Knæk cancer (oneshot)

Det er mit bidrag til "Knækcancer" . Den handler om en pige der kæmper med canser.

0Likes
0Kommentarer
19Visninger

1. Mit liv

Jeg fik cancer som 10 årig. Hele mit liv blev ændret den dag. Jeg var bange. Jeg var ikke klar til at dø. Hvorfor mig?

 

Jeg vågnede tidligt idag. Jeg ligger dårligt i de her hospital senge men det er vel ligemeget, jeg skal alligevel dø, eller det var jeg sikker på fordi jeg snart har været syg i et år. Døren bliver åbnet og der kommer en sygeplejerske ind og giver mig min medicin. Jeg sluger det bare. "Er du okay" spørg hun. "Ja" lyver jeg. Jeg er træt og har ond i maven men jeg vil ikke virke svag selv om jeg er det. Hun går ud og lukker døren efter sig. Så snart hun har lukket døren begynder jeg at græde stille. Jeg føler mig alene.  Jeg har ikke set mine venner i en måned og mine forældre er bange for mig, jeg har ikke set dem i snart et år. Pluslig går døren op og der står Emma i døråbningen og smiler til mig. Hun er min bedste ven. "Jeg har virkelig savnet dig" siger vi i munden på hinanden og griner lidt af det. "jeg ville gerne være kommet i sidste uge men jeg havde alt for travlt" siger hun. "det er okay" smiler jeg til hende. Hun går hen og krammer mig og jeg krammer hende igen. "Jeg er så glad for at du er her" siger jeg glad. Vi snakker indtil der kommer en læge ind og siger jeg skal have fred. Det var første gang at jeg har grinet i langtid. så snart Emma havde låget dåren siger lægen at jeg skal undersøges imorgen. Jeg er både bange og spændt. Tænk vis det er blevet være. Tænk vis jeg snart bliver rask. Han går ud så jeg kan få sovet. Jeg falder i søvn. Jeg vågner ved at jeg bliver rusket i jeg ser op og ser ham lægen der sage til Emma at hun skulle gå ud. "du skal op nu" siger han, jeg nikker bare som svar og sætter mig op i sengen og følger med ham. Jeg blev undersøgt i over en time. Vi går ned til min stue. "Du for svar i næste uge" smiller han til mig og går igen

Nu er der gået en uge og Emma sov her i weekenden sammen med Christine og Michella. Vi hyggede os og snakkede en masse. "her er undersøgelses resultatet" smiller han til mig og da jeg ligner et stort spørgsmålstegn siger han "du er rask". Jeg hopper op og krammer ham. Han griner lidt og jeg slipper ham. "Tak" siger jeg glad. "Skal jeg ringe til dine forældre" spørg ham venligt. Jeg ser ned på gulvet "det behøver du ikke de er ligeglade" siger jeg trist. "okay er der nogen andre jeg skal ringe til "spørger han trøstene. "Mine venner" siger jeg. "Okay" siger han og går ud. Ti minutter sener kommer hele min klasse og Emma ind. Emma løber hen og krammer mig og jeg krammer hende tilbage. Hun giver slip og jeg får en masse kram af pigerne og nogle af drengene jeg går i klasse med.

 

SULT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...