Se mig i øjnene

Den handler om Emily, et udskud fra sin egen kaotiske familie.
Hun bruger alt sin fritid på at male ude i skuret, hvor hun kan være alene.

0Likes
0Kommentarer
101Visninger

2. Vuggen

Emily vågnede ved lyden af fodtrin ude på gangen.
Hun vendte sig om i sengen, og famlede efter sine briller
der lå på det lille bord ved siden af hendes seng.
Hun fandt dem liggende oven på sin computer, tog
dem på og kiggede nysgerrig på klokken den var kun
kvart over elleve, og hendes forældre plejede ikke at
gå i seng før en tolv tiden.

Hun kunne høre to mumlende stemmer inde
fra værelset ved siden af, det havde stået tomt 
så længe hun kunne huske.
Nu hørte hun også noget andet, det lød som et spædbarn
der lo, det kunne ikke passe der havde ikke boet helt små 
børn i huset i lang tid.
Emily tog mod til sig og rejste sig stille 
fra hendes seng, og listede ud ad døren.

Hun trådte ud i en lang kold gang, drejede
til højre og lod sin hånd følge væggen
hele vejen. en dør stod på klem og 
lyset fra rummet skabte skygger ude i gangen.
Emily stak sin hoved hen til sprækken
så hun lige kunne se ind.

Rummet var kun oplyst af få stearinlys, og inde
i det stod en mand og en dame,
med ryggen til Emily og snakkede lavmælt sammen.
De stod og kiggede ned i noget der lignede en vugge.
Nu kunne hun også høre latteren fra spædbarnet 
der lå i vuggen.

 


Emily trådte lydløst bagud vendte sig så om og
løb i panik ned af trapperne.
Hun skyndte sig ind i køkkenet og famlede
efter skuffens håndtag i mørket.
Hun fandt det åbnede skuffen med et hårdt ryk.
I skuffen lå der forskellige køkkenredskaber.
Emily mærkede en dunkende smerte da hendes
hånd strejfede hen over en kniv, hun samlede
kniven op, og lagde den på bordet.
I det samme ramte hendes albue et glas
der ramte gulvet med et brag.
Et lys blev tændt og Emily kunne høre tunge
skridt komme luntene imod hende.
Emily kiggede op og så direkte ind i hendes fars
havblå øjne.

“Emily hvad er der sket?” “Jeg v…” “Hvorfor ligger der en kniv
på bordet? Hvad laver du oppe nu?” “Jeg hørte en lyd, også….Manden...Damen i
rummet…..Ovenpå med vuggen.” Emilys vejrtrækning blev hurtigere for
hvert sekund. “Emily tag det roligt, det rum har
jo stået tomt i en evighed. Jeg går op og kigger.

Emily stod tilbage i køkkenet og klemte sig nervøst op imod
bordpladen, mens hendes far langsomt var på vej op ad den
knirkende trappe.
Hendes hånd gled stille hen over bordet til den
ramte kniven, som hun strammede grebet om jo længere
hendes far kom op af trappen.
Hun så ham forsvinde hen ad gangen og holdte
kniven helt op til brystet.
“Der er ikke nogen, kun den gamle vugge”
Emilys skulder sank sig igen og kniven endte ved hendes side.
Hun vendte sig om og så ind i hans sorte glasklare øjne.

Emily kiggede sig ikke bagud men fortsatte løbende ned
igennem det lille stykke skov.
Hun faldt sammen på knæene og løftede det store stykke
brænde der lå foran det lille skur.
Tog nøglen og låste døren op med rystende hånd.

Døren gik op og hun stormede ind og smækkede døren
til skuret i efter sig, med en hurtig bevægelse svang hun forhænget
fra. Det var blevet helt mørkt så intet lys kom ind fra det lille snavsede vindue
og ramte den halvfærdige skitse der lå på bordet.
Hendes fod ramte en spand der stod på gulvet i det gamle skur.
Hun satte sig på stolen. En tåre
trillede ned af hendes kind, og den ramte et papir.
På papiret var der tegnet en skitse af en hjort.
Den stod vagtsomt mellem skovens træer og lyttede.
I baggrunden snoede en lille bæk sig frem.








 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...