True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
4Kommentarer
5399Visninger
AA

3. Who is she

Jeg vågnede som alle andre kedelige dage klokken seks. Jeg trykkede snooze, og lagde mig om på den anden side. Da alarmen gik af anden gang, satte jeg mig op i sengen, og stønnede. "Jeg magter ikke det her," sagde jeg, imens jeg gabte. Jeg tog min telefon, og så på min låseskærm. Der var en besked fra Alexander, endda fra et privat nummer og ikke et eller anden fra kontoret. 

Godmorgen smukke, kig forbi mit kontor senere, hvis det skulle friste.
- Alex

Jeg så på telefonen, og smilede lidt ved tanken. Det var lidt nemmere, at komme op nu. Jeg rejste mig fra sengen, og en time senere stod jeg klar på arbejde.

Tiden gik uendeligt langsomt, og der skete ikke rigtig noget. Jeg havde hele dagen, gået og overvejet om jeg skulle svare på hans besked. Jeg har bare heller ikke lyst, til at tage derhen. Jeg ville ønske at han kom herhen, for jeg tror ikke jeg just ville passe ind i hans arbejdsmiljø.

Jeg sukkede kort, og forsatte med at udføre mit arbejde. Til mit held kom Maggie forbi, men hun ville bare høre om min date. "Se her," sagde jeg, og viste hende min telefon. "Tag derhen!" sagde hun, og var meget begejstret over det. Jeg var mere rolig omkring det. "Tænk, at min lille pige dater en milliardær!" hviskede hun, og klappede i sine små hænder.

"Pengene er ligegyldigt Maggie! Jeg ved bare ikke, om jeg vil opsøge kontakt først," sagde jeg, og bed mig lidt i læben. "Skat, han har allerede taget kontakten, du skal bare tage skridtet! Tag det som en invitation," svarede hun, og smilede til mig.

Jeg smilede en smule af hende, og trak på mine skuldre. "Okay, jeg gør det," sagde jeg, og så på Maggie, da hun hvinede. Jeg grinede af hende, og sammen tog vi hjem til mig. Jeg behøvede virkelig et outfit change, hvis jeg skulle ind på det kontor. 

- henne ved kontoret - 

Jeg gik ind i en slags forhal. I et øjeblik stod jeg bare, og kiggede på det hele. Det var meget smukt, men samtidig meget maskulint. Jeg gik hen til "disken" hvor en dame stod under et stort skilt, hvor "Reth" var indgraveret. 

"Ja?" spurgte hun bare ligegyldigt, og tyggede hårdt i sit tyggegummi. Jeg så på hende. Hun var meget køn, og havde virkelig, virkelig store bryster. Jeg fik det lidt dårligt med mine egne, da jeg så dem. 

"Jeg leder efter Alexander," svarede jeg, og smilede venligt til hende. "Søde, hvis du var klar over, hvor mange gange folk siger det om dagen, så havde du ikke spurgt," sagde hun flabet.

Jeg rynkede min pande af hende, og trak på min ene skulder. Jeg gik lidt væk fra receptionen, og så en trappe. Jeg så tilbage på den halv bitre receptionist, og gik derefter op af trappen. "Frøken! Du må ikke gå derop!" blev der råbt efter mig, men jeg forsatte i et raskt tempo op. Jeg kunne høre receptionisten skyndte sig op af trapperne, rimelig generet af sine høje hæle. Det var en smal sag for mig.

Jeg så mig omkring, og så et kontor, hvor væggene var erstattet med glas. Jeg kunne se Alexander sidde derinde. Han så fræk ud, når han sad der helt koncentreret.

"Frøken!" blev der skreget efter mig igen, og jeg stoppede midt i rummet, for at vende mig om. "Sig mig, hvad fanden har du gang i? Din syge-" hun blev afbrudt, af Alexander alias hendes chef. (og min for den sags skyld)

"Miss Perkins?" sagde han forbløffet, og gik om bag mig. "Undskyld Mr. Reth, men hun gik bare selv," forklarede hun, og så desperat på mig. Alexander lagde sin arm om livet på mig, "Har du ikke set min note?" spurgte han. 

Jeg så op på ham, og trykkede mig selv lidt tættere på ham. Han dufter virkelig godt.

"Note?" sagde hun, og så på ham. "Jeg ventede besøg i dag," svarede han. "Ja, af en Ella Anderson," svarede hun. 

Jeg så på hende, "Jeg er Ella Anderson," sagde jeg, og smilede af fryd. "Ja, men-" forklarede hun videre, "Miss Perkins, du må gerne returnere til dit arbejde nedenunder nu," sagde Alexander høfligt, og førte mig med ind på hans kontor.

Han trak sin arm til sig, og forsatte hen til hans store læder stol, imens jeg lukkede døren. "Sikke en mokke," mumlede jeg, og så mig lidt omkring. Han så hen på mig, "Sagde du noget?" spurgte han, og rettede på sin skjorte. "Jeg sagde,-" men han afbrød. "Jeg hørte det godt, jeg ville bare se, om du turde sige det igen," svarede han flabet. "Hun spurgte ikke engang efter mit navn," sagde jeg, imens jeg rodede ved noget pyntenips på hans reol. 

