mord på museum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2016
  • Opdateret: 26 okt. 2016
  • Status: Igang

2Likes
0Kommentarer
72Visninger
AA

1. Mord på museum

"Vi er ankommet til gerningsstedet nu"

Det var midnatsmørkt udenfor, det frøs og rimfrosten havde lige lagt sig på alt det levende og døde. Hun var på vej hjem, ud af døren, telefonen ringede og ringede. Så får jeg ikke fri alligevel, hun gik ind tog telefonen, og hentede politivognens nøgler.

 

"Goddag dette her er min assistent Peter og jeg er Maria, og du er?" "Jeg er pedellen her på museet." "Hvad hedder du?" "Kenneth, Kenneth Ottesen." "Okay kan du fortælle mig hvad er sket?". Han fortalte om at han var gået ned i den store vinkælder, hvor de gamle kongelige gravkister stod. Han var gået en tur rundt i museet, og så pludseligt kunne han lugte noget råddent. Han fulgte den ækle lugt, til han kom til en mur hvor lugten bare var ulidelig, han kiggede op og så at en lem af træ der sad løst, han hentede en stige, kravlede og skubbede til lemmen. den gav sig han kravlede op i det mystiske rum. der stank af rådne æg, han tog sin lommelygte og lyste rundt i et stort og varmt rum. Han kunne se noget ovre i hjørnet, en kiste, han åbnede den og så noget, der lignede en død person. "Vi tager pigen med os, og så må vi se på det i morgen" sagde Maria og gav ham hånden og satte sig i den kolde politibil og kørte tilbage på stationen med Peter.

 

Maria havde sådan set aldrig været vild med sit job. Men alligevel var der noget over det, som gjorde det hele så spændende. Det var fantastisk og retfærdigt at få lov til at sende gerningsmændene i fængsel. Det var sommetider hårdt at finde gerningsmanden. Nogle gange blev de aldrig fundet, eller også var de døde, måske fordi de ikke ville sidde i fængsel.

 

De var kørt ud til slotsmuseet, denne gang med nogle hunde og noget udstyr, så de måske kunne finde nogle spor omkring mordet. Kenneth var der. De spurgte ham ind til der var andre tilstede. Han fortalte, at der kun havde været fire andre der: to rengøringsdamer, direktøren og hans kone. Maria og Peter spurgte dem alle om hvad der var sket, og fik nogle enkelte oplysninger fra direktøren. der havde været en skole dagen før, som var på tur for at høre om museet og opleve nordens største have. Peter sendte bud efter mere mandskab for to politifolk var meget lidt, i forhold til den store have og slotsmuseet som måske endnu havde skjulte kamre. 

 

"Vi burde søge mod slottet nu," sagde Peter efter flere timers søgen i haven. Alles fingre var ved at være godt frosne og de fleste jamrede konstant om deres fødder, som de ikke kunne mærke. Men Maria gav ikke så let op, alt skulle gennemsøges hvert eneste lille hjørne i haven. Det var allerede mørkt, klokken var ikke mange, men det var for mørkt til at lede, så de gik alle sammen mod slotsmuseet. Der skulle være julefrokost på slottet, så alt var blevet rengjort og finpudset. Peter sagde, at der var blevet varmet op i et måneds tid nu. Alle lys var tændt og det lignede næsten julemandens hytte, så pyntet var der. Maria var henne hos Kenneth igen og spørge hvordan han fandt pigen. Han sagde, at han kunne lugte noget og fandt så lemmen, men var det nu rigtigt. Maria gik ned i kælderen og kiggede sig omkring, men kælderen var mørklagt. Der var ikke blevet pyntet op ligesom alle andre steder på slottet. hun kunne se lemmen til det rum, hvor pigen var blevet fundet. Hun tog et kig op i rummet og fandt ikke andet end støv og døde edderkopper. Maria kaldte på Peter, og spurgte om han havde fundet mere information om pigen. Han fortalte, at hun hed Liv og gik i 4. klasse og var på rundvisning på museet for et måned siden. Han havde også fundet ud af at hun ikke var så populær i sin klasse og var blevet mobbet. Lægen havde fortalt Peter, at hun døde af dehydrering. Maria var oppe og spørge de to rengøringsdamer, den ene var udlænding og forstod ikke så godt dansk. "Jeg mente der blevet stjålet noget meget dyrt” svarede den ene og viftede febrilsk med sin ene hånd. Den anden Sagde at der var noget med et slagsmål for et måned siden, men hun var ikke helt sikker. Maria var også forbi hos direktøren og hans kone. Maria spurgte for at være på den helt sikre side. Direktørens kone havde snakket lidt med pigen. Hun var sød og lidt genert og var kommet op på kontoret, for hun kunne ikke finde sin klasse. Hun fulgte hende så hende ned til klassen og gik så tilbage, men hun sagde at der ikke var ingen tegn på uro i klassen. Maria syntes at hun lignede en af de to rengøringsdamer. Direktøren fortalte noget helt andet. Der havde været lidt bøvl med klassen, og nogle få var blevet sendt op på kontoret for at vente til rundvisningen sluttede.

