Magiens træ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2017
  • Status: Igang
Dette er en fanficktion, men den foregår i en anden verden og personerne er derfor anderledes end i virkeligheden, jeg forestiller mig dem som på coveret..
Landet Armagh har efter en krig mistet næsten alt sin magi, landet sygner hen og et uhyggeligt mørke truer, kan en gruppe mennesker der alle besidder særlige evner redde landet og dem selv ? Og hvad er den hemmelighed en af dem bære på ?

5Likes
0Kommentarer
970Visninger
AA

5. Gaia historie

 Gaia gik gennem skoven, hun nød at være alene der ude, hun varbaldrig bange, dyrene var hendes venner og hun var god til at gemme sig hvis der dukkede mennesker op, men det gjorde der sjældent.
 Hun tænkte på sin far, hun ville ønske at han lod hende hjælpe mere til på deres lille gård.
 Hendes far var der altid for hende, han passede på hende og støttede hende, men han var meget bange for at miste hende, at de skulle opdage hendes evner og tage hende væk, som de havde gjort med hendes mor dengang hun var helt lille.
 Hun nåede til en lille lund i skoven og stoppede op for at se på rådyret der græssede alene der, da hun bevæger sig løfter det hovedet, men den stikker ikke af, hun holder hånden frem og langsomt kommer den over til hende.
 Gaia smiler da den stopper lige foran hende, den nusser hendes hånd med sin næse og hun aer den blidt på halsen med den anden hånd, den ser ud til at nyde hendes kærtegn og læner sig let imod hånden.
 Pludseligt går det op for hende hvor lavt solen står på himlen, hun må se at komme hjem og lave aftensmad til sin far, han er sulten når han kommer ind fra marken.
 "Farvel min smukke". Hun giver rådyret et sidste kærligt klap og skynder sig så hjemad.
 Det går hurtigt op for hende at hun er gået længere ind i skoven end hun troede og da hun endeligt når det lille hus sidder hendes far allerede i køkkenet.
 "Undskyld far, jeg glemte tiden, jeg sætter maden over med det samme". Hun skyndte sig hen til ildstedet, og tændte op undern den store gryde med suppe hun havde lavet klar om formiddagen.
 Hendes far griner lavt. "Så du glemte tiden igen lille skat ? Det er helt okay, jeg kan sagtens vente lidt med min mad".
 "Jeg var gået længere ind i skoven end jeg troede, der er så smukt lige nu hvor alt springer ud og blomstre". Hun vender sig imod sin far.
 Han bevæger benet og stønner af smerte, hun er straks ved hans side. "Du er kommet til skade, hvad er der sket far ?"
 "Det er ikke noget særligt min kære, ploven ramte en sten og den ramte mit ben, det er bare en lille rift". Hun kunne se han ikke var helt ærlig.
 Hun knælede ved siden af ham. "Lad mig nu bare se på det far, lad mig i det mindste rense det".
 "Okay så, men du behøver ikke gøre noget ved det". Han lod hende rulle buksebenet op.
 The var en slem rift og der var også en flænge i knoglen, det kunne hun mærke. "Far jeg er nød til at ordne det, du har en flænge i knoglen, benet kan let brække hvis jeg ikke ordner det".
 Han nikkede, han kunne ikke lide at hun brugte sine kræfter, men han lyttede næsten altid til hende når det handlede om sygdom og skader.
 Hun lagde hånden på såret og hun kunne mærke varmen sprede sig fra hendes hånd ind i benet, først lukkede riften i knoglen sig, så selve såret.
 "Så er det fixet far". Hun rejste sig smilende og gik over for at se til deres mad, den var snart klar.
 Hendes far så på hende, han ville ønske hun ikke behøvede gemme sig, men desværre ville mange frygte hende. "Mange tak Gaia".
 De spiste deres mad i stilhed, Gaia drømte om at komme ud og se verden, opleve mere end deres lille landsby og skoven, hendes far ønskede intet andet end at beskytte hende fra den verden.
 
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...