Magiens træ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2017
  • Status: Igang
Dette er en fanficktion, men den foregår i en anden verden og personerne er derfor anderledes end i virkeligheden, jeg forestiller mig dem som på coveret..
Landet Armagh har efter en krig mistet næsten alt sin magi, landet sygner hen og et uhyggeligt mørke truer, kan en gruppe mennesker der alle besidder særlige evner redde landet og dem selv ? Og hvad er den hemmelighed en af dem bære på ?

5Likes
0Kommentarer
938Visninger
AA

4. Tom og Ben historie

 Tom så byen Bray vågne fra et tag, han havde som altid været tidligt oppe, Ben sov stadig i teltet og han ville sandsynligvis ikke stå op før Tom vækkede ham.
 De første der dukkede op var bagerne og fiskerne, så kom de andre handelsfolk og så tjenerne der købte morgenmad til deres herrer.
 Han kunne lugte byen, lige nu søduftede den af nybagt brød og frisk fisk, men den stank også af gødning, beskidte mennesker og pis, byen havde mange fattige mennesker og det kunne lugtes.
 Tom gled ned af taget, hoppede ned på et lavere tag og derfra ned på jorden hvor han landede smidig som en kat.
 Han gik over til en af bagerne og pegede på et brød, han smed et par mønter på den lille disk, men sørgede for at holde sit ansigt i skyggen fra kappens hætte hele tiden.
 Så gik han tilbage til teltet, det var et stort rundt telt med røde og gule striber og det var slået op i udkanten af en stor åben plads midt i byen.
 To gange om dagen lavede Ben et trylleshow, det hele var tricks og illusioner, ingen ville se ægte magi, men Ben tilsætte ofte et lille drys magi for at gøre det lidt mere spændende.
 Tom advarede ham ofte, hvis han fik gjort lidt for meget, hvis nogle opdagede det, det ville få dem i store problemer, men Ben kunne bare ikke lade være.
 "Få så din dovne røv op". Tom havde taget sin kappe af og skubbede nu til den stadigt sovende Ben med sin støvle.
 Ben gryntede og rullede væk fra hans fod. "Lad mig være Tom, vi kan ikke alle sammen være morgen friske som dig, personligt sætter jeg pris på søvn".
 "Ja detntør siges, du har sovet i 10 timer nu, så op med sig, jeg har hentet nybagt rød og du skal være klar til første forestilling". Tom rystede på hovedet, hans ven ville sove hele livet væk hvis han ikke var der.
 Ben rejste sig langsomt og strakte sig, han gabte som en der ikke havde fået nok søvn. "Endnu en kedelig opvisning af ligegyldige tricks, intet andet end illusioner, hvorfor kan vi ikke lave et rigtigt magisk show ?"
 "Fordi du ville få det selv slået ihjel og sikker også mig, hvis du gjorde". Svarede Tom tørt.
 Han holdt en keddel med koldt vand frem, Ben sukkede og lagde hånden på kedlen med et udtryk af absolut kedsomhed, vandet kogte efter få sekunder og Tom gik igang med at lave te.
 De spiser i stilhedog bagefter gør Tom manegen klar mens Ben klæder om til sit kostume, en mørke blå kimono med klinsende sølv stjerner, Tom drillede ham ofte med at han manglede en matchende spids hat.
 Tom svingede sin kappe over skuldrene og slog den store hætte op, før han gik ud af teltet, han åbnede indgangen og bandt den fast.
 Et par minutter senere kom Ben ud, han lignede nøjagtig hvad man forventede af en tryllekunstner og han begyndte at gå rundt på pladsen og fortælle om alt det viduderlige der snart ville ske i teltet.
 Ind imellem stoppede han op og lavede et eller andet lille trick eller illusion og folk begyndte at samle sig, for selv om ægte magi skræmte folk, så ville alle gerne se et godt trylleshow.
 Tom stod ved teltets indgang og når nogle ville ind for at se showet holdt han sin hånd ud og de lagde en mønt i hans håndflade, så nikkede han og de gik ind.
 Efter nogetbtid kom Ben over til teltet, han lignede en der var ved at få et anfald af ren kedsomhed, etnudtryk Tom frygtede, da dette betød han kunne finde på dumme ting for at underholde sig selv.
 "Er vi klar til at begynde ? Jeg kan ikke holde det hed meget længere". Ben slog teatralsk ud med armene, som for at omfavne hele byen.
 Tom nikkede, det var bedst at få dette overstået nu med enkelte tomme sæder end at risikere et udbrud fra Ben. "Ja vi er næsten udsolgt".
