Kære cancer

Et digt til cancer...

8Likes
4Kommentarer
287Visninger

1. Kære cancer

Kære cancer

Hvordan kan man bedst beskrive dig?

 

Du bevæger dig som vinden. Spreder dig lydløst mellem os. Puster os koldt i nakken, så vi gyser. Blæser ind og ud mellem tilfældige familier og efterlader et spor af smerte hvor end, du går.

 

Du æder som ilden. Tænder først en svag flamme, men breder dig hurtigt som en steppebrand. Kvæler alt levende, du møder på din vej. Forvandler alt det smukke til grå, gold aske.

 

Mange drukner i dig. Ikke blot dine ofre, men også deres nærmeste. Drukner i tårer. De føres væk med strømmen i floder, de selv har grædt, indtil livet på land virker alt for fjernt.

 

Du tager og tager, men giver intet tilbage. Tvinger os til at begrave vores kære i den mørke, kolde jord. Du bringer frygt og ensomhed til dem, som mindst fortjener det.

 

Så kære cancer

Du har knækket så mange af os.

Nu knækker vi dig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...