True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
3Kommentarer
5488Visninger
AA

7. The shoot

"Mener du det?" spurgte Maggie, og hvinede. Jeg viste hende min ring, og hun greb fat i min hånd. "Tænk engang, Jake og jeg er kærester, og jeg har hans barn i maven, men jeg har ingen ring," sagde hun, og rullede med sine øjne.

"Du skal være sød ved Jake, han har det ikke nemt. Især ikke med dig," svarede jeg hende, hvilket hun grinede af. "Du har så evigt ret, min skat," svarede hun, og holdt sig for munden. "Er det kun din kæreste, som må sige skat nu?" spurgte hun, og smilede til mig. "Nej, du må også gerne," svarede jeg med et grin.

"Nå," sagde jeg. "Maggie, du skal altså videre nu, jeg skal arbejde," forsatte jeg. Jeg rejste mig op, og hjalp hende op at stå. "Okay, jeg smutter," svarede hun, og tog sin jakke på. "Hils loverboy," sagde hun, og grinede derefter. "Du får aldrig lov til, at møde ham, hvis du skal være sådan," sagde jeg, og grinede. Hun krammede mig, hvorefter hun smuttede ud af døren igen.

Jeg ryddede vores bord, og gik ellers igang med mit sædvanlige arbejde. Jeg kunne mærke min mobil brummede, og tog den op af lommen: Ukendt nummer

"Ella Anderson," sagde jeg, og holdt telefon mellem mit øre og skulder, så jeg kunne hælde kaffe på kanden imens. "Du snakker med Emmeli," svarede en kvindelig stemme.

Hun forklarede en masse om, at hendes chef havde set mine billeder, som var taget sammen med Alexander. "Mig? Model?" spurgte jeg, og grinede derefter. "Jeg er ked af det Emmeli, men jeg tror ikke, at jeg er jeres pige," svarede jeg, og tog telefonen ordenligt i hånden. "Kom i det mindste til et prøve shoot på onsdag, Ella," sagde hun. Jeg overvejede det et kort overblik, "Okay, send mig adressen," svarede jeg, og lagde derefter på. 

Jeg kiggede lidt ud i luften - hmm. Måske var det min chance for, endelig at slippe for, at servere kaffe for andre mennesker? Jeg så hvert fald frem til onsdag, som var to dage væk.

Jeg fandt Alexander i min telefonbog, og ringede ham derefter op. Jeg skulle til at sige hej, da en kvinde tog telefonen. "Mr. Reths telefon," blev der sagt. Jeg kiggede på displayet, og valgte at lægge på igen. Jeg kunne da bare gå over til ham, hans kontor lå en kilometer herfra, eller noget i den duer. 

Jeg friskede mig hurtigt op, og skiftede forklædet ud med min jakke og håndtaske. Jeg sagde farvel til de andre, og var ellers på vej mod Alexanders kontor.

Jeg gik ind i forhallen, hvor Miss Perkins stod klar, med et falsk smil. "Ella! Dejligt at se dig igen," sagde hun. "I lige måde," svarede jeg, og smilede til hende. "Er Alexander på kontoret?" spurgte jeg, "Ja, det er han," svarede hun. Jeg nikkede bare, og gik derefter op af en trappe.

Jeg gik målrettet mod hans kontor, hvor han heldigvis var alene. Jeg gik derind. "Hej babe," sagde han, og kiggede op fra sin computerskærm, og så en smule forvirret ud. "Hej," svarede jeg, og satte min taske på hans skrivebord. "Hvad så?" spurgte han, og så op på mig. Jeg bukkede mig ned og kyssede hans læber. "Hvorfor tager du ikke selv telefonen?" spurgte jeg, og rettede på hans hår.

"Jeg havde et vigtigt møde, og en del arbejde," svarede han. "Har du da ringet?" spurgte han, og så mærkeligt på mig. "Ja, for en halv time siden," svarede jeg. Han så endnu mere mærkeligt på mig, "Hvad da?" spurgte jeg. "Jeg har bare fortalt Perkins tusinde gange, at ved visse personer må hun gerne viderestille til mig. For eksempel hvis du ringer, eller min mor ringer.." han sukkede kort, og tog en dyb indånding. Han var tydeligvis irriteret. Han rejste sig op, og smilede derefter til mig.

"Hvad ringede du for at sige skat?" spurgte han oprigtig interesseret.

Jeg har altså ramt rigtigt med ham her. Han kan lægge frustationer om arbejde væk, og vil aldrig "belemre" mig med noget, selvom han gerne må fortælle om det selvfølgelig.

