Akademika Magika 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2016
  • Opdateret: 25 nov. 2016
  • Status: Igang
I en verden hvor farer luer alle steder, hvor alle kæmper for eget liv og hvor en prøver at blive ene hersker der lever Kalexia, præcis lige i den verden lever hun.
Dette er bind 1
Glæd jer til at læse bogen
Deltager i skriv forhistorien eller efterfølgeren

3Likes
20Kommentarer
803Visninger
AA

4. Kapitel 4

Indkøb 4 De gik igennem en smal gade og ind i en byens centrum hvor der var små butikker og boder med alt slags nødvendigt udstyr. ”Lad os se vi starter nede i Ruby du skal have nogle penge at købe for” sagde Margrone ”Ruby?” Sagde Kalexia og så spørgende på Margrone som gik til højre for hende ”Ja det er banken den bliver bestyret at levende bamser, de er som søde nok hvis ikke man stjæler fra dem” siger Margrone, ”okay” svarer Kalexia.

I Ruby tager en lille isbjørne bamse i mod dem da de kommer ind af døren, ”jamen hej er dette ikke Kalexia Florence der kommer?” Siger isbjørnen og kigger med spændte øjne over på Kalexia og hun svarer ” jo det er i hvert fald mit navn men hvordan kender du sådan uden videre mig, jeg mener er jeg kendt i denne magiske verden?” ”ja vidste du ikke det” siger Margrone til Kalexia og hun svarer ”næh det er der ingen der har fortalt mig nogensinde hverken min første plejefamilie eller den seneste familie jeg boede hos, så hvorfra skulle jeg kunne regne det ud” ”sig mig engang pigebarn har du intet fået at vide om din mor og far eller om dig selv eller din baggrund?” siger Isbjørn ”næh der er ingen der har fortalt mig noget om mig eller min mor eller far så ved ikke hvor i har disse oplysninger fra, hvor har i dem fra siden i sådan ved så meget om mig uden jeg ved noget” siger Kalexia.

”Nå men vi skal hente nogle penge som Siemer Florence, Kalexias mor har lagt fra til Kalexia i kammer nr. 25 og vi skal videre til kammer nr. femogtredive hvor Alpynic Koruon Florence Kalexias far har lagt nogle penge til side tid Kalexia” siger Margrone til Isbjørn og han svarer ”okay som de ønsker” siger han, først leder han dem gennem nogle lange og til tider også smalle gange og en enkelt skakt hvor de må krybe gennem det lille hul. Så er de endelig ved kammer nr. 25 og Isbjørn låser den op med en lille nøgle som passer præcis i hullet og porten går op. Så mange penge havde Kalexia lige godt aldrig set samlet på en gang der var jo flere tusinde Guldkopéer. Margrone fortæller Kalexia at der skal halvtreds Kiragu mønt (kobbermønter) til en Swalai mønt (sølvmønt) og hundrede Swalai til en Guldkopé mønt (guldmønter) ”hvordan får man fat i Kiragu mønt?” siger Kalexia og ser undrende på Margrone. Margrone siger at man arbejder for at tjene dem lige som i den almindelige verden hos Sharpies, ”intet er gratis” siger Margrone.  ”Nå men hvor mange Guldkopéer vil du så have” spørger Isbjørn, ”det afhænger af hvor mange jeg har brug for. Jeg kender jo ikke dette land særlig godt” siger Kalexia til svar.  ”Bare giv hende tusinde Guldkopéer og femhundrede Swalai og tohundredeoghalvtreds Kiragu så er jeg sikker på hun har nok til hele turen men vi skal alligevel forbi kammer nr. 35 for vi skal lige hente nogle diamanter dem får vi meget brug for især når vi skal ud og købe en ny tryllestav.” siger Margrone til sidst helt stilfærdigt. ”Godt så se at få mønterne i posen og så skal vi skynde os videre til næste stop. For jeg har en anden kunde i biksen.” Siger Isbjørn og begynder hastigt at gå frem mod kammer nr. 35 og Margrone og Kalexia følger lige så hurtigt efter, som deres ben nu en gang tillader det. De henter tusinde diamanter før de går ud af banken.

Lidt længere nede af gaden gik de ind i en forretning der solgte kapper til hver en lejlighed her købte selv de fineste troldmænd og magikere deres kapper og det var også her at Kalexia skulle købe sin den første hun skulle have tre, en til almindeligt brug, en hun kunne bruge i hyggestunder og den sidste kappe var til når hun skulle bruge til særligt brug altså når der var fest.

En mand kom ud gennem en dør bag disken lige i det øjeblik de gik ind af døren. Han præsenterede sig som en Hr. Solinus og han var en høj halvgammel mand på omkring ca. 40 år han var slank med mørkeblå øjne og gråt hår.

