Halloween - Bloody Cora

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Cora bor i en lille by som bliver kaldt Neverland, fordi ingen flytter dertil. Hun bor sammen med hendes mor som tit rejser og hendes far er forsvundet efter en bilulykke for 6 år siden. De fandt en masse blod i bilen, så politiet opgav til sidst og sagde han var død.
Alt er som det plejer at være. Der sker ind i mellem mystiske ting, men politiet får det altid bortforklaret.
Hvad sker der da der flytter en ny familie til byen? Hvem er de? Måske hvad er de? Hvad vil Cora synes om den yngste søn?
Find ud af det i Bloody Cora

4Likes
0Kommentarer
1580Visninger
AA

6. 24 oktober

24 oktober 2016

Mandag. Jeg tog til kirkegården hver mandag morgen, for at besøge min fars grav selvom han jo ikke lå i den. Jeg skulle alligevel først møde kl. 12:00, så jeg havde tiden.

Jeg sad op af en statue og kiggede på gravstenen. Jeg savnede ham mere end ord kunne beskrive. Jeg havde næsten ikke sovet i nat. Jeg havde haft mareridt, hvor Bedste sad i sit værelse, der var blod over det hele og hendes grønne øjne kiggede skarpt på mig. Inden jeg vågnede ville hun sige ’hjælp mig’. Så jeg tror i alt havde jeg sovet i en time i nat. Ikke det fedeste.

Jeg kunne ikke overskue tanken om skolen i morgen. Alt den Halloween. Det var ikke lige det jeg havde allermest lyst til.

Jeg havde lagt nogle friste hvide roser ved hans grav. Det gjorde jeg faktisk hver søndag. Han havde altid givet mor hvide roser, fordi de mindede om hende, smukke og så uskyldige ud, men de kunne godt stikke. Sjovt hvordan han sammenlignede en blomst med en person.

Solen var igen ikke fremme i dag og det regnede faktisk utrolig meget. Hele mit tøj var gennemblødt, men jeg var ligeglad. Jeg var her altid om søndagen uanset vejret. Jeg havde ikke rigtig noget i mod, regn, det gjorde altid der duftede så friskt på en eller anden måde.

”hvorfor sidder du her helt selv i regnen?” jeg kunne ikke genkende stemmen, men den tilhørte en mand. Jeg kiggede mig over skulderen og fik øje på en fra familien Bieber. Det var nemt at se. Han var også smuk, men intet sammenlignet med Justin.

”fordi jeg har lyst” svarede jeg bare og rejste mig op. ”hvad laver du her?” spurgte jeg og gik over til ham. Han smilede et stort smil, som jeg ikke vidste om jeg skulle tage som flirtende eller skræmmende.

”jeg har ledt efter dig. Du er nem at finde” sagde han og gik hen til mig. Hans øjne var næsten helt sorte, med et gyldent skær. ”jeg hedder for resten Riley J. Bieber” han stillede sig alt for tæt på mig, i forhold til hvad der var venligt. Han fjernede blidt noget at mit våde hår fra min kind og stirrede mig ind i øjnene med det koldeste blik. ”hold dig fra Justin! Ellers bliver han din død” hviskede han og gav stille min hånd et kys. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvorfor skulle han blive min død? Han var jo bare en ung mand. Helt ærligt. Tænk man kan sige det om sit eget…….familiemedlem? Jeg anede faktisk ikke rigtig hvordan de var i familie. Hvilket var underligt. De kunne sagtens være søskende men alligevel ikke. ”De smukke grønne øjne skulle nødig ende som alle de andres” med de ord vendte han rundt og var væk så hurtigt som jeg kunne have blinket. Jeg var målløs.

 

Jeg gik hurtigt hjem. Jeg havde en dårlig fornemmelse og måske havde min Bedste haft ret. Jeg anede det ikke. Jeg kom til at tænke på en historie på engang fortalte mig.

