Den der aldrig kommer tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om en der er på vej hjem fra arbejde, men pludslig er hun et sted som hun ikke ved hvor er......

1Likes
0Kommentarer
60Visninger
AA

1. Hele historien" Den der aldrig kommer tilbage

Den der aldrig kommer tilbage


Det var fredag aften jeg var på vej hjem fra mit arbejde ved Taastrup. Udenfor var der meget koldt, og det regnede meget. Jeg missede op mod himlen, som var grå. Jeg var dødtræt efter en lang arbejdsdag, derfor kørte jeg den nemmeste vej hjem. Mens jeg kørte tænkte jeg på at jeg ikke havde nogle venner, min far døde fra lang tid siden, og min mor lå på hospitalet. Jeg kørte og kørte, lige pludselig lagde jeg mærke til at jeg kørte på en landevej det var den helt forkerte vej, jeg havde aldrig været her der var mørk, helt mørkt. Jeg drejede i et sving, min bil kørte ikke som den plejede. Jeg kiggede ned til motoren, men kunne ikke se, hvad der var galt. Jeg tog min mobil for at ringe efter hjælp, men der var intet signal. Jeg kiggede rundt omkring mig, der var ingen.
 Jeg blev bange. Jeg tog min lygte frem fra bilen, og besluttede jeg mig at gå for at få hjælp. Jeg begyndte at se noget lys, jeg gik hen mod det. Jeg fulgte lyset, gik igennem en skov. Jeg kiggede abstrus på en flagermus, som hang på et træ, den fløj hen mod mig. Jeg fik et chok og slog den med min hånd. Jeg faldt hårdt ned på jorden jeg havde slået min fod, sekunder efter hørte jeg ræve lyde, nærme mig, mit hjerte slog hurtigere og hurtigere. Jeg rejste mig op, og begyndte at løb så hurtigt jeg kunne hen mod lyset. 
Jeg nåede frem der hvor lyset var, det var stort hus. Jeg pustede lettet: ”Oh gud jeg slap ud af skoven”. Da jeg kom tættere på huset, kunne jeg se at huset var gammelt og slidt, flere steder var malingen skallet af, og taget var sunket sammen, nogen ruder var revnet, og havelågen stod på klem. Jeg gik ind til forhaven, og hen til huset jeg bankede på, men jeg fik intet svar så jeg prøvede at åbne døren. Jeg gik hen til døren, og prøvede at åbnede den. Døren knirkede højt jeg kunne se et glimt af en bevægelse inde i huset. Jeg bankede på igen, men jeg fik intet svar jeg listede ind med de mindste skridt jeg kunne. Huset var værre en jeg havde forstillet mig. Alt var ødelagt og snavset. Jeg gik rundt i huset, gulvet knirkede højt jeg havde en fornemmelse af at der var nogen. Jeg kiggede rundt i huset møblerne var tildækkede med hvide lagen, som var støvet der var der var edderkoppespind på væggene jeg gik videre rundt i huset. Jeg kunne høre nogle græde og skrige oven på. Jeg gik op ad en trappe uden at kigge tilbage, da jeg var gået op, kiggede jeg ind i nogle værelser, jeg gik hen til et af spejlene, og begyndte at skrige, jeg så små børn med blod ud over det hele. Deres ansigter var brændte. Jeg løb ud ad værelset og kunne høre nogen bade. Jeg listede ind på badeværelset, jeg så en skygge bag badeforhænget, jeg trak i badeforhænget, men der var helt tørt, men kun små blodklatter.
Jeg løb ned af trappen, og fik jeg øje på noget. Jeg stirrede på det i et stykke tid, det var en gammel dame, hun var høj og hæslig, noget af hendes ansigt brændt. Hun gik med stok, hun havde en sort kjole på den var gået i stykker nogle stede. Damen prøvede at få fat på mit ben, og sagde: ”Hvad laver du her!?” Jeg faldt på trappen, og begyndte at sige med en rystede stemme: ”Jeg er kørt forkert og nu ved jeg ikke hvor jeg er”.
Den gamle dame hev fat i mine ben, og trak mig ind i et mørkt værelse. Hun lagde mig på gulvet. På gulvet lå der mange skrappe knive med tørt blod på og en stor økse. Jeg råbte: ”Lad mig være, lad mig være”. En times tid efter kom der en dreng:” jeg er kommet for at hjælpe dig”, sagde drengen.  Han åbnede døren til værelset, og jeg begyndte at løbe ud af huset. Jeg så en gammel mand som sad på en bænk jeg løb hen til ham og spurgte ham:” Hvordan kan jeg komme væk herfra?”. ”hh den der kommer her kommer aldrig tilbage!” jeg troede ikke på manden så jeg begyndte at løbe mod landevejen. Den hæslige dame løb efter mig med en økse i hånden. Hun råbte:” Du behøver ikke at løbe du kommer ingen steder, du er fanget her FOR EVIGT!” jeg sagde til hende:” Hvad skal jeg lave her der er ingen sjæl at få øje på, alt er dødt her”. Den hæslige dame grinte. Mine tårer begyndt at trille ned på min kind. da damen ikke var til syne mere, kunne jeg kun høre nogle grade. Jeg kiggede rundt til alle sidder, der var ingen kun følelsen af børn grade.
Jeg nåede landevejen og prøvede at standse nogle biler men ingen standset. Jeg begyndte at skrige ”HJÆP!” Jeg grad højligt. Jeg sat mig ned på mine knæ, jorden var våd, lagde min hænder på mit hoved og huskede på hvad den game dame sagde. Jeg begyndte at to på hende min krop rystede jeg var bange. Jeg kunne næsten ikke se noget, eller trække vejret ordentligt, nogle sekunder efter forstod jeg det hele. 
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...