Din søster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Igang
Bidrag til konkurrencen "Døde piger lyver ikke".

Om at miste en søster.
Om de såkaldte "12-tals-piger", som vi taber på gulvet på grund af samfundets mange krav. Hvilke der i øvrigt ikke er nogen af os, der kan leve op til.

22Likes
24Kommentarer
1102Visninger
AA

5. Du skulle have set mig

Du skulle have set mig i mit sabbatår.

Du skulle have set mig, da jeg backpackede til Sydafrika og videre til Indien.

Og du skulle have set mig, før jeg backpackede til Sydafrika og videre til Indien.

Du skulle have set mig i de euforiske måneder, jeg nåede at have sammen med Adam, før han slog op med mig ved Storkespringvandet og sagde, at han havde brug for noget tid for sig selv.

Du skulle have set, hvordan jeg holdt tårerne tilbage, fordi jeg nægtede at sidde og græde i bussen og så endte med at sidde og græde i bussen.

Jeg skændtes tit med mor og far, fordi de syntes, jeg gik for sent i seng og stod for sent op og hverken havde lektier eller arbejde at tage mig til.

Vi skændtes over, at jeg brugte for meget tid på at tænke over alle de ting, jeg burde gøre i stedet for at gøre alle de ting, jeg burde gøre.

Fredag efter Storkespringvands-tragedien fik mor og far lokket mig med på Jensens Bøfhus.

Du skulle have set mig, da jeg så Adam sammen med en eller anden tynd, blåøjet blondine, imens jeg stod oppe ved lav-selv-softicemaskinen.

Du skulle have set mig, da jeg så Adam sammen med en eller anden tynd, blåøjet blondine og prøvede at lade være med at tænke over, hvor stor min røv var i forhold til hendes.

Og du skulle have set angeren i Adams blik, da han så mig.

Mor og far gloede med så u-diskret diskretion, at jeg ikke kunne lade være med at grine, og Adam flygtede ud med sin blåøjede blondine efter sig.

Jeg bestilte så mange glas vin på mors og fars regning, at jeg til sidst ikke bare grinede af deres u-diskrete diskretion, men af alting og ingenting.

Du skulle have set, hvordan jeg sad foran computeren det halve af natten med brækskålen i den ene hånd og musen i den anden og søgte efter billige flybilletter.

Og du skulle have set mig, da jeg rendte rundt i Sportsmaster som en anden Alice i Eventyrland og prøvede at finde en rygsæk med plads nok til, at jeg kunne have dig med.

Du skulle have set, hvordan jeg cyklede Vestegnen rundt for at hæve 6.000 af min børneopsparing i dollars.

Og brugte 1000 kr. på vandresko, en stråhat, et fitnessabonnement og en ny tandbørste.

Du skulle have set mig bruge time efter time på stepmaskinen i fitnesscenteret med vandrerygsækken på ryggen.

For hver skridt kom jeg længere væk fra Adam og den søster, som faldt fra hinanden og tættere på friheden og den søster, som jeg elsker, selvom hun ikke elskede sig selv.

Hver aften stod jeg foran verdenskortet, jeg har sat op på væggen i dit gamle værelse, og lavede nye mærker med tegnestifter.

Steder, jeg ville se.

Det var meningen, at Sally skulle have været min rejsemakker, men hun aflyste i sidste øjeblik.

Og det gjorde mig faktisk ikke noget.

Jeg følte mig klar til at være alene.

Du skulle have set mig, da jeg indså, at jeg var klar til at gøre dette her alene.

At jeg måske alligevel, et sted på vejen, var blevet voksen. 

Du skulle have set mig, da jeg stod i lufthavnen sammen med mor og far.

De blev ved med at kramme mig, og mor græd selvfølgelig.

”Pas på dig selv”, sagde hun og gav mig endnu et hårdt kram.

Lov mig, at du kommer hjem til os igen.