”Lussia Hunter var en ganske ung smuk pige, på 18 år. Det var 20 år siden hendes familie var kommet til byen. Året er 1657. Hun elskede byen og dens borgere. Især en speciel borger. Det eneste man har kunne finde om ham var hans initialer JDB og at han døde som 19-årige.

Hun var betaget af den unge mand. Hun havde aldrig mødt nogen som ham. Han lyttede til hende. Behandlede hende med respekt. Han beskyttede hende. Han elskede hende højere end noget andet. De var unge og forelskede.

1 år senere. De er stadig lige så forelskede som den første gang de mødte hinanden, men snart fik det en tragisk ende. Hun blev fundet i skoven. Tømt for blod, med et kæmpe sår på halsen. I hendes hånd lå et smykke. Alle kendte smykket. JDB havde det altid på. De gennemsøgte skoven og fandt ham til sidst. Smurt ind i blod, dræbte dem alle bortset fra 1, som skulle fortælle alle han mødte at de skulle frygte ham for evigt. Glemme hans navn og ansigt, de skulle kun huske JBD The Ripper.”

Lussia Hunter var den første i vores familie til at vokse op her. Jeg havde altid tænkt det bare var en gammel historie. Det eneste man ellers kunne finde om hende var en gammel tegning. Hun var blevet kaldt Greene eyed diamond. Jeg havde aldrig set tegningen, for jeg havde aldrig gået op i sådan nogle ting. Men det var der jeg fandt ud af at det lå til vores familie, med de grønne øjne.

Jeg kiggede over mod Bieber huset, hvor jeg kunne se de alle var i gang med at pynte op. Alle grinede, bare ikke Justin. Han lignede en statue, som kunne bevæge sig. Alle hans bevægelser var så præcise og elegante. Jeg kunne ikke lade være med at studerer ham. Han var så spændende. Så smuk. Hele min krop sagde jeg skulle være i nærheden af ham hele tiden, men nu kunne jeg ikke lade være med at tænke på Rileys ord. ’han bliver din død’ Aldrig havde jeg oplevet noget så underligt.

Jeg fik øje på Riley som kiggede op på mig med et strengt blik. Han havde set hvordan jeg kiggede på Justin. Jeg sukkede stille og gik væk fra vinduet. Jeg kunne ikke overskue tanken om at skulle i skole om 2 timer. Jeg gad ikke, for det eneste jeg skulle høre på i dag var June, som alligevel bare var mega stresset over at vi intet ville kunne nå og det aldrig ville blive perfekt.

Jeg kastede mig ned i min seng og nød stilheden, selvom jeg faktisk savnede min mors larm efterhånden. Hun var en anden type end mig. Der var altid gang i hende, så det undrede hende nogle gange at jeg elskede stilheden.

Jeg vidste jeg blev nød til at skulle af sted, så jeg rejste mig tæt op fra senge, skiftede tøj til almindelige sorte stramme bukser og til en almindelig sort stram langærmet trøje som jeg kom ned i bukserne. Jeg tog hurtigt mine sorte støvletter på som var bundet med snørebånd og gik mig til anklen og min grå efterårsjakke som gik lige ned over min røv. Den ville jeg ikke kunne gå med til vinter, men den passede okay til lige nu. Jeg skulle virkelig have mig en ny jakke, så jeg ikke ville fryse.

Jeg lød mit lange krøllede hår hænge som det var og lagde en flot, men naturlig.

”de starter her i dag! De hedder Justin, Genevieve, Merida Bieber. De er adopteret af Rose og Leo Bieber, de har også en anden søn ved navn Riley Bieber, som er 23 år. De har boet i Alaska de sidste 3 år, men har ellers rejst mange steder henne. De 3 der starter her er alle 20 år, og de har gået om, fordi de har flyttet så meget” June sad og fortalte alle sladdertøserne som de nye, som skulle starte her i dag. Jeg sad her fordi June gerne ville have det, og hun elskede at dele al sladderen. Alle var vildt spændte. Bortset fra mig. Eller jeg prøvede at være ligeglad, men jeg kunne ikke stoppe med at tænke på Justin. Hans flotte brune øjne, hans lyse hår, hans læber som sikkert var fantastiske at kysse.

