Din søster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Igang
Bidrag til konkurrencen "Døde piger lyver ikke".

Om at miste en søster.
Om de såkaldte "12-tals-piger", som vi taber på gulvet på grund af samfundets mange krav. Hvilke der i øvrigt ikke er nogen af os, der kan leve op til.

23Likes
24Kommentarer
1338Visninger
AA

4. Jeg ville ønske, du var der

Jeg ville ønske, du var der, da jeg blev student.

Jeg var oppe i samfundsfag, jeg fik 10, og jeg græd, men det var af glæde.

Jeg ville ønske, du var der til at tage imod mig sammen med mor og far.

De ventede i kantinen og havde købt champagne, som vi drak af papglas og jordbær, som vi spiste af papglas.

Jeg ville ønske, du var der, da far poppede champagnen, og det sprøjtede ud over mig, så min hvide bluse blev helt gennemsigtig over kravebenene.

Jeg ville ønske, du var der, da mor med tårer i øjnene satte huen på mit hoved, og vi stillede op til et familiefoto, selvom vi manglede en del af familien.

Jeg ville ønske, du var der til at smile over, hvordan Sally, Mette og jeg dansede af glæde over, at Mette bestod mundlig samfundsfag med et 4-tal.

Jeg ville ønske, du var der, så jeg kunne fange dit blik en gang imellem, og vi kunne smile indforstået til hinanden.

Jeg ville ønske, du var der, så jeg kunne fange dit blik en gang imellem og blinke til dig, fordi det om to år var din tur til at få huen på, blive oversprøjtet med champagne og grine med jordbærstykker mellem tænderne.

Jeg ville ønske, du havde været der, da rektoren råbte mit navn, og jeg med rystende hænder tog imod mit eksamensbevis, der ikke er halvt så godt, som dit ville have været.

Jeg ville ønske, du var der, da jeg senere stod foran den overpyntede studentervogn sammen med min klasse, og alle forældrene skulle have femogtredive ens billede af de samme smilende, unge mennesker.

Jeg ville ønske, du var der til at stå ved fortovskanten med mor og far og vinke, da studentervognene forlod skolens område og kørte os ud i fremtiden.

Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville drikke for meget, fordi jeg ville huske dette øjeblik, men jeg drak alligevel for meget.

Jeg ville ønske, du var der, da jeg drak et vandmelon-shot og tænkte på den første skoledag, den første gymnasiefest, den første aflevering, den første eksamen og den første gang, jeg drak et vandmelon-shot.

Jeg ville ønske, du var der, da Sally, Mette, Adam, jeg og de andre skrålede med på Kim Larsens ”De smukke, unge mennesker”, imens bilisterne dyttede af os, og cyklisterne råbte tillykke.

Jeg lænede hovedet tilbage og spredte armene ud.

Mærkede vinden i håret, og alkoholen i blodet, og jeg tænkte på alting og ingenting.

Og på dig.

Jeg ville ønske, du var der og stod ved fortovskanten foran vores hus i Rødovre sammen med mor og far og tog imod mig og mine fulde klassekammerater.

Og pegede i retningen af toilettet, når en af dem snøvlede spørgsmålet ud.

Jeg ville ønske, du var der til at grine, da Anders faldt over en af havestolene og landede med hovedet i skødet på Stine.

Så spurgte Vanessa, om jeg var enebarn, og mor blev helt stille, imens far stivnede bag sit kamera, og jeg tænkte på dine øjne, din håndskrift, Ikea-senge og barberblade.

Jeg ville ønske, du var der, da jeg kort tid efter sagde, jeg skulle tisse, men løj og gik ind på dit gamle værelse, som nu er blevet til rummet, hvor far gemmer sine yndlingscigarer, mor sidder med sin computer, og hvor jeg har sat Viola, Peter Pan og Teddy op i bogreolen.

Og hvor vi mindes.

Jeg mindes så meget, at jeg sommetider drukner.

Bare i et par sekunder, og så træder jeg vande, indtil jeg igen kan trække vejret.

Adam fandt mig siddende på den sofa, du altid sad i, når vi var i Ikea, og mor blev overmandet af sin købemani, og du, far og jeg lod, som om det ikke generede os, at hun blev overmandet af sin købemani.

Jeg ville ønske, du var der, da Adam sagde, at vi skulle videre hjem til Andreas, og jeg så på ham, og han så, at jeg havde grædt, og han fik det der smertelige blik i øjnene, han altid får, når han ser, at nogen har grædt.

Vi så på hinanden, og så satte han sig ned på sofaen og kyssede mig.

Jeg ville ønske, du var der, da jeg kyssede Adam og ikke tænkte på noget som helst andet end hans læber og mine.

Jeg ville ønske, du var der, da jeg kyssede Adam og indså, at jeg måske alligevel godt kan elske andre end dig, mor og far.

Jeg ville ønske, du var der resten af natten, hvor jeg kørte fra klassekammerat til klassekammerat og mødte alle de søstre, der kunne have været dig.

Jeg ville ønske, du var der og mærkede kærligheden mellem mig og Adam, mellem mig og mor og far, mellem mig og mine klassekammerater, mellem mig og livet og mellem mig og dig.

Jeg ville ønske, du var der, da Adam og jeg kyssede hinanden foran min hoveddør, og jeg fuldstændig glemte, at jeg var her, og at du ikke var her.

Jeg faldt i søvn på sofaen i dit gamle værelse med studenterhuen skævt på hovedet, benene hængende ud over armlænet og en dåseøl i hånden.

Jeg ville ønske, du var der i sommerferien, hvor jeg var sammen med Adam, og vi gik i biografen hver dag i en uge og bagefter gik rundt på fisketovet med vores huer på, og fremmede mennesker stoppede os for at sige tillykke.

Jeg ville ønske, du var her til en dag at opleve at gå rundt på fisketovet med din studenterhue på hovedet og din kæreste i hånden og blive stoppet af fremmede mennesker, som siger tillykke.

Jeg ville ønske, du var der, da Adam første gang sagde, at han elskede mig, og jeg svarede, at jeg også elskede ham og mente det.

Jeg ville ønske, du var her.

Din søster

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...