Jeg kunne se det i deres blikke.

Alle de usagte ord.

Du skulle have set mig, da jeg gik væk fra mor og far med min grå vandretaske på ryggen.

Jeg vendte mig om og så på dem.

De stod der side om side.

To forældre, som burde have haft to børn, men nu kun havde et.

Du skulle have set, hvordan de smilede og vinkede og prøvede at være tapre for min skyld.

Pludseligt blev jeg et barn igen. 

Jeg blev grebet af panik og en lyst til at vende om, tage hjem og begrave mig under min dyne.

Lukke mig selv inde i børnenes fantasiverden under dynen, hvor alle døde kan genopstå, hvad end det er bamsen, som naboens labrador kom til at rive hovedet af, eller lillesøsteren, som huggede morfars sovemedicin en smuk sommerdag og en mørk sommeraften lagde sig til at sove i badekarret.

Du skulle have set, hvordan jeg kæmpede med tårerne og det usynlige vand, der rejste sig omkring mine fødder.

Jeg kæmpede for ikke at overgive mig.

Til den klaustrofobiske tomhed.

Til den umættelige sorg.

Det åndssvage håb.

Søstre. Farver. Latter.

Fødder, der går baglæns.

Tid, der skrues tilbage.

Ar, der forsvinder.

Sovepiller, der forsvinder.

En søster, som leder i morfarens skab, men finder det tomt, og overgiver sig til livet.

Gul neglelak på tynde fingre på en hånd, der passer perfekt ind i min.

En søster, der står og vinker i lufthavnen sammen med en mor og en far.

Vand.

Vand over det hele.

Du skulle have set, hvordan jeg hev efter vejret.

”Jeg vil gerne se Tai Mahal”.

Du sidder i Ikea-sofaen ved siden af mig, imens mor og Mr. Købemani fylder vognen op, og far prøver at tale mor og Mr. Købemani fra at fylde vognen op.

”Jeg vil gerne se Tai Mahal. En dag”, gentager du stille.

Og du hiver ned i et ærme, som gemmer på en smerte, vi ikke opdager, før det er for sent.

Du skulle have set mig, da jeg med dig i tankerne, fremtiden i blodet, fortiden for mine fødder og Tai Mahal for øjet vadede igennem de store vandpytter og igennem gaten.

Du skulle have set mig, da jeg købte et Woman-magasin i afgangshallen, og du skulle have set mig, da jeg sad i flyet og græd bag et Woman-magasin.

Jeg græd, indtil min sidemand pegede ud af vinduet og sagde: ”Look, woman of sorrow. Look”.

Rent faktisk ved jeg ikke, om det var det, han sagde.

Han snakkede ikke Engelsk, men Spansk, og jeg fattede ikke et klap.

Måske bad han mig bare om at holde kæft, men du skulle have set det alligevel.

Min mascara var løbet, det sved i mine øjne, og jeg havde ondt i hovedet.

Men jeg holdt op med at hikste og kiggede ud af vinduet.

Himlen var blå, skyerne svævede lige neden under os, og selvom verdenen er et grimt sted, så var den smuk. 

Bare et kort øjeblik.

Og jeg indså, at jeg måske ikke behøver at være den efterladte søster.

Måske kan jeg bare være en søster.

De næste timer læste jeg i mit Woman-magasin i stedet for at snotte i det.

Du skulle have set mig, da jeg bestilte en cola og en pose vingummibamser, efter jeg havde læst 10 tips til at tabe dig, 8 råd til at finde en kæreste og 3 opskrifter på mandelkage.

Og du skulle have set begejstringen i mit ansigt, da flyet endelig landede.

Du skulle have set mig.

Jeg gik ud af flyet og efterlod den klaustrofobiske tomhed og den umættelige sorg.

Jeg gik ud af flyet og ud i friheden.

Og jeg tog kun håbet og min cola light med mig. 

Din søster

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...