Inden jeg fik tænkt tanken til ende kom de ind i salen og her blev helt stille. De overgik alle her på skolen med deres skønhed. Deres selvsikkerhed strålede ud af dem, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt misundelig.

Hurtigt var skolens slut Bonnie Smith henne ved Justin og stod alt for tæt op af ham, efter min smag. Hun han trukket ekstra godt ned i sin bluse, så man næsten kunne se det hele og selvfølgelig kunne han ikke lade være med at stirre lige ned i hendes kavalergang, som hun næsten skød i ansigtet på ham. Jeg fnyste lidt irriteret af hende, uden at tænke over det.

”Jaloux?” June sad ved siden af mig med et drillende smil. Jeg himlede med øjnene af hende.

”Nej! Overhoved ikke. Hun har seriøst været sammen med næsten alle fyrene i denne by, og alle hopper på hende. Det er rutine” sagde jeg selvom jeg faktisk kunne mærke det gjorde lidt ondt at se dem så tæt. Justin sagde et eller andet som fik hende til at grine og lagde sin hånd på brystet af ham. Han nød opmærksomheden, det var nemt at se.

”Glem ham. Han er ligesom alle andre fyre i den her by. Nem fisse er ikke noget man siger nej til” Tyler kom selvfølgelig hurtigt ind i samtalen, men han mente aldrig der var nogen som var god nok til mig. Han behandlede mig som sin lillesøster og ind i mellem kunne det godt være irriterende.

”jeg tænker ikke på ham, så hvad skal jeg glemme?” sagde jeg og gik over for at lave nogle dekorationer til festen. Jeg kunne ikke lade være med at stirre over mod dem. Mit hjerte bankede hurtigt i brystet på mig. Jeg skulle være ligeglad! Jeg har kun snakket med ham 1 gang, så han er ingenting! Han betyder ingenting. Uanset hvor lækker han er. Jeg blev ved med at sige det til mig selv.

Han kiggede pludselig over mod mig. Et skævt smil kom frem på hans læber, som med det samme fik farven til at stige i mine kinder. Jeg kiggede hurtigt væk indtil jeg regnede med at farven var væk, men da jeg kiggede op var både Bonnie og Justin væk. Som altid fik hun hvad hun ville have.

 

”hun er virkelig højlydt” jeg sad ude i gården sammen med Tyler og røg en smøg. June var blevet irriteret over vi gik, men vi havde alligevel været i gang i 3 timer nu og jeg ville have en pause. Tyler havde gået på toilettet tidligere og havde hørt Bonnie inde på drengetoilettet. Selvfølgelig med Justin. Det havde været for godt til at være sandt, at han fandt mig interessant.

”noget må hun jo gøre, for de bliver ved” sagde jeg koldt og tog et hvæs på smøgen. Jeg kunne se Justins 2 søstre stå oppe ved skoven og snakke. De var virkelig smukke. Den ene havde mørkt hår og den anden lyst. Begge gyldne øjne, ligesom når man studerede Justins og så det gyldne skær. Tyler grinede højt af min flabede kommentar.

”det er ikke ligefrem et turn on” sagde han hvilket fik mig til at grine. Han havde altid en måde at få mig i bedre humør på. ”går du stadig alene til festen?”

”jep. Hellere alene end en grim afvisning” konstaterede jeg hurtigt. Jeg kunne ikke fordrage at skulle spørge en dreng til festen og hvis der var nogen som ville gå med mig, så havde jeg nok blevet spurgt for længe siden.

”hej. Jeg hedder Genevieve, bare kald men Gwen” jeg så op og den smukkeste pige jeg havde set i mit liv stod foran mig. Hendes lange lyse hår var glat som papir. Hendes hud var bleg, men perfekt og hendes øjne lyste i en gylden farve. Jeg smilede hurtigt til hende for at være venlig.

”Hej. Jeg hedder Cora” sagde jeg og gav hende hånden. Hun smilede hurtigt tilbage til mig og grinede lidt.

