Hi, I'm Your Daughter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
"Fjorten år siden fik du og en anden en baby. Jeg er den baby." Rose har altid været et fosterbarn, på grund af hjerteproblemer da hun blev født, blev hun aldrig adopteret. Indtil hun finder hendes forældre. Hun havde bare aldrig forventet at de ville være Louis Tomlinson og Eleanor Calder.

24Likes
8Kommentarer
7566Visninger
AA

2. Rose

KAPITEL 1

 

Jeg trak mine støvler på som jeg vendte mig mod månedens bedste veninde, Katie

"Lige så snart socialarbejderen er ude af rummet, kigger jeg kort på filen." sagde jeg. Katie spidsede læberne.

"Men hvorfor? Dine forældre gav dig op. Hvorfor vil du tilbage til dem?". Min bestøvlede fod faldt til jorden som jeg kiggede over på hende.

"Jeg er fjorten. Der kommer ikke nogen og adopterer mig og jeg kan ikke bare vente her og blive i det her system. Jeg vil ikke have en anden 'far' der bager på mig. En anden 'mor' der kaster mig imod en væg. Jeg bliver nødt til at finde dem. Når de først ser..."

"Hvad? De vil ikke sende dig tilbage? Rose, jeg fandt min mor. Og hun ville stadig ikke have mig."

"Men det er anderledes" insisterede jeg. Hun kryssede sine arme over hendes bryst.

"Hvordan?" Jeg sukkede frusteret, og rejste mig.

"Det ved jeg ikke. Det er det bare. Jeg ved, det gør jeg bare, at når de ser mig, går det op for dem at de lavede en stor fejl og vil have mig igen"

"Bare sådan?" spurgte Katie.

"Bare sådan" bekræftede jeg.

"Rose, din socialarbejder er her" konstaterede Mrs. Ketterly. Jeg rejste mig.

"Vi ses, Katie" sagde jeg, og blinkede imens jeg fulgte hende med øjnene.

Hvilket førte mig her, hvor jeg ledte efter min fil.

Lige så snart Fern forlod kontoret for at gå på toilettet, hoppede jeg op og søgte igennem filerne. Det var ikke så svært, siden min fil havde ordet ROSE printet på tværs. Imellem alle filerne, var der kun en om hvem mine forældre var. Printed øverst var der en adresse, men intet navn. Jeg fandt min telefon frem og tog hurtigt et billede før Fern kom tilbage. Jeg satte mig på min plads og lyttede til hende snakke om nye fosterforældre til mig.

Jaer. Sikkert.

Endelig lod hun mig gå.

"Skal du have et lift tilbage?" spurgte hun.

"Jeg har lidt penge til en taxa, så..." sagde jeg langsomt. Hun nikkede.

"Okay, jamen, du kan gå."

"Tak" sagde jeg og rejste mig op hvorefter jeg forlod kontoret. Jeg vinkede en taxi hen til mig og hoppede ind. I stedet for at give adressen på fosterhjemmet, gave jeg ham adressen fra min fil. Taxaen stoppede foran den her kæmpe villa.

"Er du sikker på at det er her?" spurgte chauføren, vendte sig om og tog mig i øjesyn. Jeg kiggede ned på min over-size sweater og mine hullede jeans. Jeg trak mit hår tilbage i en hestehale og nikkede overbevisende. Han gav mig summen og jeg gav ham pengene før jeg forlod taxaen. Det var mine sidste penge. Jeg tog en dyb indånding som jeg gik op ad den lange indkørsel. Endelig nåede jeg til døren. Jeg stod der, uden at gøre noget.

"Kom nu Rose" pressede jeg mig selv. Endelig fik jeg modet til at banke på døren. Lyden ekkoede igennem huset. Trin nærmede sig døren og så åbnede den. Manden bag døren var en jeg havde set før.

"Ja?" spurgte han.

"Hej, øh mit navn er Rose og--"

Sælger du noget? Så køber jeg det vel" han drejede hovedet; "Hey mennesker! Den her piger sælger noget!"

"Er det småkager? Jeg håber det er småkager!" råbte en stemme som han hoppede imod døren. Han havde krølle hår og grønne øjne. Jeg havde set ham før, men jeg kunne ikke huske hvor.

"Nej, nej det er ikke småkager. Jeg sælger ikke noget" sagde jeg. De blå øjne indsnævrede.

"Hvad vil du have?"

"Hej, jeg er din datter."

---------------------------

"Du har en DATTER?" råbte Harry for den bilionske gang.

"Jeg har en datter?" hviskede Louis til sig selv for den bilionske gang. Jeg sukkede.

"Fjorten år siden fik du og en anden en baby. Jeg er den baby."

"HVORDAN?" spurgte Louis. Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Jeg har ikke rigtig lyst til at gå i detaljer, men jeg vil tro sex." Louis hoved faldt ned i hans hænder.

"Hun ligner dig ikke rigtigt" konstaterede Harry. Så begyndte hun at grine, "Hun minder mig faktisk virkelig om Eleanor." Louis hoved løftede sig fra hans hænder. Harrys smil falmede.

"Åh nej. Sig ikke--virkelig? Med Eleanor?"

"Er Eleanor min mor? Er i gift? Vil i adopterer mig?" spurgte jeg, spørgsmål efter spørgsmål.

"Rolig nu. Vi er ikke gift. Hun begyndte at opføre sig virkelig underligt så vi slog op. Et stykke tid siden. Som 15 år siden."

"Jeg undrer mig over hvorfor. Åbenbart var hun GRAVID" sagde Harry.

"Shut up."

"Så i vil ikke adopterer mig?"

"Kan du ikke lide dine forældre eller hvad? Hvorfor vil du af med dem? Er det her en eller anden teenager rebel ting?" spurgte Louis. Jeg stirrede på hende.

"Jeg blev aldrig adopteret," sagde jeg langsomt. Han var stille

"Oh."

"Kan du fortælle mig hvor denne Eleanor bor så?" spurgte jeg.

"Jeg har ikke snakket med hende i årevis..." sagde Louis, og løb hans fingre igennem hans hår. Han så stadig ud som om han var i chok over at have et barn.

"Øh, jeg prøver at ringe til hende" sagde han, tog hans telefon ud og løb igennem kontakterne. Han trykkede nummeret og lod det ringe.

"Hej, det er Eleanor" sagde en piget stemme over telefonen. Louis sukkede og lagde han hoved på hans hånd.

"Hej Eleanor... Det er Louis. Du ved, Louis Tomlinson?"

Der var stilhed i den anden ende. Og så et klik. Louis rynkede hans øjenbryn sammen som han kiggede på hans telefon.

"Hun lagde på. Det er ikke til at tro, hun lagde bare på!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...