Halloween - Bloody Cora

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Cora bor i en lille by som bliver kaldt Neverland, fordi ingen flytter dertil. Hun bor sammen med hendes mor som tit rejser og hendes far er forsvundet efter en bilulykke for 6 år siden. De fandt en masse blod i bilen, så politiet opgav til sidst og sagde han var død.
Alt er som det plejer at være. Der sker ind i mellem mystiske ting, men politiet får det altid bortforklaret.
Hvad sker der da der flytter en ny familie til byen? Hvem er de? Måske hvad er de? Hvad vil Cora synes om den yngste søn?
Find ud af det i Bloody Cora

4Likes
0Kommentarer
1545Visninger
AA

2. Cora Hunter

20 oktober 2016

Alle er i gang med at gøre klar til halloween. I hvert fald min årgang, som skal ordne skolen, så den er klar til den store årlige halloweenfest, hvor alle skal klæde sig ud. Det skal være så uhyggeligt som muligt. Vi skal blive skræmt. Jeg er ikke helt sikker på hvad min mening er om halloween. Jeg er sådan lidt…det er da fedt med at alle klæder sig ud og festen, men jeg har aldrig været god til at blive skræmt.

I udkanten af byen ligger det mest uhyggelige hus i byen. Man sagde det var hjemsøgt. Normalt gik folk derhen for at blive skræmt. I denne lille by sagde man det var hjemsøgt af spøgelser. Nogle gange kom folk ikke tilbage, men når det var halloween og sprutten gik ind og forstanden ud, så var det lidt som om folk glemte det. Jeg havde aldrig været der. Jeg turde ikke.

Der havde ikke boet nogen i det hus siden 1600-tallet. Denne skole gik meget op i byens historier, men ingen troede på mange af tingene. Jeg troede heller ikke på det. Det ville også være langt ude.

Min bedstemor troede på dem. Men alle mente også hun var gak i låget. Jeg troede bare hun var fuld. Jeg kunne ikke lade være med at grine af tanken, mens jeg kiggede over på min bedste veninde June, som kostede rundt med alle, for alt skulle bare være perfekt. Sådan var hun bare. Hun elskede at have kontrollen og få opmærksomhed, hvor jeg var lidt mere afslappet og søgte ud af opmærksomheden.

”Tyler den hænger skævt!” skældte hun ud imens hun prøvede at få ham til at holde det lige. Tyler var hendes kæreste gennem det sidste år. Han var populær blandt pigerne, men han holdte sig til hende. Han var en blærerøv og kunne være så arrogant så det gjorde ondt inde i sjælen, men han var min bedste ven. Vi havde vores egen lille gruppe og et par venner ud over det, men os 3 havde været venner siden vi kunne gå. Vores mødre var bedste veninder og de boede begge overfor mig, så det var bare lige at gå ud på gaden. Nemt ikke?

Der havde ikke boet nogen i det store nabohus ved siden af vores i 10 år ville jeg gætte på. Jeg ville heller ikke flytte derind. Manden der havde boet der kom aldrig ud og var virkelig en loner, men han hentede altid avisen. En dag stoppede han med at hente aviser, så politiet blev tilkaldt. Han lå død inde i sin stue. Ingen fik af vide hvad der skete med ham, kun rygter. Nogen sagde han havde begået selvmord, andre sagde hjertestop, men den mest langt ude, men også hyggelige var at der havde været et monster og tømt alt blodet i hans krop. Jeg fik kuldegysninger ved tanken.

”Cora! Den mumie skal have mere toiletpapir” råbte June af mig fustreret. Jeg gjorde tegn til jeg havde hørt hende, men jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. Jeg elskede hende super højt og hun var den søster jeg aldrig havde fået.

Jeg boede sammen med min mor. Det var bare os. Min far døde i en bilulykke for 6 år siden, eller det troede man. Hans bil var kørt galt i udkanten af byen, men han var ikke i den. Der var masser af blod, men viste sig at være hans. Han var bare aldrig blevet fundet.

Jeg blev trist ved tanken. Det var svært at komme videre uden at vide hvad der var sket med ham. Jeg tænkte på om han måske havde været i live og løbet ind i skoven af forvirring. Jeg sukkede og begyndte at binde denne total uvirkelige mumie ind i toiletpapir. Kreativitet havde aldrig været min stærke side. Jeg var bedst til at læse bøger og skrive dem. Jeg brugte meget tid på at skrive i min dagbog, både om min dag og bare historier jeg fandt på. Ingen havde set dem, bortset fra min far. Han havde altid sagt jeg skulle fortsætte uanset hvad, så det gjorde jeg.

June blev endelig tilfreds med mumien, så jeg kunne godt tage en rygepause. Ja jeg røg, det begyndte jeg på da jeg var 12 faktisk, efter min far døde / forsvandt. Jeg satte mig ude i gården, hvor alle røg. Man måtte jo ikke ryge på skolens område, men heromme kom lærerne aldrig. Eller næsten aldrig.