I Sharpies verden var gråt hår noget af et særsyn når man kun var omkring fyrre her havde man normalt ’’rigtig’’ farve hår.

Men tilbage i den magiske verden, Kalexia valgte en kappe med sølvglimmer i kravens kant til fint brug, kappen til hyggestunder var sort med for inden i og den til almindeligt brug var en sort tyk med for så den også kunne holde på varmen også til vinter. ”Ja ” sagde Solinus ”jamen det er jo nogle gode kapper du her har udvalgt dig Kalexia” ”men hvad er prisen” siger Kalexia ”prisen bliver… Nu skal jeg lige se, ja det bliver så halvtreds Guldkopéer og to diamanter” Kalexia betaler og bagefter går de ud af butikken ned til den næste forretning hvor de skal handle Kalexias nye tryllestav.

Inde i tryllestavs butikken er der en flot ung fyr som pænt hilser på dem han hedder i øvrigt, Faria

”Er det ikke selveste Kalexia Florence? Der er kommet i min butik, jamen hvor heldig kan man dog være?” Jo det er mig der hedder Kalexia Florence, men hvad mener du med ”heldig” spørger Kalexia ”jeg mener… ikke noget bare glem hvad det var jeg sagde ”siger Faria.

”Hvilken tryllestav skulle det så være?” spurgte Faria ”Det skal helst være en god lang og robust tryllestav med meget bling, bling og glimmer på hvis du har sådan en” siger Kalexia.

Straks går manden ud i baglokalet og kommer tilbage med et par hundrede aflange tynde kasser i favnen, han begynder at åbne en af dem og rækker den til Kalexia.

”Her tag denne i din hånd og sving et par slag med den så må vi se hvilken der er den rigtige for dig ikke?”

Kalexia gjorde som manden sagde og tog tryllestaven i hånden og svingede lidt men manden sagde lige så hurtigt igen ”nej det skal ikke være den den passer ikke til dig” det var meget mærkeligt for Kalexia vidste endnu ikke hvad det var manden mente med det han før sagde, hun prøve yderligere ti stave og så tyve til, så femogtredive og nu endelig efter mange slags søgning så var den der endelig hun i blinde ledte efter.

Tryllestaven var en ca. 50 cm lang og der var små ædelsten i forskellige størrelser sat i en spiral fra toppen og ned til ca. 7,5 cm før bunden, der var glimmer hvor hånden skulle være. Selve tryllestaven var en helt speciel sagde Faria og da Kalexia spurgte hvorfor svarede han ”den er speciel fordi den er en af de få hvor der et enhjørning horn som midte det var derfor den var så robust,” uden på var der to forskellige træsorter, mahonietræ og egetræ.

”Hvad er prisen så” spurgte Kalexia ”Åh ja prisen, det skal jeg sige dig” sagde Faria og gik hen bag en computerskærm og tastede noget ind, ”prisen for denne tryllestav er, tohundrede diamanter og hundrede Guldkopéer” sagde Faria, Kalexia fandt pengene og betalte og derefter takkede Faria for pengene så gik de begge ud af butikken igen. ”Det er et godt valg af tryllestav du der har gjord dig” sagde Margrone da de var kommet lidt væk fra alting og ned af en sidegade ”synes du virkelig?” spurgte Kalexia, Margrone der svarede ”ja jeg har aldrig set den stav før men jeg har altid drømt om lige netop sådan en, lang og robust og med enhjørning horn.

Inde i en tredje, Kalexia var ved at blive godt træt at gå i butikker den dag men Margrone fik alligevel til sidst lokket hende med ind i den næste og sidste butik for den dag, men da de kom ind fortrød Kalexia alligevel sit valg i butikken handlede de nemlig kun med… bøger og bøger og atter bøger i lange rækker på reoler, en lille mand bred mand kommer ud og siger ”ja hvad kan jeg så gøre for jer? Og Margrone siger ”Kalexia skal købe følgende bøger:

Malgicia, Formulairngs, Fariluca, Zamcia og Trinfia. Det skal være den nyeste udgave.

”Skal du starte på Magika Akademika efter sommerferien Kalexia?” Siger manden, ”ja skal jeg”, ”var det alt?” spørger manden og Kalexia siger ”ja det tror jeg”. ”Godt så bliver det hundrede Swalai” siger manden og Kalexia finder pengene og så går de ud af butikken.

”Så det var den sidste butik for i dag i morgen vil vi i den anden del af byen hvor vi skal ud og købe de dyr du skal have med til skolen” siger Margrone ”Hvor skal jeg sove i nat?” spørger Kalexia og Margrone svarer ”du kan komme med hjem til mig privat så kan du sove der i nat så kan vi også starte meget tidligere i morgen. ”så du mener altså at jeg kan bo hos dig i nat og i morgen starter vi så dagen meget tidligere i morgen?” siger Kalexia ”ja præcis, det er lige det jeg mener” siger Margrone.

