Det triste liv.

Den her historie/dagbog, bliver taget direkte ud for mit liv. Jeg overdriver eller underdriver ikke, det I kommer til at læse, det er mig. Mit liv. Mine fejl.

2Likes
1Kommentarer
465Visninger

4. 4

Jeg vil ikke have folks opmærksomhed.. Jeg er ikke opmærksomhedskrævende. Men hvis jeg snakker til dig, så skal du svare. Er det virkelig så svært at forstå? Det eneste jeg ønsker er et svar, det så simpelt. Jeg føler mig ikke opmærksomhedskrævende, kun når det gælder min kæreste. Men altså, hvem elsker ikke opmærksomhed fra en man har nær? Det er vel ikke en forbrydelse. Jeg har været i skole i dag, går sjovt nok i skole hver dag som alle andre. Men i dag var bare anderledes. Jeg indså jeg har været "deprimeret" siden mandag og nu er det altså torsdag. I dag var anderledes fordi jeg tog en snak med min veninde midt i engelsk timen. Hun ved at jeg ikke har det godt for tiden, men jeg er ikke meget for at snakke om det. Derfor skriver jeg også mine tanker ned her. Så slipper jeg da for at være i vejen for andre og for at være OPMÆRKSOMHEDSKRÆVENDE. Men ja, vi sad i engelsk timen og snakkede. Det blev mere og mere seriøst. Jeg endte selvfølgelig med at græde, så svag som jeg er. Det uforventede kom, da hun også begyndte at græde. I starten virkede det bare som en joke, men hun mente det altså. Hun er ked af, jeg er ked af det. Hvilket bare fik mig til at græde endnu mere. Jeg betyder rent faktisk noget for hende. Jeg betyder noget. 

En del af mig er bare knust over at jeg rent faktisk betyder noget for hende. Ser du, vi har kendt hinanden ALTID. Men blev først venner i syvende klasse. Vi blev gode venner og gik i klasse sammen. Jeg begyndte langsomt at se hende som min bedsteveninde og hun så mig også som hendes. Men det har aldrig føles sådan. Hun har altid haft en anden veninde (vi kan ærligt talt ikke fordrage hinanden, vi er bare flinke og modne nok til at gemme det væk). Men jeg ville helst have min bedsteveninde for mig selv, så derfor har jeg bare valgt ikke at se hende som min bedsteveninde længere. Det gør ondt at blive valgt fra hele tiden. Min veninde og jeg går i klasse sammen. Men vi plejede altid gå ind i A.  klassen i frikvarterene. Sådan er det ikke mere, jeg har INTET at gøre derinde mere udover at se min kæreste. Fuck resten. Det gør mig bare trist og jeg kan ikke psykisk holde til det. Min veninde er selvfølgelig stadig derinde. Den skide klasse er hendes liv. Jeg føler mig bare brugt. Jeg er god nok når vi er i klassen, men så snart den anden klasse er i nærheden, smutter hun. Så er jeg alene. Det nok bedst sådan, måske fortjener jeg det bare. 

Sidst på dagen i dag, allersidste time sad jeg sammen med mine drengevenner. De gode at have, de får mig til at slappe af. Det meste af tiden da.. De driller noglegange i sjov, men det ikke altid sjovt. I hvert fald ikke i dag. Jeg blev kaldt opmærksomhedskrævende og irriterende. Hvilket er sært, for siger ikke specielt meget. Ikke længere. Jeg har virkelig bare lukket mig selv inde. 

 

Hvorfor kan ingen se, at jeg råber for hjælp?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...