Din søster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Igang
Bidrag til konkurrencen "Døde piger lyver ikke". Om at miste en søster. Om de såkaldte "12-tals-piger", som vi taber på gulvet på grund af samfundets mange krav. Hvilke der i øvrigt ikke er nogen af os, der kan leve op til.

19Likes
16Kommentarer
730Visninger
AA

1. Jeg drukner i tomheden af dit fravær

Jeg drukner i tomheden af dit fravær.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær, når jeg går ind på dit værelse lige overfor mit.

Og når jeg ser sækken med bamser, du havde gjort klar til at blive lagt op på loftet, fordi du syntes, du var blevet for gammel til dem.

Viola, Peter Pan og Teddy, som jeg har givet dig, fordi jeg syntes, jeg var blevet for gammel til dem.

Dit yndlings stjernebesatte sengetøj på dynen i Ikea-sengen, hvor vi maste os sammen for begge to at kunne være, dengang du var fem og bange for at sove alene.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær, når jeg ser på dit skrivebord, hvor du har brugt utallige timer på at svede over matematikopgaver. 

Og hvor jeg utallige timer har siddet ved siden af dig og holdt om dig, når du spildte dine tårer over 10-taller.

Eller på bænken under vinduet, hvor du sad med hovedet begravet i en bog, når mor sendte mig afsted for at sige, at maden var klar, eller jeg råbte til dig, at du skulle lette røven, fordi det var din tur til at dække bord.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær, når jeg ser Post-it-sedlerne på din opslagstavle og tegningen, jeg tegnede til dig i tredje-klasse.

Og du skrev dit navn med en håndskrift, der aldrig vil blive brugt igen.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær, når jeg ser dig for mig.

Den lille pige, der græd, når det tordnede.

Den lille pige, som kravlede ind til mig og rullede sig sammen i fodenden af min seng.

Pigen, som puttede sig ind til mig om natten, selv efter hun var blevet tolv år…

Og så pludseligt en dag holdt op med at putte sig ind til mig om natten.

I stedet blev hun i sin egen seng og græd lydløse tårer ned i ensomhedens pude.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær, når jeg tænker på, at jeg aldrig skal se den pige igen.

At jeg aldrig mere skal høre spørgsmålet: ”I er søstre, ik’?”.

At vi aldrig mere skal rulle øjne til hinanden henover spisebordet, når mor siger, at vi ikke støvsuger ordentligt, og far spørger, hvornår vi skal finde os et fritidsjob.

At jeg aldrig mere kan spørge dig til råds.

Holde om dig.

Se dig spankulere rundt i mit tøj og skælde dig ud over det.

Skændes over dumme ting og så senere skændes over, hvem, der startede skænderiet.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær.

For den er overalt.

Og som en uendelig bølge, kastes den ind over mig, indtil jeg ligger rystende i en vandpyt på gulvet gennemblødt af din manglende eksistens.

Begravelsen var for resten smuk.

Åben kiste, som mor ville have det.

Det var der, jeg så dem første gang.

De blege, hvide streger hen over dine håndled.

Du har skjult dem godt, men jeg burde have set dem alligevel.

Undskyld, jeg…undskyld…bare undskyld.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, andet end at jeg ville ønske, jeg havde været der, når du græd over din indbildte utilstrækkelighed.

Når du var alene hjemme og gik ud på toilettet med plasteret i den ene hånd og barberbladet i den anden.

Jeg burde have været der, når du lænede hovedet mod væggen og græd over ikke at være nok.

Jeg ville ønske, jeg havde været der, da du tog din beslutning.

Så kunne jeg have holdt om dig. Hvisket ned i dit hår, at alting er ligegyldigt.

Undtagen dig.

Og så længe vi har hinanden, skal alting nok løse sig.

Jeg er ikke sulten, men mor og far tvinger mad i mig.

Jeg vil helst være alene, men mor og far tvinger mig ud af værelset.

Jeg råber ikke engang af dem, som du plejede at gøre.

Jeg vender bare ryggen til og fæstner blikket på en ny ridse i væggen.

Jeg har ondt af dem.

De vil så gerne være der for mig, som de ikke var der for dig.

Men de forstår det ikke.

De forstår ikke, at jeg drukner.

Jeg drukner i tomheden af dit fravær.

Jeg drukner.

Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal holde op.

Din søster

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...