Lidt efter er de på vej hjem til Margrone hus uden for skolen. Mens de er på vej så spørger Kalexia ”hvad er din rolle på skolen Margrone” og hun svarer ”min rolle på skolen er nøglebærer jeg skal passe på alle skolens nøgler.

Så efter et par minutter er de hjemme ved Margrone. ”ja det er så her jeg bor i disse dejlige omgivelser” siger Margrone. Ej her er da rigtig hyggeligt, jeg ville ønske inderligt at jeg havde boet et sted som dette hele mit liv.” sagde Kalexia lidt for sig selv.

Så spiste de og bagefter blev Kalexia vist op hvor hun skulle sove for natten. Øverst i en køjeseng men der var mere plads og sengen var blødere og mere lækker og dejlig at sove i end hun var vant til hjemme i Sharpies verden. Kalexia gik kort efter til ro for natten så hun endnu engang være helt frisk og udhvilet.

Så endnu engang blev det nat og så blev det meget tidlig morgen igen. ”så skal du op” kunne hun pludselig høre en stemme sige inde i hendes øre det var Margrone der kom og vækkede hende. ”Ja jeg kommer nu” siger Kalexia.

”Så er din morgenmad klar Kalexia” siger Margrone. Til morgenmad får de ristet franskbrød med ost og jordbærmarmelade. En time senere står de ved den første heste sælger, det er her Kalexia skal købe den hest hun skal have med på skolen.

De går ind og for første gang ser hun det, hun altid har drømt om at se. Heste der står i stalde på lange rækker en i hver boks de er sorteret efter størrelse og farve, så de mindste står forrest og de højeste står bagerst. Lokalet de står i og stalden hvor hestene er er kun adskilt med en glasvæg

En dame kommer ud gennem en elevator og går om bag disken hun præsenter sig som, Sarah og spørger pænt om hvad hun kan hjælpe dem med. ”Jeg skal købe en stor hoppe” siger Kalexia ”okay, så skal vi den vej” siger Sarah og peger. De går ud gennem en dør og går ned af en lang bred gang her er god plads, så man kan trække hestene ud. Sarah udpeger nogle forskellige heste de er både nogle sorte, grå og hvide, de er alle pæne synes men Kalexia forelsker sig især i to den ene var sort med sokker og bred blis og den anden var en helt hvid, de var begge meget flotte men det blev den sorte og det var en hoppe som hun købte. Hun kaldte den Safia.

Da de gik lidt længere sagde Margrone ”ja du skal også have en enhjørning og en pegasus og en bevinget enhjørning og så skal du lige have et dyr mere en ugle som er dit personlige postbud, uglen kommer med at leveret ude fra til dig når du begynder på skolen. ”men inden du kan komme ind og handle din ugle skal vi købe din enhjørning og pegasus og bevinget enhjørning og alt det du ellers skal bruge.” Sagde Margrone.

Kalexia købte en meget sjælden enhjørning den var hvid på kroppen og benene men dens man pandelok og hale var regnbuefarvet og dens horn var lavet af sølv og hovene var lavet af guld. Hun kaldte den Mellissa dens øjne skinnede smukt i solen med et flot lyseblå

En grå pegasus blev det til det var den Kalexia købte den var mørkegrå men på halen var regnbuefarvet med glimmer i på hovene var den sort og dens øjne var mørkebrune, så smuk den var. Hun kaldte den Karisma

Men da der skulle findes en bevinget enhjørning så blev valget straks svære, de var alle flotte men især en var meget iøjefaldende den var af sølv men hovene og hornet var af guld og dens øjne var af diamant og den skinnede i solens skarpe lys. Hun kaldte den Willeo

Så gik turen videre til en butik hvor de handlede med seletøj og sadler til heste og det var netop her de skulle ind for alt udstyr manglede Kalexia til både: Safia, Mellissa, Karisma og Willeo. Hun købte den bedste udstyr der var i butikken og da hun kom ud kunne hun næsten ikke bærer det hele, men det gik. Efter alle disse køb havde hun kun 50 diamanter og 200 Guldkopéer og 5 Swalai tilbage men Margrone sagde at det var mere en rigeligt til dagens sidste køb en ugle.

Der var mange ugler man kunne købe, store som små og Kalexia valgte sig en stor hornugle og navngav den Aris. Den så ud som en ugle skal, perfekt som den var. Margrone og Kalexia travede hurtigt hjem til Margrone som overraskende nok tilbød hende husly til hun skulle starte på skolen hjemme hos hende selv. Så havde hun også allerede en Kontaktperson på skolen.

Så de gik sammen hjem og vupti så var der da også mad på bordet og mætte det blev de da. Så var det i seng og godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...