Mordet på museet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2016
  • Opdateret: 26 okt. 2016
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

1. Mordet på museet

Bogen lå og glitrede i mørket på National Historisk Museum tirsdag nat. Et par snedige hænder løftede den forsigtig. "Jeg er rig", hviskede en person stille. "Jeg kan købe hele verden." Tyven tog en tus og kræsede tre bogstaver ned på væggen.  R.I.P. De tre bogstaver var tyvens signatur tegn. "Pis", udbrød tyven. En høj hjerteskærende, øredøvende og forfærdelig lyd skar sig igennem alle Museets vægge og afkroge ca. i mellem 23 og 24 den nat. Det var alarmen. Tyven i mørket løb alt hvad den kunne igennem museet. "Av." Tyven ramte nået og tabte en sko. "Argh." Tyven skulle til at samle den op, men så begyndte alarmen igen, og tyven tog benene på nakken, og forsvandt ud i mørket.

"Godmorgen klokken er 8:00, og det er i dag d. 7 oktober. Vejret ser lovende ud, så det skal nok blive en god dag", messede en lidt for glad mand i radioen onsdag morgen. Kriminalassistent Alice Holm sad i bunker af papir arbejde, som bare skulle overstås så hurtigt som muligt. Der havde ikke været nået spændene i en hel måned. Den sidste opgave med bare lidt spænding havde handlet om en forsvunden dreng, men lige da eftersøgningen var godt i gang, kom han hjem igen. Han havde bare besøgt en gammel ven i en anden by. Formiddagen gik med notering og arkivering, men så ringede telefonen. "Goddag det er hos politiet hvad kan jeg gøre for dig" mumlede holm søvnigt, "du taler med kriminalassistent Holm." 

"Ja goddag jeg hedder Viktoria Christensen, og er Museumsdirektør på Det National Historiske Museum i Hillerød. Jeg ville anmelde et tyveri og et...", sagde kvinden i den anden ende af røret med en skrap og lidt rystet tone. "Et mord". Holm gik nærmest i chok. Hun havde aldrig været udsat for et mord i hele hendes karriere. Dette kunne blive hendes store chance, for at blive forfremmet. "Jeg kommer med det samme", skyndte Holm sig at sige til kvinden med en underlig spændt stemme, som hun ikke havde brugt længe. 

 

Da Holm ankom til Museet, blev hun modtaget af en stramt udseende kvinde, som så ud som om hun var midt i fyrrene. Kvinden præsenterede sig som Viktoria. "Så må det være dig jeg talte med" sagde holm til Viktoria. Viktoria kiggede på hende med et nedladende blik, men nikkede herefter kort. Så viste hun Holm ind på museet, hvor de gik op ad en masse trapper. Da de var nået en af de øverste etager, førte hun vej igennem en dør, som førte ind til gerningsstedet. Lige så snart Holm trådte ind i rummet, begyndte hendes politi evner at træde i kraft. Hun undersøgte rummet for i øjenfaldene skader eller andet mistænkeligt. Manden på gulvet var dog det der trak mest opmærksomhed. Holm gik i gang med den sædvanlige rutine der skulle gøres når der havde været et mord. Denne rutine havde hun gennem gået så mange gange på politi skolen, at hun kunne den til perfektion. Efter første øjenkast kunne hun se, at manden var blevet slået i hovedet, og var stendød. Der var noget andet mærkværdigt i rummet. På væggen stod der 3 bogstaver. R.I.P. Der lå også en flot blankpoleret sko over i hjørnet. Da Holm havde set godt på liget efter spor, gav hun lov til at få det afhentet og bragt til hans familie. Holm kiggede rundt i rummet. Der stod en stor bredskuldret mand over i hjørnet. Han lignede en der havde mistet noget.

 

Viktoria som stod og kiggede i baggrunden, kom nu frem, og spurgte om der skulle holdes en afhøring. "Ja selvfølgelig skal der det", svarede Holm med den roligste stemme hun kunne fremkalde. Dette havde alligevel taget lidt på hendes kræfter, hun havde aldrig set en myrdede person før. "Hvis det er i orden ville jeg gerne starte med dig." Tøvende sagde Viktoria ja, selvom at ud fra hendes ansigts udtryk ikke lignede en der forstod, hvorfor hun skulle afhøres. 

 Holm kiggede på sit ur. Den var 13:30. Hun noterede det på sit papir, også begyndte hun afhøringen. "Ved du hvem manden var", startede Holm. "Altså ham der blev dræbt", sagde Viktoria spørgende. Holm sagde ja, og så på hende og tænkte stille for sig selv, at Viktoria nok skulle tage sig lidt sammen, hvis de skulle finde en løsning her. "Det var Johan. En af vores vagter", svarede Viktoria. "Hvem var ellers på arbejde i går aftes", spurgte Holm om. "Det var vel de to rengørings damer Anja og Marianne, og ja selvfølgelig vores to vagter Ralph og Johan", svarede Viktoria. "Hvorfor var der vagter", spurgte holm om, mens han noterede hendes tidligere svar. "På grund af Bogen", sagde Viktoria med en lille snært af irritation i stemmen. "Hvilken bog snakker du om", spurgte Holm uvidende. "Den der blev stjålet", svarede Viktoria med en overlegen stemme, der antydede, at hun syntes, holm var en komplet idiot. "Nå ja, jeg havde helt glemt, at der også var et tyveri", sagde Holm overvejende. "Hvad handlede bogen om?" Viktorias ansigt ændrede sig og lagde sig i dybe folder, som hun skulle til at afsløre noget meget vigtigt. Holm lagde det gode øre til. "Bogen der blev stjålet", begyndte Viktoria og holdte en pause. "Bogen der blev stjålet", sagde hun igen, som om hun ikke rigtigt kunne få sig selv til at afslutte sætningen. "Helt ærligt sig det nu", sagde Holm en kende utilfreds. Hun havde altså ikke hele dagen. "Ja, ja", Viktorias overlegne stemme var tilbage, og hun så ud som hun dybt irriteret. Hun fik de der dybe folder i panden, en lille rynke på næsen og de små stirrende øjne, der udstrålede afsky ud over hele kontoret. "Bogen, der blev stjålet, var den første nedskrevne bibel på dansk", færdiggjorde Viktoria. "Den er flere milliarder kroner hver."

