Magiens træ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2017
  • Status: Igang
Dette er en fanficktion, men den foregår i en anden verden og personerne er derfor anderledes end i virkeligheden, jeg forestiller mig dem som på coveret..
Landet Armagh har efter en krig mistet næsten alt sin magi, landet sygner hen og et uhyggeligt mørke truer, kan en gruppe mennesker der alle besidder særlige evner redde landet og dem selv ? Og hvad er den hemmelighed en af dem bære på ?

5Likes
0Kommentarer
972Visninger
AA

3. Zachary historie


Zachary hev efter vejret, men der var ikke noget brugbart gemmested, så han var nød til at fortsætte hen af skovstien. 
Han havde ikke lige været forberedt på jagthundene, dem kunne han ikke sådan gemme sig for, da de stadig ville kunne lugte sig frem til ham, derfor havde han været nød til at løbe. 
Han kunne høre hundene gø og hestenes hovslag, så han vidste at hans forfølgere ikke var langt væk, hvis han ikke snart fandt et gemme sted, så ville de indhente ham og hvad der så ville ske turde han slet ikke tænke på. 
Men han vidste jo at han tog chancer, selv med hans specielle egenskaber var der altid en chance for at blive taget, sådan var livet når man valgte at leve som tyv og det havde han for længst accepteret. 
I det samme fik Zachary øje på en meget tæt busk, hvor der lå en væltet træ stamme foran, og da han samtidig kunne høre sine forfølgere komme nærmere vidste han at det var hans bedste mulighed for at undslippe dem, han måtte bare håbe hundene ikke fik færten. 
Han kravlede hurtigt ned under busken og trykkede sig helt flad mod jorden, langsomt gled han i et med omgivelserne og det ville ikke længere være muligt at se ham, med mindre man vidste han var der eller næsten stod oven på ham. 
Han kunne nu høre hundene meget tæt på og han prøvede at slappe helt af og trække vejret ekstra roligt for ikke at afsløre sig. Jorden var kold og fugtig og han lå oven på en sten der skrabede mod hans ene hofte, men han turde ikke flytte sig for at få den væk. 
“Husk han kan camouflere sig, så det er ikke sikkert i kan se ham, så hold godt øje med hundenes reaktion”. Lederen af gruppen så rundt på de andre mænd, der nikkede bekræftende. 
Zachary havde håbet at de ikke vidste det, så havde det nok været nemmere at gemme sig, nu måtte han bare håbe at hundene ikke fik færten af ham. 
Desværre var han ikke så heldig, en af hundene stillede sig knurrende op foran busken og lederen af mændene kommanderede. “Tjek under den busk, jeg tror hunden har færten af en tyv”. 
Et kort øjeblik fortrød han at have listet sig ind i borgen for at stjæle den berømte diamant eller egentlig fortrød han vel kun at han havde været så uforsigtig at han blev opdaget. 
Da mændene bøjede sig ned og løftede op i busken kunne de trods hans camouflage ikke undgå at se ham. Zachary smilede undskyldende til dem. “Hejsa igen, sjovt at støde på jer her”. 
De greb fat i hans arme og hev ham op at stå og han droppede at holde sig camoufleret. De rodede hans lommer igennem og fandt hurtigt diamanten, bagefter bandt de hans hænder sammen med et langt reb og bandt den anden ende fast til den enes sadel, så satte de grinende hestene i gang og begav sig tilbage mod borgen. 
Zachary snublede flere gange og måtte kæmpe for at følge med hestene i skarp trav, hans lunger brændte efter luft og hans ben syrede, men tanken om at falde og blive trukket efter hesten gav ham ekstra energi . 
Da de nåede frem til borgen løsnede de ham og slæbte ham ned i kælderen, hvor de smed ham ind i en celle. Rummet var tom bortset fra en bunke muggen halm i hjørnet, og sten væggene drev med fugt. 
Han gned sine røde og ømme håndled, mens han overvejede hvad han nu skulle gøre, hvis han ikke fandt en måde at komme ud på, var chancen for at de hængte ham for hans tyveri temmelig stor. 
Han gav sig til at tjekke de slimede vægge for løse sten, man kunne jo aldrig vide om en tidligere fange havde været i gang med en flugttunnel eller om en løs sten kunne føre til flere. Desværre var det eneste han fandt en død rotte i halm bunken. 
Han satte sig ned med ryggen mod døren og sukkede opgivende, der så ikke ud til at være nogen flugtmuligheder, så han måtte bare vente og se hvad der skulle ske med ham. 
Zachary havde ikke længere styr på hvor mange dage der var gået, i den lille vinduesløse celle var det svært at følge med i om det var nat eller dag, de eneste afbræk fra den mørke ensomhed var når den lille lem nederst i døren blev åbnet og nogle skubbede en tin skål med tynd suppe, en humpel muggen brød og et krus beskidt vand ind til ham. 
Da døren pludseligt blev slået helt op, fik han et mindre chok, 2 mænd trådte tavse ind uden et ord og greb fat i ham og trak ham ud af cellen. Selv det svage lys i gangen skar ham i øjnene efter den lange tid i mørket. 
Zachary tænkte på om det var nu han skulle dø, var de ved at slæbe ham ud i gården og hænge ham ? Men da de åbnede en dør førte den ikke ud i gården, men ind i noget der mest lignede en smedje med ambolte og flere åbne ildsteder. 
Sveden var allerede begyndt at springe frem på hans pande og det blev ikke bedre da de slæbte ham helt hen til et af de åbne ildsteder. Han tænkte skrækslagene at de måske ville forsøge at brænde ham levende, som man ind imellem gjorde med hekse. 
“Hold ham helt stille”. En stor mand, med et kæmpe rødt skæg og en slags læder forklæde, sandsynligvis stedets smed, trådte pludseligt frem bag ved en ovn og kom svedende hen imod dem. 
Pludseligt gik det op for Zachary hvad der skulle ske, de ville brændemærke ham som tyv. Han mærkede skrækken skylle ind over sig og pludseligt frøs han i varmen og de små hår i hans nakke strittede som pindsvine pigge. 
Han prøvede at rive sig løs, men de 2 mænd var større end ham og han var afkræftet efter de mange dage i cellen. 
Smeden kom hen og rev hans højre ærme midt over så hans blege arm blev blottet, så gav han sig til at rode med noget i ilden mens han kommanderede. “Vend hans arm om”. 
Vagten der holdt hans højre arm vendte den om så den lyse følsomme hud på bagsiden af armen blev blottet og hold armen i en skruestik. 
Da smeden nærmede sig med brændejernet vente Zachary hoved bort og lukkede øjnene, hele hans krop sitrede af frygten for det brændende metal, det føltes nærmest som om hans hud prøvede at trække sig væk da varmen nærmede sig. 
Smerten var kun slem lige idet jernet ramte huden, men lyden af huden der boblede op og lugten af det brændte kød blev ved og fik det til at vende sig i hans mave og pludseligt var han glad for den sparsomme mad, da han ellers helt sikkert havde kastet op. 
Halvvejs bedøvet af skrækken og smerten blev han igen slæbt af sted mellem de 2 vagter og før han havde opfattet noget lå han igen i den lille celle, nu mærket for evigt med en 6 takket stjerne på bagsiden af højre håndled, som viste at han var en tyv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...