Fremione - is it over?

Dette er fortsættelsen til Fremione - A secret.
Hermione er stadig dybt forelsket i Fred, men en nogle ting kommer i vejen, og hun begynder at frygte, at det ikke vil holde.

(Selvom, at jeg har brugt en del af handlingen fra Harry Potter og Halvblodsprinsen, har jeg også lavet om på en del, for at få det hele til at passe sammen, så hvis der er nogle af tingene, som ikke passer sammen med den originale historie, er det derfor)
*
*
*
*
Billedet brugt som cover er ikke mit eget. Jeg fandt billedet af Ron og Hermione på internettet, og har derefter selv klippet Freds ansigt ind, ændret på effekter og tilføjet titel og forfatternavn

6Likes
4Kommentarer
600Visninger
AA

5. 5. kapitel

Den 1. september løb alle rundt for at få de sidste ting klar. Fr. Weasley havde fået os alle til at pakke vores kufferter aftenen før, så nu var det eneste vi manglede bare det sidste tøj, som Fr. Weasley havde vasket til os. Ministeriet havde sendt biler, som ville køre os til Kings Cross. Det hele forløb smertefrit, og snart efter stod vi på perron 9 3/4. Harry var allerede på vej hen for at finde en tom kupé, men da Ron og jeg var vejledere, blev vi nødt til først at gå op til vejlederkupeen. 
"Nåh ja okay, det havde jeg glemt"
Der var ikke længe til toget kørte, så vi sagde farvel til Hr. og Fr. Weasley og steg så på toget. 
Så snart vi kunne, fandt Ron og jeg Harrys kupé. Himlen uden for vinduerne var klar og solrig. Harry sad sammen med Neville og Luna.
"Jeg ville ønske, at den madvogn snart ville skynde sig, Jeg er ved at dø af sult" sagde Ron, idet han kastede sig ned på sædet ved siden af Harry. Pludselig blev kupédøren skudt til side, og en tredjeårs pige trådte ind. 
"Jeg skulle aflevere de her til Neville Longbottom og Harry Potter" hun rakte to ruller pergament med violblåt bånd til Harry og Neville, som forbløffet tog i mod dem. 
"Hvad er det?" spurgte Ron
"En invitation," sagde Harry "fra Schnobbenvom"
Det vidste sig, at Harry og Neville var blevet inviteret til frokost hos professor Shcnobbenvom. De skyndte sig begge af sted.
"Det var da underligt," sagde Ron "hvorfor tror I mon, at de skulle det?" men før jeg nåede at svare kom Fred og George brasende ind i kupeen. Fred kastede sig ned på sædet ved siden af mig og lagde armen om mig. Jeg kunne mærke, at jeg blev en smule rød i kinderne, og jeg håbede ikke, at der var nogle, som lagde mærke til det. 
"Hvor er Harry?" spurgte han mig 
"Han og Neville blev inviteret til frokost hos den nye professor" svarede jeg
"Ja sådan må det jo være når man er berømt" sagde George med et grin. Han havde sat sig mellem Ron og Luna.
"Neville er da ikke berømt" sagde Ron. Han var underligt mukken. 

Neville vendte tilbage til kupeen, kort før vi nåede frem til slottet. Harry var ikke med ham, han havde sagt til Neville, at der var noget, som han lige skulle ordne. Da toget standsede var han stadig ikke vendt tilbage. 
"Vi møder ham bare deroppe," sagde Ron "kom nu"

Vi gik alle op mod skolen. Da vi nåede ind i Storsalen, kunne vi stadig ikke få øje på Harry, og jeg begyndte at blive ens smule bekymret. Jeg fik dog snart andet at tænke på, da Dumbledore begyndte at tale, og festmiddagen blev serveret. Først da vi var godt inde i middaggen kom Harry anstigende. 
"Hvor har du - du fredsens - hvad har du gjort ved dit ansigt?" udbrød Ron, da Harry nåede helt hen til os. 
"Hvorfor? Hvad er der galt med det?" spurgte Harry
"Du er smurt ind i blod! Kom her..." sagde jeg og hev min tryllestav frem "Tergeo" det indtørrede blod forsvandt. 
"Tak" sagde Harry
"Hvad er der sket?" spurgte jeg
"Jeg forklarer senere" sagde Harry, mens han sendte et blik over mod de andre Gryffindor elever, som alle havde lagt deres bestik for at følge med i samtalen. 

Efter festmiddagen gik vi op til opholdsstuen. Da alle var gået i seng, forklarede Harry hvad der var sket. Han havde forsøgt at udspionere Malfoy, men han var blevet opdaget, og Malfoy var skyld i blodet. Harry ville ikke snakke særlig meget om det, men jeg vidste alligevel godt hvorfor, at han havde udspioneret ham; han havde en mistanke om, at han var blevet dødsgardist. Nonsens efter min mening, han var jo kun 16 år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...