Det triste liv.

Den her historie/dagbog, bliver taget direkte ud for mit liv. Jeg overdriver eller underdriver ikke, det I kommer til at læse, det er mig. Mit liv. Mine fejl.

2Likes
1Kommentarer
464Visninger

2. 2

Min barndom var ikke fantastisk,  men den var udemærket. Mine forældre blev skilt da jeg var 2 et halvt, ikke da det betyder en skid for mig. De er bedre uden hinanden. Min mor er en sand heks, hvor min far bare en sød idiot - ligesom alle drenge jeg har været i nærheden af. Men det kommer vi til!

Jeg bor sammen med min mor og hendes pis kæreste Karsten. De flyttede sammen lige efter mine forældre blev skilt. Great. Min mor lyder som en billig dame. Hun er ikke en billig dame, men bare meget fast besluttet på hvad hun vil. Et nej er et nej, super træls.

 Min far er manden der vil gøre alt for sine børn (vi er 3 søskende) bare ikke når han har en kæreste. Så er ALT opmærksomhed på hende, han har nået at skifte kæreste 6 gange på de sidste 7 år af mit liv. Det ren totur for mig, jeg HADER alle hans lorte kærester. Jeg bliver smidt ud så snart hans nye kæreste kommer ind i billedet. Værste far nogensinde. Mine søskende og jeg ringede engang til ham, for 2 år siden. Han var sammen med en der hed Dorthe, de nåede at være sammen i 2 år - de er forresten stadig naboer! totalt akavet.

Men vi ringede til ham og fortalte hvordan vi havde det. Min ene søster og jeg begyndte at stortude, men han sagde bare han ikke havde tid. Den dag ændrede alt. Vi besluttede os for ikke at ville se ham. 3 måneder efter kom han kravlende tilbage, han sagde at han savnede os osv. Jeg er den svageste af os søskende, så jeg endte med at besøge ham en fredag. Han var IKKE ændret, selv efter alt det her. Det betød intet for ham. Så om søndagen da jeg tog hjem igen, tog jeg et valg. Et dumt valg.. Et lorte valg! Jeg gik i bad, som jeg altid gør om aftenen. Jeg faldt over den smukkeste lille kniv ude i køkkenet, 10 minutter efter stod jeg på badeværelset og pressede den mod min hud. Jeg vidste ikke helt hvordan man gjorde, jeg havde aldrig set det i virkeligheden. Men dog, det blev min virkelighed. Jeg skar "FAR" lige over mit knæ, på mit lår. Det blev skide flot hvis jeg selv skulle sige det. Men det var min første gang, så det blev ikke så dybt. "Heldigvis" har jeg gjort det så mange gange efter, det skal jeg nok fortælle dig mere om. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...