”I know. Justin kan slet ikke holde kæft om dig, siden han så dig, da vi flyttede ind” farven steg i mine kinder og jeg blev en smule smigret, men han havde jo fundet en ny han fandt spændende, så i dag ville snakken om mig stoppe og han ville snakke om Bonnie.

”jeg håber da kun det er positivt” sagde jeg og prøvede virkelig at lade være med at virke ked af at han lige faktisk havde kneppet med Bonnie på drengetoilettet. Virkelig stilet.

”bare rolig. Det er det. Jeg tænkte på noget” sagde hun og satte sig ned ved siden af mig. Hun havde et skummelt blik i øjnene imens hun så på mig. ”jeg synes du skal invitere Justin til den der fest” sagde hun lavt. Jeg kiggede underligt på hende.

”hvorfor?” spurgte jeg, men fortsatte. ”han har nok allerede inviteret Bonnie” jeg sukkede helt automatisk.

”han er en dreng ja. Åndssvag? Ja! Men han har et godt øje til dig. Han har aldrig snakket om nogen, som han snakker om dig” farven steg igen i mine kinder. Prøvede hun at føre mig sammen med hende bror eller talte hun sandt. Det var meget underligt at komme over til mig på den måde, når vi jo aldrig havde mødt hinanden før.

”jeg takker nej. Altså han er fin nok, men ikke min type” jeg rejste mig for at opdage at Justin stod 5 meter fra os og nok havde hørt hele samtalen. ”det var rart at møde dig Gwen” jeg vidste jeg skulle forbi Justin, for at komme ind på skolen igen, hvis jeg ikke ville tage en mega omvej. Jeg vidste ikke hvorfor jeg havde sagt sådan til Gwen, men hvad skulle jeg ellers sige? Deres bror han næsten truet mig, så hvorfor skulle jeg ikke holde mig væk? Riley skræmte mig virkelig måtte jeg indrømme.

Da jeg skulle til at gå forbi Justin, tog han fat i mit håndled, så jeg blev nød til at stoppe. Hans hånd var enormt kold, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på at den hånd og de fingre nok havde været overalt på Bonnie, hvilket fik mig til at brække mig næsten.

Jeg kiggede op i hans flotte brune øjne, som lige nu var lige så kolde som is. Han havde hørt mig, det var helt sikkert. Han trak mig tættere hen ved siden af mig, så jeg kunne mærke jeg var helt op af ham.

”ikke din type?” kom det næsten fornærmet ud over hans læber. Det lød næsten om et bandeord. Jeg prøvede at synke den klump der var ved at danne sig i min hals, men det var umuligt. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt i mit bryst, men det var måde på grund af hans effekt på mig, at jeg bare havde lyst til at rive hans tøj af lige her og overgive mig helt til ham, plus lige nu virkede han mere skræmmende end nogensinde.

”nogen grund til du går op i det?” jeg anede ikke hvor den spydige attitude og bemærkning kom fra, for han havde jo faktisk ikke gjort noget galt. Bortset fra at efterlade mig alene ved søen, uden så meget som et farvel.

”nogen grund til du vil vide det?” kom det bare spydigt fra ham igen. Tanken om ham og Bonnie gjorde mere ondt end jeg overhoved ville indrømme overfor nogen. Han fik et lille skævt smil på læben. Han slap stille mit håndled, hvor han i stedet trak mig helt ind foran ham, så der intet mellemrum var mellem os. ”lad mig gætte. Du ville bare have ønsket at det var dig ude på det toilet sammen med mig og ikke Bonnie. Derfor den spydige attitude” hans ansigt var få centimeter fra mit og jeg kunne mærke hans ånde kærtegne hele mit ansigt, hvilket gjorde mig en smule svimmel. Hvad gjorde han dog ved mig?

”næh faktisk ik…” inden min sætning blev færdig kunne jeg mærke hans hænder på min røv, som pressede mig hårdt op af ham.

