Mordet på museet DSG,LDL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2016
  • Opdateret: 26 okt. 2016
  • Status: Igang
god

2Likes
0Kommentarer
95Visninger
AA

1. Mordet på museet

”Beep Beep” lyder det fra Toms telefon, mens han ligger i sin seng og prøver at sove. Han tøver lidt, men tager tværtimod opkaldet. ”Godaften, du taler med Thomas Kristensen fra DIA (Danish Intelligence Agency), hvem snakker jeg med? ”. Der går et styk tid inden han får et svar. ”Hej hr. Kristensen det er din assistent, Sarah, chefen vil gerne snakke med dig, og det skal være lige nu”. Tom sukker og gør sig klar.

Tom kommer brasende ind i chefens kontor helt udmattet. ”Sæt dig ned jeg har noget vigtigt at fortælle dig”, siger chefen høfligt, mens han sidder og kigger på sin computer, der ligger foran ham, som om at han vil vise Tom noget. ”Hvad vil du gerne fortælle mig? ”, spørger Tom nysgerrigt. ”Der er begået et mord og en forbrydelse i det Nationalhistoriske Museum i Hillerød kl. 23:27, gerningsmanden har dræbt en sikkerhedsvagt og derefter stjålen en bog, ” siger han, mens han vender sin computer om til Tom, og viser ham et klip fra overvågningskameraet. ”Dette er det eneste vi har fra overvågningskameraerne i museet at gå ud fra. ”

Regnen havde sivet ned i lange baner udenfor Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød kl. 23:20. Sikkerhedsvagten havde tændt sin lommelygte, fordi lyset havde brudt ud inde i rummet på et splitsekund. Vagten gik rundt med en halvfyldt kop med kaffe, som han tog et lille sip af for at holde sig vågen. En helt normal arbejdsdag tænkte han nok og nippede resten af sin kaffe. Der ville snart være vagtskifte kl. 23:30, så sikkerhedsvagten rejste sig op og gik videre til det sidste rum for at inspicere det og låste døren efter sig med sin nøgle.

”Hvad med de andre kameraer, der er inde i rummet, hvor den stjålen bog lå? ”, spørger Tom diskret, chefen trækker sig selv på skulderen og siger, ”de var blevet deaktiveret en time før forbrydelsen fandt sted i Det Nationalhistoriske Museum”. Tom udstøder et suk og siger, ”Jeg er nødt til at se nærmere på det, kan du gøre mig en tjeneste og sige til Sarah, at hun skal sende mig efterretninger om forbrydelsen? ” Chefen nikker og giver Tom et USB stik, som indeholder den video fra overvågningskameraet i museet, som han havde vist Tom.

Tom stiger ud af sin sort lamineret BMW, som de flest af hans kollegaer har, og går hen til en politibetjent, som har afspærret stedet. ”Goddag Hr. Betjent må jeg gerne komme ind til gerningsstedet? Jeg kommer fra DIA og er her for at efterforske forbrydelsen, der er sket forleden nat” spørger han gentilt, mens han viser betjenten hans DIA kort. Betjenten giver sig god tid til at se på kortet, men efter et stykke tid giver han tegn på, at Tom godt må fortsætte. Tom går derefter videre mod indgangen, men mens han er på vej til indgangen, får han lige pludseligt et opkald fra Sarah. ”Hej Tom jeg har sendt dig de informationer, som du ville have, de ligger på din mail! ” Tom sætter sig tæt ved Neptunspringvandet og svarer, ”Okay, tak for hjælpen, vi ses senere”.

Tom er lige ankommet til gerningsstedet, hvor han ser sig omkring og får øje på de folk der arbejder i museet. Den første er Sabrina, hun er en rengøringsdame i museet og har arbejdet her i næsten 4 år, hun er oprindeligt fra Polen, men immigrerede til Danmark. Ved siden af hende står Paul, han er en vagt i museet og har arbejdet sammen med offeret i over 5 år. Sidst men ikke mindst er der direktøren, Carsten, som har været direktør i over 20 år. Det er de eneste tre ansatte, som Tom kan bruge på grund af, at de er de eneste med nøgle og adgang til museet uden for åbningstiderne.

Man kunne høre lynet styrte ned mod jorden, vagten kunne intet hører, han nynnede bare den samme melodi igen og igen. Han glædede sig bare til at komme hjem til konen og børnene. Vagten så på sit ur, klokken var 23:25. Han så sig omkring, der var intet nyt og se, men for enden af rummet kunne han se en skygge. Han gik nærmere og nærmere mod skikkelsen, det var nok bare museumskatten gættede han, men lige pludseligt kunne han se at det ikke var et dyr, det var et levende menneske.

