Det uendelige puslespil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2016
  • Opdateret: 19 nov. 2016
  • Status: Færdig
Det er nu 1 år siden Sherlock og John løste sagen om Moriartys tilbagekomst. Makkerparret har i mellemtiden løst flere sager, og sammen er de stadig 'Hatman og Robin'. Dog får Sherlock en tilsyneladende enkel sag, som viser sig at være langt mere kompliceret. Hver gang Sherlock får sat brikkerne nogen lunde på plads, kommer der en ny brik ind i spillet. Skal Sherlock bare give op eller prøve at gøre det umulige?
//Bidrag til fortsættelses konkurrencen//

4Likes
0Kommentarer
480Visninger
AA

15. Opklaring

Det var søndag og hele 'familien' var samlet om spisebordet. John, Mary med forbindinger om hovedet, Sherlyn med strålende øjne og Sherlock, som allerede kedede sig over sin tilværelse.
"Du har lige løst en sag. Slap dog lige lidt af," sagde Mary med et smil, mens hun smurte smør på en skive rugbrød.
"Nu har vi jo ikke hørt hele grunden til mordene," sagde John og så på Sherlock, som tjekkede sin mobil.
"Det er egentlig i sig selv meget spændende," svarede Sherlock og lagde mobilen tilbage i lommen. "Men nu har vi også fået svar på de sidste spørgsmål."
"Du har. Vi har ikke," sagde Mary med lettere rynkede bryn.
"Ja ja! Nå, men lad mig starte fra begyndelsen," sagde Sherlock og gjorde sig klar til at fortælle. "Ofret fra i går fortalte mig, at det hele begyndte for et par måneder siden. Faktisk var det begyndt at ulme i flere år blandt en gruppe tætte venner. Iblandt dem var Caryl faktisk også. Nå, men de havde hørt om en gruppe mennesker, der var en del af kirken, men som gjorde en masse ureligiøse ting. Men først for et par måneder siden blev det alvorligt. For den her gruppe mennesker var imod de her ureligiøse, som var ledt af Sebastian Moran, og dannede en modstandsgruppe. De havde rapporteret dem til de rigtige folk, men selv da de 'onde' blev undersøgt nøje beviste det intet. Så de prøvede at finde beviser og selv opløse de her ureliøse. Men snart fandt de ud af, at deres fjender havde et plot mod biskoppen, som ikke kendte til noget af det her. Deres viden blev opdaget af Sebastian Morans folk, han ville gerne af med biskoppen af en eller anden grund, og de kom straks igang med at stoppe modstandsgruppen. Men det fungerede ikke som det skulle, så Sebastian Moran tog tingene selv i hånden. Først gav han alle i gruppen en blanding bakterier, der ville give dem symptomer, som så kunne forvirre politiet. Derefter fik han fat i den første og dræbte ham med en overdosis morfin. Det næste mord var planlagt. Det var alle 'lederne' i modstandsgruppen. Men et loyal medlem af gruppen gjorde modstand og greb selv ind. Dermed blev blodbadet skabt. Men Sebastian er ikke dum. De her personer ville blive genkendt af mange folk hurtigt, dermed ville det komme i avisen og så ville alle andre blive alarmeret. Så han kom af med ligene ved en bekendt, som Lestrade lige har opsporet. Nå, han blev nødt til at efterlade et lig, så han efterlod den mindst genkendbare. Da han så gennem nogle folk fandt ud af, at jeg var på sagen, måtte han handle hurtigt. Han skrev til Lestrade for at bekræfte min teori. Han ville lokke mig i en fælde, som jeg heldigvis ikke blev sat fast i. Da han fandt ud af, at jeg var på sporet af ham, havde han brug for tid. Han skulle til at planlægge de resterende mord, så han valgte at skrive en sjusket SMS til mig."
"Hvordan har du fundet ud af alt det her? Ham manden John fortalte om kan ikke have fortalt alt det," sagde Mary vantro.
"Noget af det vidste jeg allerede," svarede Sherlock en smule fraværende og vendte tilbage til sin fortælling. "Nå, derefter ved I jo allerede det mest. I løbet af kort tid fandt jeg så ud af, at det var Sebastian Moran, der stod bag det hele. Lestrade havde aldrig hørt om ham, så jeg googlede ham. Derved fandt jeg ud af en del. Jeg udgav mig for at være en af de allierede, og jeg fik dermed al den info jeg skulle bruge, for at finde ud af, hvor det var mordet skulle foregå. Jeg havde regnet med, at det var i bygningen overfor. Af den grund var Lestrade og company på den anden side af gaden."
"Men det havde også sine fordele, at vi pludselig var på gerningsstedet. Jeg tror ikke, at vi kunne have forebygget eller undgået mordet, hvis det havde været på den anden side af gaden," sagde John og tog en bid af sin mad.
"Jeg tror, at han gerne ville af med dig, Sherlock. Hvorfor skulle han ellers rykke gerningsstedet og kidnappe både Sherlyn og mig?" sagde Mary, der havde forstået hvorfor hun var havnet i det lysløse rum. "Men jeg ser ikke en grund til, hvorfor jeg ikke var i samme bydel som jer."
"Enkelt. Han ville ikke have, at John og jeg stødte ind i dig og dermed være tre dygtige modstandere mod fem, hvis du nu skulle flygte, hvilket du jo gjorde," svarede Sherlock og spiste videre.
"Du har vel nok ret. Men vi finder nok snart ud af mere," sagde Mary og så drilsk på Sherlock. "Hvornår får du egentlig din næste sag? Det er da evigheder siden."
Et grin bredte sig rundt om bordet, som selv Sherlyns englelatter klukkede med i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...