Den tomme plads

"Den tomme plads" var mit bidrag til movellas "knæk cancer" - konkurrence. Historien bygger på delvis virkelige hændelser.

2Likes
3Kommentarer
184Visninger
AA

1. Den tomme plads.

 

Hun var en som man lagde mærke til. Selvom kun få af os snakkede med hende, og hendes udseende var så almindeligt, som det kunne være. Hver dag havde hun sit lysebrune hår samlet i den sædvanlige hestehale, og hver morgen hun satte sig altid på den samme plads. Pladsen over i den anden ene af lokalet. Den plads der var lige over for mig.

Måske var det derfor jeg holdte lidt mere øje med hende? Når timerne blev for lange, og jeg kiggede op, var det altid hendes bord mit blik faldt på.

Jeg kunne se hvor engagerede hun lod sin fingre taste over sit tastatur. For hende var timerne aldrig for lange. Tværtimod, hun elskede at fordybe sig i ordene.

Måske var det derfor vi andre lagde mærke til hende? Fordi hun omgav os andre som ringe i vandet med en slags forunderlig inspiration.

Eller måske var det bare indbildning fra min side? Men uanset hvad, så lagde de andre i hvert fald mærke til hende. Det var altid hende, som sad med en finger lodret oppe, og det var altid hende som kunne gøre de aktuelle debatter, vi havde oppe og køre interessante.   

Men vigtigst af alt var det hende som var der for andre. Selv efter at hun havde siddet på sin plads med røde øjne, og en lille bange stemme. Det var på den sædvanlige plads at hun havde fortalt os det. At hun havde fået kræft. At hendes bror også havde haft kræft og at han var dø af det. At hun nu skulle igennem en operation. At lægerne havde givet hende gode chancer, men de ikke kunne love noget.

Bagefter var hun stille. Det var vi andre også. Ingen havde lyst til at sige noget, mest fordi ingen kunne finde noget passende at sige.

                                                                                                            *

Hun  satte sig på sin plads overfor mig. Efter hende kom nogle af de andre ind ad døren. De hjalp hende med at bære nogle af hendes ting hen på hendes bord. Hun kunne ikke længere selv bære alle hendes ting, nu hvor hun gik med krykker.

                                                                                                          **

Langsomt ebbede kilden af inspiration ud ad hende. Og hendes fingre blev på bordets glatte overflade. Ingen bebrejde hende. Nok var hendes krykker væk, men det var sygdommen ikke. Operationen havde slået fejl. Og man kunne næsten fornemme hvordan hun spekuleret for om hun mon ville ende som sin bror.

                                                                                                         ***

Lægerne havde en ny plan. Den hed kemoterapi.

                                                                                                        ****

Hun kom kun en eller to gange om ugen. Hun havde ikke energi til mere. Det var som om at hun var ved at blive slidt op indefra. Vi andre prøvede at sende hende opmuntrende smil. Men det var svært for hende at smile tilbage, når hun brugte alle sine kræfter på at kæmpe.

En dag stoppede hun med at komme. Vi blev informeret om at hun ikke havde overskud nok.

Den dag var der fyldt med stilhed, ligesom den dag, da hun havde sagt at hun var syg.

                                                                                                       ****

 

Overfor mig er der nu en tom plads. Men hvis jeg undlader at kigge derover, kan jeg næsten forstille mig at hun sidder der. Helt rask, og tastende på sit tastatur. ..

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...