Shhh...

Alexandra er en helt almindelig og åben pige som elsker at være sammen med sine bedste veninde Isabell, men en dag opdager hun en af Isabell's hemmeligheder som forandrer alt. Skal hun fortælle det videre eller holde det for sig selv. Det er det store dilemma Alexandra kommer til at skulle håndtere.

0Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

1. Udenfor

Mine øjenlåg er ekstrem tunge og jeg har svært ved at holde dem åbne. Jeg må holde mit gab inde. Jeg har ikke sovet mere end tre timer i nat så det er nok derfor at jeg er så træt. Jeg skjuler det så godt jeg kan, de andre må jo ikke tro at jeg keder mig. Jeg falder i staver kigger bare ud af vinduet. Jeg kan mærke at der kommer en hen til mig, "er du okay?" Jeg vender mig om og ser at det er Noël. "Jeg har det fint, jeg har bare ikke sovet så meget i nat", siger jeg. "Havde du mareridt?", Spørger han interesseret, og smiler. Jeg smiler til ham "nej, jeg lå bare og tænkte på alt muligt". Noël rejser sig og begynder at gå. "Hvis du vil kan vi gå op og få noget at drikke" "to minutter så kommer jeg", siger jeg og venter på at han er gået. Jeg rejser mig op fra den ellers så dejlige sofa, og løber nærmest for at finde Isabell. Hun er i hvert fald ikke i det her lokale. "ISABELL", råber jeg, men får intet svar. Det er sikkert på grund af musikken at hun ikke kan høre mig, den er nemlig utrolig høj. Måske, skal jeg bare lade være med at fortælle at Noël har spurgt, om jeg har lyst til at drikke med ham. Jeg overvejer at skrive til hende, men gør det ikke. Jeg dropper at finde Isabell og går stille hen til baren. Noël sidder og kigger ud i luften, men vender sig om og ser mig. "Kom" mimer han, og vinker mig hen til ham. Jeg småløber hen til ham. Han ser glad, men også lidt træt ud. "Hvad vil du have at drikke?" spørger han. Jeg svarer ikker med det samme, men tænker mig lidt om. "Cola, det er lige meget hvilken". Damen kommer hen til os. "Hvad skal I så have?" Spørger hun. "To colaer", siger Noël og kigger på damen. "Vi har kun cola zero" , hun kigger spørgende på os, som om hun skal have bekræftet at vi gerne vil købe dem. "Det er helt okay", siger Noël.

"Tak for cola", siger jeg til Noël. "Så lidt... har du egentlig lyst til at danse?" Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare. "Øhm, skal vi måske ikke gå lidt ud jeg har det ret varmt?" Det er ikke helt rigtig, jeg har bare ikke lyst til at danse. Jeg vil bare ikke såre ham så han tror at det er på grund af ham at jeg ikke vil danse. "Det kan vi godt", siger han og smiler skævt. Vi går hen til døren, og går ud i kulden. Jeg fryser virkelig meget, men siger ikke noget. Der er en akavet stilhed. Ingen af os siger noget. Noël går hen til mig ligeså forsigtigtigt. Han er lidt under et halvt hoved højere end mig. Han kigger mig direkte ind i øjnene, og jeg ser direkte ind i hans. Jeg kan mærke at jeg smiler automatisk, helt uden at jeg tænker over det. Han rømmer sig, som om at han skal til at sige noget. "Har du..." "Hvad?", spørger jeg. "En kæreste, har du en kæreste?" Han siger det hurtigt som om at han gerne vil have det overstået. Jeg bliver varm indeni. "Nej det har jeg ikke, hvad med dig?" "Nej, det har jeg heller ikke". På en måde bliver jeg lettet af at han ikke har en. Jeg har aldrig snakket rigig meget med Noël førhen, men det kan godt være at jeg skal begynde at overveje at begynde på det nu. Vi står helt uden at sige noget til hinanden, mens vi kigger hinanden i øjnene i noget der føles som minutter. Dejlige minutter, fantastiske minutter. "Skal vi gå ind igen, jeg begynder at fryse nu?" "Ja det kan vi godt, ærligtalt fryser jeg også", svarer han. Måske skulle jeg ikke have brudt stilheden, men bare have fortsat med at stå og kigge ham i øjnene. Det føltes så godt. Jeg tager et skridt og så brummer min telefon. Jeg tager den op ad lommen og ser at der er kommet en besked. Alexandra hvor er du? Jeg kan ikke finde dig nogen steder. Knus Isabell. Jeg har totalt glemt Isabell. Jeg har i det hele taget bare glemt tiden. "Hvem er det?" Noël kigger smilende på mig. "Det er bare Isabell", siger jeg hurtigt uden rigtig at tænke mig om. Noël kommer tættere på og jeg rører "tilfældigt" hans hånd. Jeg tager ikke min hånd til mig, men lader den være hvor den er. Noël tager min hånd og jeg bliver helt glad og smiler overdrevet meget. Jeg kigger ikke på ham, men går bare videre. Vi går hånd i hånd. Han har dejlige varme hænder. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...