med til at få hans søster i fængsel, havde John bare haft en kæmpe vrede og et uendeligt stort had til Worm. Han fortalte også, at snakken de havde ved bænken var ren skuespil. Nu skulle han vente på at komme i retten. 

Worm sad på en bænk i parken i Helsingør. Han sad og tænkte over den mærkværdige gartner. Han syntes John var en slem mand. En potentiel kriminel. Dog fik gartneren kun en bøde, da han kun kunne blive beskyldt for at true en politimand, lyve for en politimand og bryde ind på sin egen arbejdsplads. Bogen skrevet af Frederik 2. havde han i god behold givet pænt tilbage til museumsinspektøren, hvorefter han var blevet fyret.

 

Simon Holmgaard - 8.z VPR

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...