De tre søstre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2016
  • Opdateret: 23 okt. 2016
  • Status: Færdig
Dette er eventyret om tre søstre, deres fælles kamp og den lille smukke gave der kom ud af det.
Baseret på en sand historie

0Likes
0Kommentarer
149Visninger
AA

1. De tre søstre

Der var engang tre søstre. Den ældste ved navn Ulla, den mellemste ved navn Margit og den Yngste ved navn Eva. De tre søstre var hjertevarme og hjælpsomme kvinder, der varmede mange hjerter. De var omgivet af familie og venner der elskede dem og lykken var stor. Så en dag ændrede det hele sig, da den yngste søster Eva blev syg af den forfærdelige sygdom, kaldet kræft. Sorgen og frygten var stor, men Eva beholdte det gode humør og kæmpede mod kræften, med alt hun havde. Kort så det det lyst ud, da hun blev erklæret rask, men sygdommen lurede tæt og snart var hun syg igen. Eva fortsatte kampen, uden at lække på smilet. Hele tiden gav hun kærlighed til dem omkring hende.

 

Årene gik og så en dag blev også den mellemste søster Margit syg af kræft. Sorgen i familien blev nu større, men heller ikke Margit gav op. Hun kæmpede mod sygdommen, samtidig med at smilet blev. Margit fandt hurtigt ud af at kræften ikke ville slippe hende. I stedet for at græde over sin dom, begyndte Margit at skrive små historier, til sine børn. Disse historier blev et omdrejningspunkt ikke blot for Margit, men for alle søstrene. Eva den yngste begyndte at tegne tegninger til bogen, mens Ulla den ældste læste historierne igennem og rettede fejl. Margit den mellemste blev svagere og svagere og en dag bad hun sine søstre om at gøre alt for at få den lille bog udgivet. På den måde kunne ikke blot familien, men alle familier få glæde af den. Ikke længe efter døde Margit.

 

Sorgen var stor, men det slog ikke de to efterladte søstre ud. Ulla begyndte at tale med aviser, radio og tv og ikke nok med det, så hjalp søstrenes mor også til. Hun fik samlet penge ind til bogen og sørgede for at få den trykt. Arbejdet var langt og hårdt, men de gav ikke op og samme år blev bogen udgivet under titlen ”Hvor er mor.” Dette var en børnebog om det at miste en forælder, en bog som kunne hjælpe børn med at forstå. Glæden var stor på udgivelsesdagen. Journalister kom fra aviser og tv og historien om den lille bog rejste ud i Danmark. Så en dag ikke længe efter, blev de to søstre kaldt i tv igen i ”Godmorgen Danmark” og fortalte historien om deres afdøde søster og bogen der var blevet til. Igen var glæden stor, dog blev glæden brat afbrudt.

 

Den yngste søster Eva der længe havde kæmpet hårdt mod sygdommen, kunne ikke længere kæmpe imod og sygdommen tog også hende. Igen lå sorgen som et tykt tæppe over familien og Ulla den ældste var nu alene. Igen blev bogen en lille hjælp, ikke længe efter Evas død, donerede familien pengene fra bogen til et sted kaldet Hospice. Det var det sted hvor begge søstre havde tilbragt deres sidste tid. Også dette blev bragt i avisen, og endnu engang kunne folk læse om de tre søstre og deres lille gave til verden.

 

Flere år gik og sorgen lagde sig stille. Den forsvandt aldrig helt og mindet om de to søstre sad i familiens hjerter. Så en dag ramte chokket familien endnu engang, da også Ulla blev syg af samme sygdom, der havde taget livet af hendes yngre søstre. Ligesom sine søstre lod Ulla sig ikke slå ud. Hun kæmpede bravt og formåede stadig at smile og vise kærlighed til sin familie. Sorg og frygt, blev erstattet med enorm glæde, da Ulla vandt kampen og blev erklæret rask. År gik og Ulla forblev rask. Langsomt lagde frygten og sorgen sig. Hverken Eva eller Margit er glemt og bliver det aldrig. De tre søstres gave fylder stadig en stor del i familiens hjerte og vil altid gøre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...