TILBAGE TIL VIRKELIGHEDEN

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2016
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Færdig
Digtet handler om at finde sig selv og om at der kan være forvirring omkring sin identitet i teenageårene.

0Likes
0Kommentarer
72Visninger
AA

1. TILBAGE TIL VIRKELIGHEDEN

JEG GÅR MENNESKEMÆNGDEN IMØDE

ALLE SAMMEN GLADE OG SMILENDE

DET HER ER EN SOLNEDGANG. EN AKUSTISK SANG. ET LYKKEMOMENT

DE VINKER TIL MIG

MAGEN TIL          USELVISKE EGOISTER

SÅ SIGER DE ”VIL DU VÆRE MED? DU ER SOM OS”

JEG FØLER MIG VELKOMMEN- JEG HØRER TIL HER

MEN JEG TØR IKKE

JEG VIL IKKE

JEG KAN IKKE

PANIKKEN SPREDER SIG OG JEG RÅBER BAG MIG MENS JEG LØBER

”JEG VENDER… TILBAGE!”

EN FLOK FORPULEDE UNGE SVÆRMER OM HINANDEN

DE KALDER PÅ MIG

TVINGER MIG TIL AT TAGE DEL I DET

DE FLESTE AF DEM BILLIGE BALENCIAGA-LUDDERE ELLER

ARROGANTE BALMAIN-BØSSER

DET FØLES UÆGTE

MEN JEG FORNEMMER STADIG AT VI ER       EN

HER BLIVER HURTIGT LUMMERT

DET ER SVÆRT AT HOLDE ØJNENE ÅBNE

SÅ MEGET SKÆRER LYSET

JEG STÅR LIDT OG VENDER MIG TIL DET

MEN DER ER NOGET HERINDE SOM JEG IKKE KAN HOLDE TIL

JEG MÆRKER HURTIGT MINE HÅNDFLADER BLIVE HELT FEDTEDE

JEG MÅ VÆK HERFRA

JEG TONSER UD IGENNEM DØREN OG RÅBER

”JEG VENDER… TILBAGE!”

EN HVID LEJLIGHED

HER ER KOLDT OG EN KRAFTIG STANK AF BLOMSTERFLOR ER GENNEMTRÆNENDE

EN BLEGHUDET PIGE KOMMER GÅENDE IMOD MIG

VI BEHØVER INGENTING SIGE TIL HINANDEN

JEG FORSTÅR HENDES LIDELSER

JEG OBSERVERER HENDE

OG EN VIS TRYGHED OPSTÅR I NOGEN TID

HUN KIGGER MIG IND I ØJNENE

ET STILBILLEDE

MEN SÅ ÅBNER HUN MUNDEN

RÅBER ”SPRING DOG UD!”

NU LØBER HUN MOD MIG

SKUBBER MIG OG JEG BLIVER REVET UD AF VINDUET

GLASSPLINTERNE RYGER MIG I ØJNENE

OG JEG SKRIGER TIL HENDE

”JEG VENDER… TILBAGE!”

ET STILLESTÅENDE TOTALBILLEDE

SOLEN SKINNER IND IGENNEM RUDEN PÅ MIT VÆRELSE

KUN JEG ER TILSTEDE

ET FLYGTIGT ØJEBLIK

DETTE ER DYREBART

JEG FØLER MIG… TOM

TOMSINDET

JEG SNAKKER UD I INTETHEDEN FOR AT

AFBRYDE DEN HØJLYDTE STILHED

GENTAGER FOR MIG SELV

”HVIS EN IDIOT IKKE ANERKENDER SIG SELV

HVEM FANDEN GØR SÅ?”

DEN FORHENVÆRENDE HARMONI ER BLEVET BRUDT AF EN ØREDØVENDE STØJ

JEG HOLDER MIG FOR ØRENE MENS

JEG KÆMPER FOR AT HOLDE MINE ØJNE LUKKEDE

ET SAMMENPRESSET ANSIGT

FREMTVINGER ORDENE UD AF MIN MUND

”JEG VENDER… TILBAGE!”

LYSET TRÆNGER LANGSOMT IGENNEM DEN

LILLE SPRÆKKE MELLEM MINE ØJENLÅG

JEG LIGGER STADIG I MIN SENG

VENDER TILBAGE TIL VIRKELIGEHDEN OG

BETRAGTER STILHEDEN IGEN

JEG VED GODT AT JEG MÅSKE BLEV I MIN HJERTEKULGE FOR LÆNGE

OG JEG HAR DET FINT NOK MED DET

SÅ LÆNGE JEG STADIG KAN HØRE EKKOET DERINDE ET STED

”VI ER HER… STADIG”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...