”er du sikker?” hviskede han imens hans læber var så tæt på mine at jeg næsten kunne mærke dem. ”jeg kan da nemt finde et mere privat sted til os, eller måske er du ligeglad” mit hjerte bankede hårdt og hurtigt. Jeg var næsten sikker på hele byen kunne høre det. Jeg var helt mundlam. Tom for ord. Jeg kunne ikke få vejret og det eneste jeg kunne tænke var på hans læber, som var så tæt på mine og hvor meget de fristede mig. ”det tænkte jeg nok” med de ord fjernede han sig fra mig og gik ind på skolen igen. Jeg var målløs. Aldrig havde jeg oplevet noget lignende. Det kildede i hele min krop og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet.

 

”hvorfor tog du ikke i mod tilbuddet. Det er længe siden du har fået noget” vi sad ude på verandaen hjemme hos mig. Der var et lille bord, med to stole, og det var altid hyggeligt at sidde her. Og jeg kunne kigge lige over på Justin herfra. Og det var intet dårligt syn. Han havde en tanktop på, som afslørede nu at han havde mange tatoveringer. Virkelig mange.

”fordi det er et spil for ham. Han vil i bukserne på mig og lige så snart han er kommet det, så er jeg igen ingenting.” svarede jeg June, for sådan virkede det. Det virkede bare som et eller andet sygt spil for ham. Jeg ville ikke være en del af hans spil. Jeg ville ikke. Selvom jeg godt gad se ham uden den trøje, bukserne, uden noget tøj overhoved. Da jeg tænkte den tanke kunne jeg se et eller andet form for tilfreds smil komme frem på Justins læber, som om jeg havde sagt det højt.

”hvem siger ikke at det bare er for at få din opmærksomhed. Og det virker. Du er jo helt væk i ham. Du var ikke en gang så væk i Dylan. Alt ved dig lige nu skriger: kom og tag mig Justin Bieber” grinede hun og jeg spillede fornærmet. Men sandt var det. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før. Overhoved.

”nej. Det er overhoved ikke sådan. Ja han ser da godt ud, men helt ærligt. Jeg er bare ikke sådan” sagde jeg selvom, hvis Justin bad mig om det, ville jeg nok gøre det uden at blinke. Jeg kunne bare fornemme hvordan June rystede på hovedet af mig.

”hvis jeg ikke havde Tyler, så ville jeg da helt klart været gået efter ham. Fuck om han kneppede Bonnie, før der var gået en time. Med det udseende, kan han tillade sig det” jeg grinede lidt af hende kommentar, for hun nok ret. Han ville kunne slippe godt fra det.

”nok om Justin” jeg ville ikke snakke mere om ham. Jeg tænkte i forvejen alt for meget på ham, og jeg ville virkelig ikke dele de tanker jeg havde om ham. Eller den drøm.

 

 

 

Han stod helt tæt på mig. Hans ånde kærtegnede mit ansigt blidt, som små strøg. Jeg kunne næsten ikke få vejret. Hans hænder kærtegnede blidt mine baller imens han stillede kyssede min hals. De var så bløde, kolde, men perfekte mod min hud. Hele min krop kildede og jeg ville ikke have han skulle stoppe. Jeg ville have hans læber overalt på mig. Jeg ville mærke hans stærke hænder mod min bare hud. Han lagde sig ovenpå mig imens hans kys fortsatte på hele min krop. Han havde kontrollen over mig og jeg elskede det. Jeg ville have det skulle fortsætte. Jeg trak hans hoved op til mit og trak ham ind i et grådigt snav som han hurtigt gengældte. Han pressede blidt sin underliv mod mit og så jeg kunne mærke ham. Jeg stønnede i vores grådige kys, imens jeg trak i hans hår. Han tog fat i mit ene lår og masserede det og rullede om så jeg var ovenpå ham.

”jeg vil have dig. For evigt” hviskede han mellem vores kys, hvilket fik mig til at smile en smule. Han skulle være min. Og jeg skulle være hans.

”jeg er din” hviskede jeg og han skubbede sig hårdt ind i mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...