"Kunne du ikke modstå, at besøge mig i dag?" spurgte han flabet, og jeg smilede bare lidt. Gik lidt rundt, og endte bag hans stol. "Jeg havde ikke noget bedre at lave," svarede jeg sødt, og lagde mine hænder på hans skuldre.

Hans telefon begyndte at ringe, men han tog den ikke. "Skal du ikke tage den?" spurgte jeg, og satte mig halvt på hans skrivebord foran ham, så jeg kunne se ham. "Nej, jeg har fortalt dem, jeg ikke vil støtte deres sag," svarede han bare, og rømmede sig.

"Hvordan går det?" spurgte han, og så smilende op til mig. Jeg fniste lidt og han så uforstående på mig. "Hvad er der så sjovt ved det?" spurgte han igen. "Jeg har bare aldrig prøvet, at en fyr rent faktisk har spurgt mig om det," svarede jeg, og kørte noget hår bag mit øre. "Det er på tide, at du er sammen med en mand så," svarede han, og smilede omsorgsfuldt til mig.

Årh

"Hvor er du sød.." sagde jeg. Det var ikke meningen, at jeg ville sige det, men det undslap bare mine læber. Han så op på mig med store øjne, og et helt forfjamsket smil. 

Der blev banket på døren. Jeg rejste mig fra bordet, og stod med fronten til den der bankede på. I realiteten kunne jeg godt blive siddende, fordi personen bag døren jo allerede havde set, at jeg sad på bordet. Alligevel rejste jeg mig.

Alexander gjorde tegn til, at en anden mand skulle komme ind. "Undskyld jeg forstyrrer, Mr Reth," startede han med, "Men du bliver nød til at hjælpe med en situation på kontoret," sagde han. Alexander så uforstående på ham. "En situation?" sagde han, og rynkede panden. "Ja," svarede den anden mand, og så meget desperat ud.

"Det har bare at være vigtigt, Martin," sagde Alexander, og rejste sig fra sin stol. "Jeg er snart tilbage," sagde han, og smilede til mig.

Martin holdt døren for Alexander, og sammen gik de ud. Jeg satte mig i Alexanders stol, og drejede lidt rundt på den. Det var en udmærket stol.

Jeg drejede lidt rundt, og nød hans udsigt. Da jeg kunne høre, at der blev taget i håndtaget, vendte jeg mig om igen. Det var Alexander der kom tilbage. "Sorry," sagde han, og så lidt frustreret ud. "Er der noget galt," spurgte jeg, og så op på ham. "Det er ikke så vigtigt," sagde han, og trak på sine skuldre. Jeg nikkede bare, og så på et billede, der stod på hans skrivebord.

Jeg tog billedet op, som viste et foto af Alexander og en kvinde. "Hvem er det?" spurgte jeg, og så op på ham. "Min mor," svarede han, og satte sig på en stol, som stod på den anden side af skrivebordet. "Kvinden der spiste på tagterassen først," sagde jeg, hvilket han grinede af. "Ja, hende." svarede han.

Jeg satte pænt billedet væk igen, og så på Alexanders computerskærm. "Hvad er det?" spurgte jeg, og han smilede af mig. "Du har mange spørgsmål i dag," sagde han. "Hvis man ikke spørger, så får man aldrig noget at vide," svarede jeg bare, og trak på min skulder.

Han var tavs et øjeblik. "Hvornår skal vi så tage vores anden date?" spurgte han, og jeg begyndte at grine. "Det ved jeg ikke Alexander," svarede jeg, og så hen på ham med et smil. "Det er jo ikke et svar," sagde han, og smilede til mig.

"Jeg er igang med arrangere noget," svarede jeg, og støttede mit hoved til min hånd. "Okay, okay," svarede han, og rejste sig op. Han så på sit ur, og kløede sig lidt i skægget. "Har du ikke tid, til mig længere?" spurgte jeg, og så op på ham. "I teorien nej," svarede han, og kørte noget af mit hår bag øret. Han stod foran mig, og smilede ned til mig. "Men jeg er ikke fan af teorier," forsatte han så. Jeg rystede smilende på hovedet af ham. "Du er ikke rigtig klog, man skal passe sit job," svarede jeg, og skubbede stolen lidt tilbage, hvorefter jeg rejste mig.

Vi stod næsten klods op og ned af hinanden. Jeg så op på ham, og så han fugtede sine læber, hvilket automatisk fik mig til at fugte mine, men også til at træde et skridt tilbage. 

Jeg samlede min håndtaske op, og kyssede hans kind. "Vær klar i aften, kl. 21. Sms mig lige din adresse, så ses vi," sagde jeg, og gik hen mod døren. "Vi ses!" sagde han højt efter mig, og jeg forsatte ud og ned af trappen.

"Hej Miss Ella," var der en medarbejder der sagde, som skulle samme vej. "Kender du mig?" spurgte jeg, og så mærkeligt på ham. "Selvfølgelig, Alexander går ikke stille med dørene med kærlighed," svarede han, som om det var normalt. Jeg stoppede op, hvilket resulterede i, at medarbejderen gik videre. "Kærlighed?" sagde jeg, og rynkede mine bryn.

Jeg indrømmer, han er ret sød. Men nu er min fornemmeste opgave, at handle noget lækkert ind, og gøre mig mindst ligeså lækker.

Da jeg gik igennem forhallen, hørte jeg Miss Perkins sige, "Hav en god dag, Miss Anderson!" jeg vinkede blot, og gik videre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...