Shhh...

Alexandra er en helt almindelig og åben pige som elsker at være sammen med sine bedste veninde Isabell, men en dag opdager hun en af Isabell's hemmeligheder som forandrer alt. Skal hun fortælle det videre eller holde det for sig selv. Det er det store dilemma Alexandra kommer til at skulle håndtere.

0Likes
0Kommentarer
196Visninger
AA

2. Dansen

Indenfor er der larm og fulde mennesker. Ærligtalt har jeg bare lyst til at sidde i en sofa sammen med Noël, og læne mit hoved mod hans skulder. Det komemr nok ikke til at ske, men det er også helt fantastisk at gå med ham hånd i hånd. Jeg er opslugt af mine egne tanker, "der var du". Jeg kigger forvirret op, og er tilbage i virkeligheden. Isabell står lige foran mig, og stirrer på Noël. "Hvad laver I?" Hun lyder så irriterende synes jeg, kan hun ikke lige tie stille i to sekunder? "ikke noget", siger jeg og snerrer lidt. Det er egentlig ikke hendes skyld at jeg er irriteret. Jeg skulle bare have skrevet til hende hvor jeg var. Jeg kigger undskyldende på Noël. "Noël, jeg skal lige hurtigt tale med Isabell, er det ok?..." Han nikker og jeg går med Isabell, hen til sofaen. "Undskyld, at jeg ikke skrev til dig. Jeg ledte efter dig men kunne ikke finde dig, og så gik jeg med Noël". "Det er helt fint, for at være ærlig stod jeg også selv med en fyr, men han skred bare fra mig... og så ville jeg gerne finde dig" Vi krammer hinanden og så går vi begge to hen til Noël. Han har sat sig ned på en stol, og sidder med ryggen til os. "Du kan godt lide ham, ikk?" Hvisker Isabell mig hurtigt i øret. Jeg smiler til hende og nikker. "Noël", siger jeg og kigger på ham. Han vender sig om. "Der var I, fik I snakket?" "Ja" siger vi næsten i kor. Noël's hår sidder virkelig flot lige nu, altså flottere end før. Det er helt mørkebrunt og stritter lidt. Det er tykt, og ser dejlig blødt ud. Jeg har lyst til at køre min hånd igennem det. "Jeg går hjem nu." Siger Isabell, og kigger på mig som om at hun er bange. "Okay, har du det egentlig godt?" Spørger jeg bekymret og rynker brynene. Hun nikker, men jeg kan se at hun lyver. Hun blinker hurtigt tre gange i træk, og det gør hun altid når hun lyver. Isabell går hen mod døren, og jeg løber hurtigt op til hende. Jeg giver hende et kram, og hvisker ind i hendes øre "du kan altid fortælle mig hvis der er noget galt". "Tak", siger hun og går ud ad døren. Hun vinker, og jeg vinker tilbage.

Noël rykker sit hoved en smule tættere på mit. Jeg tager mine hænder rundt om hans nakke. Vi danser tæt sammen, til en eller anden utrolig kedelig sang, synes jeg. Men sangen er en rimelig god undskyldning for at komme tættere på Noël. "Var Isabell okay?" "Hun sagde at der ikke var noget i vejen, men helt ærligt, tror jeg ikke på hende". Mit hjerte banker hårdt, og jeg kan mærke at det gør Noël's også. Jeg bevæger næsten ikke mine fødder, men kigger bare på Noël. Jeg føler mig tryg, som om at der ikke er nogle der kan gøre mig noget, eller såre mig. Tiden står stille, og de andre mennesker er bare usynlige.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...