Tom hilser venligt og introducerer sig selv for de 3 ansatte, ”Goddag, mit navn er Thomas Kristensen, bare kald mig Tom, jeg er her for at forhøre jer om den tragiske begivenhed, der skete på museet forleden nat.” De nikker alle tre, De ser meget trætte, nok på grund af, at de ikke har fået noget søvn efter, det der er sket. Tom har afhørt masser af folk i sin karrierer som efterforsker, men det er første gang, at han bliver sat på sådan en stor sag.

Tom forhører dem en efter en, og spørger dem: Hvad de lavede, hvor de befandt sig og hvem de var sammen med. Rengøringsdamen, Sabrina, havde været i museet for at gøre rent fra kl. 20:30 til 22:30. Paul havde gjort sig klar til vagtskifte og ankom til museet kl. 23:30, han var ikke sammen med nogen, men det var ham, der fandt liget og opdagede, at der var blevet stjålen en bog. Carsten var inde på sit kontor for at lave kontorarbejde fra kl. 20:00 til langt ud på natten. Der var dog noget mistænkeligt ved Carstens adfærd, han virkede nervøs og kiggede ned i bordet.

”Beep beep”, det er Sarah, der ringer, Tom tager imod opkaldet, ”Hej Tom, jeg har nogle få brugbare oplysninger om mordet. Der er blevet fundet en 9x19 mm Parabellum kugle fra en glock-17, en Stan Smith tennissko str.40 og en rød tuds fra et firma ved navn Staedtler, som der måske indeholder fingeraftryk”. Tom stopper op og svarer, ” Tak for meddelelsen, jeg tager tilbage til hovedkvarteret og undersøger bevismaterialerne med det samme”.

Tom undersøger beviserne, men finder ingen fingeraftryk. Gerningsmanden er erfarende, mener Tom. Han har prøvet alt, men kan ikke finde nogen gavnlige informationer. Han sidder på sit kontor og ved ikke, hvordan han kan komme et skridt i nærheden af at opklare sagen.

Sikkerhedsvagten lyste på figuren. Mennesket afskar lyset, så han/hun ikke blev blændet af vagtens kraftige lommelygte. Personen var iført sort kluns og en Guy Fawkes maske. Vagten skyndte sig at finde sin tazer frem, men det var forsent. Skikkelsen med masken havde allerede sin pistol rettet lige mod vagtens knold. Han var rædselsslagne, hvad skulle han gøre, han skulle til at dø ... BANG!

Det er 48 timer siden forbrydelsen fandt sted i Frederiksborg, og Tom er stadigvæk ikke kommet længere i sin undersøgelse. Han bevæger sig tilbage til laboratoriet, og sætter sig ned for at afsøge de forskellige beviser igen. Han sidder der og leger lidt med tudsen, ikke noget særligt, indtil han finder en lille rød klat på tudsens prop. Han finder sit mikroskop frem for at se nærmere på det og opdager, at det er blod, han lyser helt op, endelig har han fundet noget der er nyttigt. ”Sarah skynd dig hen til laboratoriet, jeg har fundet en plet blod på Staedtler tudsen! ”.

Sarah braser ind ad døren, og snupper tudsen fra Tom, ”Hey, hvad har du gang i”. Hun svarer ham ikke, og går hen til elektronmikroskopet for at tjekke det ud. Sarah er udannet genteknikker, og har arbejdet med genteknologi, før hun kom til DIA, hvor hun blandt andet er Toms assistent og hjælper til i laboratoriet. ”Det ser ud til, at blodet ikke ser særlig ældet ud, så det må være et par dage gammelt” erklærer hun, mens hun finder en glasplade frem. ”Vi er nødt til at få taget en blodprøve på Carsten, Paul og Sabrina”.

Blodprøverne på de ansatte i museet er taget, og Tom venter bare på en tilbagemelding. Chefen kommer gående ned ad gangen og hen til Tom, ”Hej med dig, jeg har hørt, at det går frem ad med din efterforskning”, siger han blidt og smiler. Tom svarer udmattet ”tja det går vel fint, jeg venter bare på, at Sarah bliver færdig, så jeg kan komme videre”.

Tom får de sidste resultater på blodprøverne af Sarah. ”Hvem tror du det er? ”, spørge Sarah. ”Det ved jeg ikke har du set papirerne igennem? ”svarer Tom og ser ret træt ud. Sarah fniser ”ja det har jeg”. Tom kigger dem igennem. Han ser mere og mere overrasket ud, hver gang han bladrer papirerne.

Han følte det lune blod ryge ned af hans skulder, vagten åbnede øjnene, han levede stadig, men han var blevet ramt. Vagten så op mod skikkelsen. Personen tog masken af. Man kunne se tårerne falde ned af kinderne. ”Undskyld, det var ikke meningen at du skulle være involveret i det her, undskyld” sagde personen og græd. ”Det var meningen at jeg skulle tage bogen og ud igen, jeg mangler penge at sende hjem til min familie” og græd endnu mere. Vagten så på hende, ”jeg forstår, ses på den anden side SABRINA… ”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...