Fremione - is it over?

Dette er fortsættelsen til Fremione - A secret.
Hermione er stadig dybt forelsket i Fred, men en nogle ting kommer i vejen, og hun begynder at frygte, at det ikke vil holde.

(Selvom, at jeg har brugt en del af handlingen fra Harry Potter og Halvblodsprinsen, har jeg også lavet om på en del, for at få det hele til at passe sammen, så hvis der er nogle af tingene, som ikke passer sammen med den originale historie, er det derfor)
*
*
*
*
Billedet brugt som cover er ikke mit eget. Jeg fandt billedet af Ron og Hermione på internettet, og har derefter selv klippet Freds ansigt ind, ændret på effekter og tilføjet titel og forfatternavn

6Likes
4Kommentarer
807Visninger
AA

2. 2. kapitel

Jeg vågnede tidligt den næste morgen. Ginny sov stadig, og da jeg ikke kunne falde i søvn igen, besluttede jeg mig for at læse indtil hun vågnede igen. Jeg havde allerede været i Diagonalstræde med mine forældre for at købe mine nye skoleting, så jeg fandt en af de nye bøger frem for at læse lidt i den.

Da Ginny vågnede gik vi nedenunder. Fleur vimsede rundt i køkkenet i den tro, at hun hjalp Fr. Weasley med morgenmaden, men Fr. Weasley stod i det ene hjørne og så temmelig utilfreds ud. Jeg forsøgte ikke at lade hendes og Ginnys negative indstilling overfor Fleur smitte mig, men det var nu altså en smule svært. Fleur gjorde et rigtigt stort væsen af sig selv, og hun forstod ikke at lade vær. Jeg var overbevist om, at hun ikke gjorde det for at irritere nogen, men hun kunne godt være lidt af en mundfuld. Det gjorde det heller ikke bedre, at alle drengene ikke kunne slide blikket fra hende. Selv Hr. Weasley fangede man nogle gange i at kigge lidt for længe på hende. Den eneste som ikke lod til at være synderligt påvirket af det, var til min store glæde Fred. Når jeg var i rummet koncentrerede han sig i hvert fald ikke om andre.

Efter morgenmaden bad Fr. Weasley Fred, George og Ron om at muge haven for nisser. Jeg gik med ud, men jeg nægtede at hjælpe. Jeg kunne ikke lide den måde, de kastede med nisserne på selvom, at Fred forsøgte at overbevise mig om, at det ikke gjorde ondt på dem.
Jeg nød at have så meget tid sammen med Fred i fulde drag. Nogle gange kunne jeg stadig ikke helt forstå, hvor godt det hele var. Det føltes stadig for godt til at være sandt. Det føltes stadig som en drøm, og hvis det var tilfældet, håbede jeg, at jeg aldrig ville vågne igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...