Jeg kiggede på skoven, som startede 20 meter væk fra den bæk hvor jeg sad. Dette er var den anden ende af byen i forhold til det gamle uhyggelige hus, men byen var ikke særlig stor. Man kunne nemt komme rundt om det var på gåben, en cykel eller bil.

Skoven var meget mørk, men det var den altid. Der var ikke mange der gik derind, med mindre de gerne ville have sex i skoletiden. Det var det eneste sted, hvor lærerne ikke gik ind. Folk sagde der var monstre ude i den skov og at det var derfor den altid var mørkelagt. Jeg tænkte mere logisk og tænkte det var fordi at trækronerne skærmede for sollyset. Folk i denne ny var lidt gak, men dette var mit hjem. Det havde det altid været.

”det er der meget usundt for dig” jeg vendte mig rundt, da jeg kunne høre Tylers hæse stemme. Han røg mere end mig, så han skulle slet ikke snakke.

Han satte sig ned på bænken ved siden af mig, men tog en joint frem i stedet. June var ikke så glad for han røg, det ene eller det andet, men hun havde lært at han faktisk næsten gjorde hvad det passede ham. Han var jo også god mod hende, så hun kunne kun være mere end tilfreds. ”hvem skal du følges med til festen?” spurgte han mig om ud i det blå, da jeg efterhånden var færdig med min smøg. Jeg trak på skulderne. Jeg havde planlagt at gå alene, for at spare mig selv ydmygelsen ved en afvisning.

Jeg slukkede skoddet og rejste mig. ”Kan du dække overfor mig? Jeg skal hente mit og Junes kostume nu” Tyler nikkede som altid. Han var altid så flink. Jeg gik med hurtige skridt ned til min bil og satte mig ind.

Jeg ankom til kostumebutikken og gik ind. Min bedstemor stod bag disken. Det var hendes lille butik og den havde hun haft i mange år. I hvert fald så mange år jeg kunne huske.

”Hej bedste” sagde jeg da jeg kom ind af døren og den utroligt høje dørklokke holdte op med at ringe. Hun smilede et kæmpe smil, som mindst fik hende til at se 10 år yngre ud.

”mit ynglings barnebarn” hendes stemme var lidt rusten, mere end den plejede. Der havde nok været en masse folk herinde med deres børnebørn eller bare børn. Der var altid gang i den fra den 1. oktober af, og efter halloween, hvor butikken næsten død. Jeg anede ikke hvordan den overlevede, men det gjorde den.

”jeg er også dit eneste” grinede jeg og hun grinede med mig. Jeg elskede min bedstemor, men ind i mellem, var hun ikke helt normal. Hun havde altid fortalt mig de her historier om solens forbandelse, monstre som kun var ude om natten, som drak blod. Ja jeg snakker om vampyrer. Ind i mellem var jeg bange for hun troede på det, men det kunne jeg jo ikke rigtig gøre noget ved. ”jeg skulle hente de der kostumer” sagde jeg hurtigt. Hun gjorde tegn til 2 sekunder. Hun fandt nogle poser frem og gav mig dem og jeg kunne nu komme videre.

Det var selvfølgelig ikke lovligt for os unge at drikke alkohol, men hvad de voksne ved har de ikke ondt af. Jeg fyldte 18 år den 31. oktober, så var der kun 3 år til det var lovligt for mig at drikke. Jeg grinede lidt af mig selv. Jeg talte ned, hvornår at drikke alkohol ikke var ulovligt mere. Jeg er da lidt langt ude.

Jeg fandt en masse forskelligt i butikken og gav dem et falsk ID, så jeg kunne købe det. Selvom alle vidste hvem alle var, så når vi kom med falske ID så de den anden vej. Det var ret fedt. Jeg betalte hurtigt med de penge, vi på årgangen havde sparet sammen og lagde det ud i bilen.

Turen gik tilbage til skolen, hvilket tog 5 minutter. Vi gemte alkoholen nede i kælderen, hvor pedellen var, men vi fik altid drengene til det. Kælderen var mørk og skræmmende. Det lignede der ikke havde været nogen dernede i årevis og der lugtede af død.

”vi ses senere. Vi skal jo finde et band” June klappede glad i hænderne imens hun snakkede og gik over vejen. Jeg grinede lidt af hende og vendte rundt. Det var der jeg opdagede en flyttevogn bærer ting ind i loner-mandens hus. Var der nogen som flyttede ind. Jeg rynkede panden og kunne ikke lade være med at blive lidt nysgerrig. Der var ikke nogen mennesker at se ud over flyttemændene.

Jeg traskede roligt op til mit hus og gik ind. Der hang en seddel på indersiden af døren. Der stod selvfølgelig min mor ikke var hjemme og ikke kom det før om 3 uger. Efter halloween. Der var penge på bordet og bla bla bla. Hun gjorde tit sådan noget. Hun var tit af sted fra byen, hvor jeg derimod havde aldrig været på den anden side af byskiltet.

Det her er mit liv. Jeg hedder Cora Hunter, bor i hvad folk kaldte Neverland, for ingen tog hertil. Og det her er mit ”almindelige” teenagerliv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...