Hi, I'm Your Daughter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
"Fjorten år siden fik du og en anden en baby. Jeg er den baby." Rose har altid været et fosterbarn, på grund af hjerteproblemer da hun blev født, blev hun aldrig adopteret. Indtil hun finder hendes forældre. Hun havde bare aldrig forventet at de ville være Louis Tomlinson og Eleanor Calder.

24Likes
8Kommentarer
7576Visninger
AA

3. Eleanor


Eleanor hjalp med at bære nogen kasser ind i hendes nye hus.

"Her, lad mig hjælpe med det," sagde hendes kæreste, Charlie. Hun smilede og lod ham tage kasserne fra hende. Hun satte hendes hænder i siderne og kiggede på det lille hus hende og hendes kæreste lige havde købt. A bo sammen, det var et stort skridt.

"Hey, babe? Ved du hvor jeg lagde bestikket?" kaldte Eleanor som hun rodede igennem kasser. Han grinte fra den anden side af rummet, og tog en bog op.

"Du har en scrapbook?" spurgte han med et stort smil på hans solbrændte ansigte. Hun rullede sine øjne og rakte ud efter den.

"Giv mig den," sagde hun. Han smil blev større som han åbnede den og kiggede den igennem. Eleanor løb hen til ham og hoppede op på hans ryg for at få scrapbogen tilbage. Hun lo dda hun ikke kunne nå den. Så stod han stille.

"Hvem er det?" spurgte han og rynkede hans øjenbryn. Eleanor hev scrapbogen ud af hans hænder og lagde den hurtigt under en kasse.

"Ikke rigtig nogen. Bare en jeg plejede at kende," forklarede hun hurtigt. Hans forvirrede udtryk ændrede sig til hans afslappede smil, "Bestikket?". Hun grinte lidt som hun vendte sig for at kiggede flere kasser igennem. Der var stille. Hun vendte sig langsomt rundt, og gispede ved synet foran hende. Charlie var nede på et knæ, og holdte en lille fløjlsæske.

"Eleanor... Vi har været sammen i et par år nu, og det er gået op for mig at jeg ikke vil bruge mit liv med nogen anden. Vil du gifte dig med mig?". Hun stirrede på ham i chok, uden et svar på tungen. Det var som om alt fugten var væk.

"Øh... Øh.... Jeg... Øh..." Da ringede telefonen, "Jeg bliver nødt til at tage den". Hun løb over, reddet af klokken, og tog hendes telefon.

"Hallo? Det er Eleanor."

"Hej, Eleanor..." Stemmen var velkendt, men hun kunne ikke sige hvorfra, "Det er Louis. Du ved, Louis Tomlinson?". Eleanor mærkede blodet i hendes krop fryse til is. Hver eneste celle i hendes krop skreg hans navn. Hun træk vejrret hårdt, slammede hendes telefon og vendte sig om med store øjne.

"Hvem var det?"

"Forkert nummer," sagde Eleanor hurtigt før hun løb ovenpå.

"El? El, er du okay?" spurgte Charlie.

"Jaer! Jeg har det fint! Bare en pige ting!" råbte hun over skulderen. Under hendes arm var scrapbogen. Hun åbnede den op til de mange billeder af hende og Louis sammen. Hendes fingre rørte billederne af ham, før hun vendte en side. Snart ændrede billederne tilbage til hende, og hendes gradvist voksende mave. Hun løb hendes fingre igennem hendes hår på grund af smerte og frustration. Hvis Charlie fandt ud af det... Hvis Charlie fandt ud af det, ville han stadig elske hende?

Eleanor løftede hendes hoved.

Han ville ikke finde ud af det.

Det ville hun sørge for.

Hun vendte tilbage til stuen og tændte ildstedet. Netop som Charlie kom tilbage smed hun Scrapbogen ind i ilden, oh sulten rev siderne fra hinanden, minderne hun så desperat ville glemme.

"Hvorfor er du--"

"Åh, jeg synes den var lidt dum. Så jeg besluttede mig for at den skulle væk," sagde Eleanor som en undskyldning. Han kiggede på hende som var hun sindsyg, men lo så og satte sig ved siden af hende og krammede hen med hans ene arm.

"Så, du kom aldrig til at svare på mit spørgsmål," sagde han og holdte ringen op. Eleanor stirrede på den i lang tid før hun mødte hans store brune øjne.

"Ja. Selvfølgelig" sagde hun nikkende. Hun lagde hendes arme om ham og de krammede. Hun stirrede påå ringen der nu sad på hendes finger. Hun sukkede mentalt og krammede Charlie hårdere.

Hvorfor Louis havde ringet, var spørgsmålet der var klistret til hendes sind. Ikke 'Åh min ost og kiks Charlie friede endelig!'. Nej, det var om Louis. Charlie trak sig væk fra hende og smilede.

"Jeg tager i supermarkedet. Vil du have kinesisk til aftensmad?" spurgte han.

"Kinesisk for at fejre at vi er forlovede?" jokede hun. Han nikkede energisk. Hun grinte.

"Sure". Han smilede og sagde noget Eleanor ikke kun høre fordi hendes hjerte bankede så hårdt. Hun hørte døren smække og stirreede på ilden.

Da hørte hun dæren banke igen.

"Hvad? Glemte du dine nøgler?" kaldte hun med en grinende stemme og åbnede trædøren. Hendes smil falmede dog da den gled op. Foran hende stod Loius Tomlinsen. Hurtigt smækkede hun døren, men han stak hendes fod ud og forhindrede hende i at lukke den.

"Av," sagde han.

"Hvad vil du have?" hvæsede hun. Han trådte til side og afslørede en ung pige med langst lysebrunt hår og store blå øjne.

"Hvorfor sagde du ikke til mig at vi har en datter?" spurgte han stille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...