Tak fordi I levede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2016
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Færdig
En tak til dem, så nær ved mig, der overlevede kampen. Mit bidrag til Knæk Cancer.

1Likes
0Kommentarer
222Visninger

1. Tak

Tak til dig, oldemor. Du overlevede til at dø af alderdom. Med alt det, der skete i dit liv - og det har virkelig været mange ting, har det vist sig, Olde. Jeg var ikke født, da du havde kræft, men stadigvæk, jeg er glad for at du overlevede, så jeg kunne nå at kende dig. Du døde for, hvad.. tre - fire år siden, men stadig er der enorme efterdønninger efter dit liv; både i mormor, i mor og i mig. Din stædighed er gået igennem alle tre, om end jeg ikke har fået din hårfarve. Jeg kan ikke huske dig som andet end gammel, men ekstrem stædig og bestemt. Og selvom du på dine ældre dage ikke kunne huske så meget, vidste du altid, at jeg var Tanja, og ikke Emma eller Gitte. At du så ikke kunne huske at Julius var min lillebror, ikke min søn, kan jeg leve med.

Vi lærer stadig nye ting om dig, selvom du har taget det sidste åndedræt, og nogle er overraskende. At du overlevede kræft, er derimod ikke. Du kunne have overlevet døden selv, er jeg sikker på, hvis det var det, du havde sat dig for. 

- Tak for at alt du har givet videre. 

 

Tak til dig, mormor. Tak fordi du overlevede brystkræft. Selvom vi langt fra altid er enige, er jeg glad for, at du er her. Sæt nu du ikke havde været det.. Du er her, og selvom du har så mange andre dårligdomme, holder du stadig humøret højt, og støtter andre, der er i den situation, du selv var i. 

- Tak for at du overlevede til at kunne drive mig til vanvid.

 

Tak til dig, Moster. Jeg kan gudskelov ikke huske du var syg, om det var fordi du ikke boede i Danmark, eller fordi jeg var for lille. Men du er her, på trods af kræft og alt det andet, der også prøvede at tage dig fra os. Hvis du ikke var her, hvem skulle så godkende min kærester, før vi overhovedet nåede til det punkt? Hvem skulle hjælpe mig med de "pige-ting" min mor ikke havde nær så meget forstand på?

- Tak.

 

Tak til dig, Tante. Det er ikke så længe siden du blev syg, og kortere tid siden du er blevet rask igen. Det var skræmmende at se dig sådan, og være gammel nok til at kunne huske det, gammel nok til at forstå, hvad der kunne ske. Se dig miste appetitten, være træt og udkørt. Men nu er du tilbage igen, parat til at overtage Verdens herredømmet.. eller bare være den supreme magt hjemme igen. 

- Tak for at du er her til at holde styr på far.

 

Den allerstørste tak til dig, far. Først kom du på sygehuset for at have brækket hoften - fordi selvfølgelig er det logisk at køre op i en container der ikke står helt fast, med en mini graver, eller hvad det nu var. Hvad ved jeg om det, jeg havde travlt med et brækket håndled og et nyt hjem. Du lå på hospitalet så længe, at jeg ikke helt kan huske du var ude, inden du skulle ind igen. For så kom kræften. Og endnu engang var jeg så lille, så jeg ikke rigtig forstod hvad det hele gik ud på. Jeg kan dog huske, at du skulle af med den ene testikel, så nu kunne mor kalde dig Einstein. Jeg er glad for at du stadig er her, omkring 10 år senere, eller et eller andet sted deromkring. Du er her, og er min far, trods alt der er sket. 

- Tak for at du ikke forlod mig, mens jeg stadig var for lille til at forstå. Tak fordi du er her til at se mig blive voksen, se min søster blive voksen. Jeg ved du dør en dag, men forhåbentlig vil jeg være noget mere klar til det der. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...