 

Efter denne besked takkede Holm Viktoria for interviewet og begav sig hen på gerningsstedet. Her fandt han den anden vagt Henrik, der stod og så mistænkeligt nervøs ud. Holm gik derfor hen for at spørge ham, om der var noget i vejen. Ralph kastede urolige blikke over i hjørnet og svarede, at han bare var lidt rystet. Holm kiggede over i det hjørne, som Ralph havde kigget på. Der lå en bunke gamle og mølædte tæpper, der lignede noget, der trængte til at blive smidt ud. Holm spurgte alligevel Ralph, hvad det var der lå derover, for hun var blevet nysgerrig. Ralphs ansigt trak sig sammen, og han begyndte at svede. "Øhhh", fik han fremstammet. Så begyndte han at forklare en masse om tæpper med huller og dårlige syninger. Holms hjerne arbejde på højtryk. Hun begyndte at kigge lidt rundt i rummet. Hun kunne mærke, hun var tæt på en opklaringen. Da hun kom til at kigge ned, opdagede hun, at vagten manglede en sko. "Hvorfor mangler du en sko?" Spurgte Holm med en nysgerrig klang i stemmen. Ralph kiggede sig forvirret omkring, og han svedte som en gal. Vagten undlod at svare, men udbrød pludselig "Det var ikke mig der gjorde det." Man kunne dog straks se på hans ansigt, at han fortrød det, han lige havde sagt. Holm kiggede triumferende på Ralph, men samtidig med en dybt forargelse i blikket. "Vær venlig at følge med mig ind på kontoret", sagde Holm. Hun forventede, at han ville prøve at løbe, men Ralph fulgte stille med. Da hun gik forbi Viktoria, spurgte hun, om hun måtte komme med ind til afhøringen. Holm så hurtigt på hende og svarede derefter ja. Da de kom ind på kontoret, sagde holm til Ralph, at han skulle sætte sig ned, så forhøret kunne starte. "Hvad er dit fulde navn?” Startede Holm med at spørge om. "Ralph Ib Poulsen", svarede Ralph. Holm tænkte sig grundigt om. Var der ikke en sammenhæng her? "Er du klar over, at dine initialer er de samme, som der var skrevet på væggen. Ralph så sig nervøst omkring, og de små sveddråber på hans pande blev større og større, men han undlod at svarer på spørgsmålet. Holm kiggede hårdt og intenst på Ralph og sagde: "Er du klar over, at du har dræbt en andet menneske." "DET VAR IKKE MIG!!!" udbrød Ralph hidsigt og kiggede sig nervøst omkring. Han lignede en, der havde set et spøgelse. Holm tænkte stille for sig selv: "hver gang han siger det, bliver jeg bare mere sikker på, at det er ham, men jeg mangler bare et sidste bevis." Tankene flød rundt i hovedet på holm, og hendes hjerne vred sig for at finde et bevis. Så kom det afgørende øjeblik. Holm kom nemlig til at kigge ned og huskede pludselig episoden med skoen. "Hvorfor mangler du egentlig din sko?" Spurgte Holm igen. Inden Ralph nåede at svare, bad holm Viktoria om at kigge i den bunke gamle tæpper, der lå i hjørnet på gerningsstedet. Viktoria kigge modvilligt på Holm, men forsvandt derefter ud af døren. Hun kom tilbage med den blankpoleret sko, som Holm havde set tidligere. Der var blod på spidsen. "Er det bevis nok for dig?" Sagde Holm til Ralph med en overlegen stemme. Ralph åbnede munden, som om han skulle til at sige noget, men lukkede den igen. "undskyld, men jeg havde brug for pengene. Jeg var gået fallit." Ordene, der kom ud, var lave og nedtrykte, og man kunne se han anstrengte sig meget. Viktoria rejste sig og sagde, at hun ville finde Ralphs papir, så Holm kunne se dem. Holm kiggede ned i sine notater. Pludselig rejste Ralph sig så hurtigt, at stolen væltede, og han løb mod døren, men lige inden Ralph tog fat i håndtaget, kom den anden vagt ind ad døren og hamrede den i hovedet på ham. "Klokken er 16:04, og du er anholdt i lovens navn for tyveri og mord", sagde Holm med en overlegen og retfærdig stemme. "Vær venlig at følge med på stationen." Ralph rejste sig op fra gulvet, mens han tog sig til hovedet. Det må have gjort ondt, tænkte Holm og så hårdt, men medlidende på ham. Derefter gik hun ud til politibilen efterfulgt af Ralph og kørte på Politistation.

​Det endte med, at Ralph fik en fængselsdom på 10 år.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...