 

Der var intet der passede sammen. Ingen havde noget der lignede de andres historie, så en eller flere måtte lyve, men hvem? Maria var oppe og spørge Kenneth ind til det med slottets varme og pigen. ”Hun blev fundet i forgårs og det er et måned siden at klassen var på besøg. Det er også et måned siden at i begyndte at varme slottet op” sagde Maria. "ja, det er jo besynderligt at vi ikke har fundet hende før" svarede han. Var Liv blevet slået bevidstløs og gemt væk i rummet, Maria var endnu ikke sikker. Der var endnu ingen spor som kunne vise vej til gerningsmanden.

 

Der gik flere dage, vandet rundt om museet var begyndt at fryse, og træerne var helt nøgne, alt havde fået et fint hvidt lag sne på toppen. Husene havde julelys hist og her på murene og taget. Maria havde været på besøg hos moderen og fadderen og havde undret sig over, at sagen om Liv først set på nu, da de havde fundet hende død. de havde sagt at de havde ringet og ringet så mange gange men ingen tog det seriøst. Maria blev helt trist over at se de unge forældre så søvnløse og grædefærdige ud. 

 

Maria kom til at tænke på noget, hun havde set denne scene før, ingen viste noget, men alligevel så var der noget mystisk over det. Hun tog den bedste udstyret politibil, og drønede ned til museet. Hun skyndte sig ned i kælderen, tog stien og kravlede og i rummet. Hun havde en kraftig lommelygte med så der blev godt lyst godt op. Hun søgte over alt og fandt til sidst en ret stor juvel med blod på. Man kunne stadig se de små og fine fingeraftryk på juvelen. Nu havde hun fundet det afgørende spor, hvis ikke dette spor førte hen til morderen, så gjorde intet. Nogle ville ikke havde pigen  blev fundet, men hvem kunne finde på at gøre det. Maria puttede juvelen i en pose og kørte ned mod politistationen.

 

Maria hentede Victor, som vidste noget om Hillerød slotsmuseum. Han fortalte at juvelen var over en halv million værd, men denne faktisk bare var en kopi. Han fortalte også at den ægte var gemt i en stor bankboks på nationalmuseet. Maria tog de fingeraftryk der var på juvelen og scannede over på et stykke speciallavet papir til fingeraftryk. Hun Puttede det  forsigtigt under en smart maskine der scannede fingeraftrykkene. Det tog noget tid men det var det værd. Maria var blevet helt optaget af sine tanker, om hvem morderen kunne være, men så sagde computeren "biiiiiib" og der kom svaret. To matchende fingeraftryk ud fra statens database og et som ikke kunne findes. Maria tænkte hvorfor tre?

 

Det var snart den tid hvor alle hyggede og glædede sig, men nogle havde det ikke lige så godt som  andre. Alle dem som havde begået en forbrydelse, de sad inde og skulle afsone deres straf. Maria var kørt ud til museet med Peter og en af de helt store politivogne, de hentede alle, der var der, da pigen var blevet fundet. de blev alle kørt ned på politistationen. Maria begyndte og afhøre de to mest mistænkte og Peter afhørte de andre.

 

"Hun var en lille irriterende møgunge hun rørte ved alt, stjal tingene og gemte dem" sagde hun mens hendes ansigt blev mere og mere rødt. "Men hvorfor dræbe en uskyldig pige?" spurgte Maria. "Vi kendte hende godt hun boede på vores gade og havde altid været en lille ulykkesfugl, hun ødelagde alting for os, hvis man kiggede på hende, løb hun ind til sin mor og far og sagde at vi havde taget hendes ting men det havde vi jo ikke." sagde den anden stille. "Hun flyttede for omkring et år siden, men hun kom tilbage for at genere os, vi vidste ikke hvorfor, hun gjorde det bare" sagde hun lige efter, at den anden havde talt ud.  "Den ene af jer arbejder vist ulovligt, og du ved det vist godt selv Esmeralda" sagde Maria og lød som om hun var tilfreds. Esmeralda svarede at hun ikke kunne få arbejde andre steder, for hun var kommet til landet for omkring et år siden og hendes straffeattest ikke var helt ren. Maria spurgte ind til hvordan de havde fundet det hemmelige rum og hvorfor de gemte hende der. Esmeralda svarede at hun fandt det ved et uheld da hun støvede af, og siden havde de brugt det som et hemmeligt kammer. Maria spurgte ind til deres forhold til hinanden, og de svarede at de var søskende. De var ikke begge to lige så heldige med deres ansættelser. Da Peter blev færdig fortalte han, at de andre ikke vidste noget om det, og de havde taget det helt roligt. 

 

Dagen før den dejligste dag på året blev de to søskende sat for domstolen. De havde begge to tilstået og fik omkring 12 års fængsel hver og en bøde på omkring en kvart million kroner. på en eller anden måde følte Maria sig ikke helt glad over at have sat dem i fængsel dagen før juleaften. Men alligevel så var der en god følelse af at have stoppet måske flere drab på unger, som ikke havde det så godt. Maria var på vej hjem da Peter kom løbende med noget i hånden, det var en rose, Peter kiggede på hende og han rødmede så meget, at rosen så bleg ud i forhold til ham. "tak" sagde Maria og gav ham et kys på kinden, vendte om og gik hjem. Maria følte sig lettet over denne meget alvorlige sag.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...