Det uendelige puslespil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2016
  • Opdateret: 19 nov. 2016
  • Status: Færdig
Det er nu 1 år siden Sherlock og John løste sagen om Moriartys tilbagekomst. Makkerparret har i mellemtiden løst flere sager, og sammen er de stadig 'Hatman og Robin'. Dog får Sherlock en tilsyneladende enkel sag, som viser sig at være langt mere kompliceret. Hver gang Sherlock får sat brikkerne nogen lunde på plads, kommer der en ny brik ind i spillet. Skal Sherlock bare give op eller prøve at gøre det umulige?
//Bidrag til fortsættelses konkurrencen//

4Likes
0Kommentarer
495Visninger
AA

2. Hvor mange lig?

"Noget nyt? En ny sag eller?" spurgte John, da han sad i hans gode, gamle lænestol i Bakerstreet.
"Nahh ..." svarede Sherlock og rynkede på næsen. "Det står ret stille for tiden."
"Du sagde noget med et dødsfald?" fiskede John videre.
"Kedeligt. Overdosis morfin. Skudt ind i venerne gennem underarmen i flere skud," svarede Sherlock og stirrede ind i kaminen. John kiggede rundt i lejligheden og lagde mærke til alle de ting, der var forandret siden han var flyttet ud for godt to år siden. Stilheden fyldte rummet og blev først brudt af Sherlocks telefon, der ringede.
"Ja?" spurgte han fraværende og stirrede på døren. "Jeg kan være der om 20 minutter."
"Hvem var det?" spurgte John nysgerrigt.
"Lestrade. Han sidder fast i en sag. Vil du med?" spurgte Sherlock og var allerede halvvejs i sin frakke.
"Jah, hvorfor ikke?" svarede John og begyndte at tage sin jakke på.
"Jeg kan jo ikke leve uden min blogger!" grinede Sherlock. Fnisende gik de ned af trappen, hvor mrs. Hudson stak hovedet ud af køkkenet.
"Nå, hvor skal I hen?" spurgte hun på sin sædvanlige lidt nysgerrige måde.
"Lestrade har brug for hjælp," svarede John. Det lod til at være tilfredsstillende svar for hende, for hun koncentrerede sig igen om hvad end hun var igang med.

Præcis tyve minutter efter stod Sherlock og John ved gerningsstedet. Det var et almindeligt hus på en almindelig gade i det centrale London. Det eneste der gjorde, at huset skilte sig ud fra de andre, var vinduet helt til venstre på anden sal. Det var næsten helt blod rødt. Kun få steder kunne man se gennem al blodet. Rummet bagved så godt belyst ud og få gange gik der en skygge for lyset, når en eller anden gik ind foran lampen.
"Godt at I begge kunne komme. Liget ligger stadig som det gjorde da vi kom. Ingen har rørt det og de eneste, der har været i rummet er mig selv og nogle af mine mænd samt dem der fandt ham," sagde Greg Lestrade på vej ind i huset. "Den ældre dame, der bor i huset, har ikke hørt noget hele dagen, men fandt liget efter en ung kvinde havde gjort hende opmærksom på blodet i vinduet. Sammen fandt de manden."
Mens Lestrade fortalte gik de op ad en smal trappe. Huset var blevet evakueret lige efter politiet var ankommet. Trappen mundede ud i en smal korridor, hvor der var flere døre i. Den sidste dør stod åben og der lyste et gylt lampeskær ud af den. Lige inden de gik ind rakte Lestrade dem heldragter og skoovertræk. Sherlock rullede med øjnene og lod være med at tage noget af det på. Han vadede bare ind. John kom ind i rummet to minutter senere, da han i det mindste tog det på. Da John kom ind undersøgte Sherlock allerede ivrigt liget.
"Hvor er de andre lig?" spurgte Sherlock fraværende.
"De andre .. Sherlock! Der var kun et. Ikke flere," svarede Greg en smule forstyrret.
"Der var mere end ét lig her. Prøv at se her," med de ord pegede Sherlock på maven af liget. "Hér er der ikke lige så meget blod som på resten af maven. Det gar som en lidt ujævn streg hen over kroppen, så det må have været en arm eller et ben. Ud fra området omkring at dømme, så var det et ben. Af den grund må liget her have været det første. Den anden person er nok gået bagud i skræk, snublet over den døde mand og dræbt. Der er andre spor efter flere lig. Men det her var ikke det første eller det sidste, så hvilken grund er der til at gemme resten af ligene? Hvem end det er, så ville personen nok af med vidner, men ikke give flere spor til morderen ved at efterlade alle kroppe, derfor kun en. Hvorfor netop denne er valgt, kan jeg ikke med sikkerhed svare på. Dog tror jeg, at det her lig har spor på sig, som morderen gerne ville have efterladt. Eller måske var den her person mindst kendt, den sværeste at identificere eller den, der ville bringe politiet ud i størst problemer."
Mens Sherlock havde snakket havde John noteret vigtig information. 
"Noget vi skal vide om liget?" spurgte John og så op fra sin notesblok.
"Det er en mand i sine halvtredsere. Ellers ved vi ikke andet. Ved ligsynet finder vi nok ud af mere," svarede Lestrade og så på Sherlock, der farede rundt i rummet med sit lille forstørrelsesglas og prøvede på at finde spor. 
"Ok.," svarede John og nikkede. Der gik nogle få minutter, hvor ingen sagde noget. Så lød der et lille klik, da Sherlock skubbede sit forstørrelsesglas sammen. Han kiggede glad op på Lestrade.
"Så er jeg vist ved at være færdig," var hans eneste ord. "Kom John, vi går."
"Farvel, held og lykke med sagen!" sagde John til Greg og blev i det samme trukket ud af rummet af Sherlock.
"Tak og i lige måde!" svarede Lestrade og forblev inde ved liget. Han snakkede med nogle af hans mænd om den nye information.

"Tror du, at du har et ledende spor?" spurgte John nysgerrigt, da de sad i taxaen på vej til Bakerstreet.
"Ja," svarede Sherlock fraværende og stirrede ud af vinduet som blev dækket af regnbuer, da en stille regn begyndte at falde.
"Hvilken?"
"De manglende lig."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...