 Showet startede, Tom står ved indgangen, han har konstant øjnene på Ben, og håber på at han ikke går over grænsen.
 Puplikum sidder med åben mund og siger åhh over Bens illusioner, Tom kan let se hvornår det bare er tricks og hurtige fingre og hvornår det er ægte, men han ved også at puplikum ikke kan se forskellen.
 De tror det hele er fake, men han ved også at de elsker atnlege med ideen om at det er ægte, selv om det skræmmer dem, de fleste mennesker er sære på det område.
 "Og nu noget helt utroligt". Siger Ben, hvilket får Tom til at se op, han kender den tone i vennens stemme, Ben skal til at gøre noget komplet idiotisk.
 Han prøver at få hans opmærksomhed, men det er for sent, Ben er i sin egen verden nu, og da Tom ser en gylden ring i luften er han ved at gå i panik, hvorfor helvede åbner Ben en portal ?
 Tom ved at puplikum ville løbe skrigende væk hvis de kunne se portalen, for slet ikke at nævne de rædsler der lurer på den anden side, men han ved at de intet ser, selv Ben kan ikke se den, kun føle den.
 Ben trækker noget ud af portalen, det er en stor smuk fugl, den svæver en omgang i teltet og puplikum gisper, de tror det er en illusion, et lys trick, så forsvinder den tilbage i portalen.
 En flok sølvglintende sommerfugle kommer ud i stedet, de flyver over folks hoveder og får dem til at sidde med åben mund i forundring, inden de igen forsvinder.
 Og så sker det, noget mørkt river sig gennem portalen, noget farligt, Tom kan mærke det før detnsker, det er et stort ulve lignende væsen, med hugtænder og store pigge ned af ryggen, dens pels er bronze farvet.
 "En ulv, der er en ulv løs i teltet". Er der nogen der råber og folk skriger, godt mennesker er så godtroendetænker Tom og flår åbningen op så folk kan løbe ud.
 Ben prøver at tvinge monsteret tilbage gennem portalen, men den er for stærk, Tom prøver at få alle tilskuere ud så hurtigt som muligt.
 En lille pige prøver at løbe ind gennem manegen for at komme til udgangen, men hun falder og ulve monsteret er over hende, Tom reagere indstingtivt, som et lyn er han ved pigen, hans støvle rammer monsteret på snuden og han hiver pigen op i sine arme.
 Han sætter hende ned ved udgangen, hun ser bange ud og Tom siger ro,igt. "Stik nu af lille ven, så hurtigtnogmså langt væk du kan komme".
 Alle tilskuerne er kommet ud af teltet, Tom vender sig og kan se Ben har problemer, monsteret nærmer sig ham og han er nød til at gøre noget.
 Han smider kappen og har nu sin lang bue i hånden, han affyre tre pile hurtigt efter hinanden de rammer alle monsteret, men de falder til jorden uden atngøre skade og Tom bander. "Fedt nok, skudsikker pels".
 Men i det mindste vender den sig imod Tom, hvilket giver Ben mere plads og tid til at forsøge at tvinge monsteret tilbage gennem portalen.
 Tom ved han må gøre noget hurtigt, og hans hjerne ligger en plan, han må bare håbe det virker. "Ben når jeg siger nu, så giv den alt du har tilbage".
 Ben nikker og Tom bevæger sig, han holder monsterets fokus på sig og får det til at vende sig så det har front imod portalen, så er det nu tænker han.
 Monsteret ser forvirret ud et øjeblik da han løber frem imod det, men det åbner munden i forventning om et let måltid, i sidste øjeblik smider Tom sig ned og monsteret bider sammen i tom luft.
 "Nu". Råber Tom, da han glider på ryggen ind under monsteret og bruger sine ben og buen som vægtstang og skubber monsteret op i luften i en salto.
 Da han rejser sig ser han monsteret ryge tilbage gennem portalen der straks lukker sig, Ben falder på knæ, stønnen af smerte.
 "Er du okay Ben ?" Tom knæler ved siden af ham med det samme, der løber en tynd stribe blod fra Bens næse.
 Ben tager sig til hovedet, han ser ud til at have slemme smerter. "Ja Tom, tak for hjælpen, jeg skal,vist bare ligge lidt ned".
 "Du er en forbandet idiot, det håber jeg du ved". Sagde Tom, Ben smiler bare svagt, og han hjælper ham over og ligge ned.
 Da Ben er faldet i søvn, tager Tom sin kappe på og slår hætten op, han lister sig ud af teltet og lukker bag sig, alle taler om det der skete, men heldigvis er alle sikre på at det var en ulv.
 
 
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...