Magiens træ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2017
  • Status: Igang
Dette er en fanficktion, men den foregår i en anden verden og personerne er derfor anderledes end i virkeligheden, jeg forestiller mig dem som på coveret..
Landet Armagh har efter en krig mistet næsten alt sin magi, landet sygner hen og et uhyggeligt mørke truer, kan en gruppe mennesker der alle besidder særlige evner redde landet og dem selv ? Og hvad er den hemmelighed en af dem bære på ?

5Likes
0Kommentarer
964Visninger
AA

6. Opsamling

Chris:
Chris vågnede ved at døren til hans rum blev flået op og et par soldater kom ind, han genkendte dem øjeblikkeligt som kongelige soldater og han overvejede at kæmpe, men han vidste også at de ikke var alene og at det ville være formålsløst.
 "Klæd dig på og følg med". Sagde den ene soldat og Chris gjorde som,han fik besked på, mens han undrede sig over hvad dette mon gik ud på.
 Han havde hørt historier om at den tidligere konge indsamlede mennesker med særlige evner og brugte dem til sære eksperimenter, men han var ikke sikker på sandheden i de historie og den gamle konge havde været død i næsten 20 år.
 Den nuværende konge var en usikker og forsagt mand der ikke gjorde ret meget andet end at sidde i sit slot og blive tykkere og tykkere mens folket sultede.
 "I kan ikke tage min hoved attraktion, hvad skal en stakkels mand gøre ? Jeg kommer til at sulte". Abram fulgte efter dem mens han beklagede sig, da de første Chris ud til en ventende lukket vogn.
 En af soldaterne hev en læderpung fra sit bælte og smed på jorden foran Abram, den klingede tungt og arenaens ejer smed sig grådigt over pungen.
 Chris blev skubbet ind i vognen, han havde troet det var en fægsels vogn, men inden i havde den bløde polstrede sæder og han satte sig forundret ned, han drejede hovedet mod soldaten der havde puffe ham ind. "Hvad skal vi ?" 
 Men han fik intet andet svar en hovedrysten og så blev døren lukket, kort efter blev vognen sat igang.

 Zachary:
 Denne gang havde der ikke gået så frygteligt langt tid da cellens dør igen blev flået op og nogen kom ind og greb fat i ham, Zachary missede mod det dæmpede lys i kælderen da to personer trak ham ud af kælderen.
 "Gad vide hvad kongen vil med en tyv ?" Hørte han en af fangevogterne sig, kongen ? Han så sig forvirret om og opdagede at det var to kongelige soldater der slæbte ham afsted.
 Man sendte vel ikke kongelige soldater for at henrette en helt almindelig tyv som ham, eller okay måske ikke helt almindelig, men stadig bare en tyv.
 Da de slæbte ham ud på gårdspladsen måtte han lukke øjnene, selv mod det blide sen eftermiddags lys, det var alt for længe siden han havde set dagslys.
 "Hvad skal i egentligt med ham ? Han er jo bare en gemen tyv" Spurgte en af borgens soldater, men han fik kun et grynt til svar, Zachary ville nu ellers også gerne have hørt hvad det handlede om.
 Han nåede lige svagt at se en stor lukket hestevogn, som godt kunne have været en fængselsvogn, før han blev skubbet ind i den og nærmest snublede ned på et blødt sæde.
 "Uhh velkommen". Lød en stemme og han så forvirret op, der sad en mand på det andet sæde, han var høj og bred og omkring hans egen alder, med lysende blå øjne og langt lyst hår der var bundet tilbage med en lædersnor, han lignede en kriger i topform.
 Zachary kom op og sidde rigtigt, der var godt med plads i vognen og selv hans lange ben kunne være der uden problemer. "Øhh tak, nogen ide om hvad der foregår ?"
 "Nej jeg er helt på bar bund". Svarede Chris og så på manden der netop var blevet smidt ind i vognen til ham, han var høj og lettere ranglet, sikker på grund af hans lettere udmarvede tilstand han lignede en der ikke havde spist ordentligt længe.
 Den andens mørke øjne så mistænktsomt på ham, han var beskidt og håret hang i tykke mørke krøller, Chris rakte venligt hånden frem. "Jeg hedder forresten Chris".
 "Zachary, bare sig Zac". Svarede han og trykkede den anden mands hånd, inden han rykkede sig ind i hjørnet og hev benene op til brystet, lige som for at beskytte sig selv.
 Chris havde godt bemærket stjernen der var brændt ind i Zacharys håndled, såret var endnu ikke helet helt, så en tyv altså, tænkte han, gad vide hvad det her handler om.
 
 Gaia:
 Det var sent om aftenen da hun hørte lyden af en vogn og en flok heste nærme sig, hendes far der havde været ude efter brænde kom farende ind af døren. "Gaia du må flygte nu, det er komgens soldater".
 "Hvad vil de her ?" Hun løb over til vinduet og så ud, rigtig nok det var en flok kongelige soldater der red ind på gårdspladsen.
 Hendes far var igang med at putte mad og lidt andre forskellige ting i en taske og skubbede hende imod bagdøren. "Jeg elsker dig min skat, se at komme afsted, gem dig i skoven".
 "Jeg elsker også dig far". Hun gav ham et hurtigt kys på kinden og åbnede bagdøren for at flygte, men løb direkte ind i en stor bred soldat der greb hende.
 Hendes far prøvede at hive hende løs. "Slip min datter, hun har ikke gjort noget, hun er bare en uskyldig pige".
 Men hendes far blev bare skubbet til siden og soldaten trak hende hen imod vognen, hun så at hendes far kom løbende og hun råbte. "Nej far, gør ikke noget dumt".
 "Bare roligt vi gør ikke din far noget". Sagde ham der så ud til at være lederen af soldaterne og Gaia åndede lettet op et øjeblik, så blev døren til vågnen åbnet og hun blev smidt ind.
 Zachary nåede lige at gribe den unge kvinde, da soldaten smed hende ind i vågnen. "Hey, sådan behandler man ikke en dame".
 Gaia mærkede et par lange arme gribe fat om hende og holde hende fast så hun ikke røg på gulvet, hun så forvirret op i et par varme mørke øjne. "T..tak".
 "Intet problem frøken". Han slap hende og hun satte sig til rette på sædet, der var to mænd i vognen, ham der havde grebet hende var mørk og temmeligt beskidt, den anden var lys og så stærk ud.
 "Gaia, bare kald mig Gaia". Sagde hun, han nikkede og trak de lange ben op mod brystet da han trak sig tilbage i hjørnet. "Zac".
 "Hej jeg er Chris". Sagde den lyse mand med et stort venligt smil,og rakte hånden frem imod hende og hun trykkede den og sendte ham et smil tilbage.
 Vognen satte i gang og hun trak sig ind i det modsatte hjørne af hvor Zachary sad. "Ved i hvad det her går ud på ?" 
 "Ingen ide". Svarede Chris og Zachary rystede på hovedet, hun så sig om, vognen var behagelig og virkede ikke som et fængsel, men hun følte sig alligevel som en fange.
 De sad i stilhed et stykke tid og hun betragtede sine rejsekammerater, Chris sad med benene let spredte og underarmene hvilende på knæende, han kiggede opmærksomt rundt ind imellem, men så ud til at være dybt i egne tanker det meste af tiden.
 Zachary sad inde i hjørnet, de lange ben krøllet op imod brystet, ved første øjenkast så han fraværende ud, men noget sagde hende at han var mere end almindeligt opmærksom på alle lyde udefra og sikkert prøvede at regne ud hvor de var på vej hen.
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...