Jeg har aldrig haft en kæreste, som var mere interesseret i hvad jeg lavede og hvordan jeg havde det, uden det hele skulle handle om ham.

"Jeg modtog et opkald fra en ukendt. Det viser sig så, at en eller anden redaktør for et magasin, gerne vil have mig som model!" fortalte jeg, og var faktisk efterhånden blevet glad for tanken.

"Det er da fantastisk skat!" svarede han ligeså begrejsret, og kyssede mine læber. "Tror du de vil have mig?" spurgte jeg, og så op på ham. "Selvfølgelig vil de det, du er hammrende lækker!" svarede han, og trak mig tættere på. Han lagde armene om mit liv. "Og du har de længste, og frækkeste ben jeg nogensinde har set," forsatte han, "Og den lækreste numse," sagde han, og lod sine hænder glide ned til min bagdel. Han så mig i øjnene og smilede. "Og så er du guddommelig smuk," afsluttede han, og kyssede min pande.

Jeg smilede af ham. Han var noget af det sødeste. Jeg har heller aldrig prøvet, at en kæreste har støttet mig så meget. (Jeg har vidst været i nogle dårlige forhold, det tør siges)

"Tror du jeg er god nok?" spurgte jeg, og lagde mine arme om hans hals. "Selvfølgelig vil de have dig! Du skal tro mere på dig selv, min elskede," svarede han, og kyssede min arm.

Jeg smilede af ham endnu engang. "Jeg elsker dig så højt," svarede jeg. Han smilede stort til mig, af lyden af mine ord. "Og jeg elsker dig," svarede han efterfulgt af et kys.

"Hvornår er det?" spurgte han. "På onsdag om to dage," svarede jeg ham. "Vil du have jeg tager med?" spurgte han.

Jeg så ned på hans skrivebord, hvor bunkevis af papirer lå klar til ham. Jeg så tilbage på ham. "Har du tid til det?" spurgte jeg.

"Hvis du vil have mig med, så har jeg massere tid på onsdag," svarede han, og smilede til mig. "Jeg vil overveje det," svarede jeg, og kyssede hans læber.

"Jeg skal videre," sagde jeg, og gik hen for at tage min håndtaske. "Skal du nå noget?" spurgte han. "Nej, jeg skal bare ud og købe en gave til Maggies baby," svarese jeg. Han nikkede, og satte sig i sin stol igen.

Jeg betragtede ham lidt. "Vil du med?" spurgte jeg, og smilede til ham. "Giv mig 10 minutter, hvor du ikke er her, så er jeg færdig for i dag," svarede han, og smilede til mig. "Forstyrrer jeg så meget?" spurgte jeg, hvorefter jeg grinede.

"Ja, jeg kan ikke koncentrere mig om skattepapir, når du står der," svarede han med et lumsk smil. "Okay, jeg forstår en hentydning," svarede jeg, og kyssede hans kind før jeg gik.

-Senere-

Jeg gik ind på kontoret, og så Alexander var i gang med at tage sin frakke på. Jeg åbnede derind til, og iagttog ham, gøre sig færdig. Det tog ikke særlig lang tid. "Har du egentlig tid, eller kom jeg på et dårligt tidspunkt?" spurgte jeg, og gik ud af kontoret i takt med at han kom tættere på. "Nej, lad os komme afsted," svarede han, og smilede ned til mig.

Vi ankom til et shoppings center. Det kommer nok ikke bag på nogen, at Alexander havde valgt sit eget. "Her er lækkert, ikke?" spurgte han mig, og så sig omkring. "Jo da," svarede jeg, og tog min arm under hans.

"Jeg overvejer at sælge det," sagde han. Jeg kiggede op på ham, "Men er det ikke lige blevet renoveret?" spurgte jeg. Han trak på sin skulder, og pludselig skiftede samtalen emne, da han fik øje på babybutikken. "Har du egentlig børn?" spurgte han mig, hvilket jeg grinede af. Mon ikke, at hvis jg havde et barn, at jeg så havde fortalt det.

"Nej, det har jeg ikke," svarede jeg, og smilede op til ham. Han nikkede, "Hvad leder vi efter?" spurgte han. "Noget lyserødt, måske en kjole," svarde jeg, og gik rundt og kiggede lidt for mig selv. "Hvad med den her?" spurgte Alexander, og viste mig noget, som tydeligvis hørte til en dreng. "Skat, jeg tror ikke den duer" svarede jeg, og smilede til ham. Jeg gik hen til ham, og stod ved siden af ham, imens han stod og ledte. Jeg lagde min ene arm om livet på ham, "Skal vi gå hjem og lave en baby?" spurgte han, og tydeligvis i sjov. "Det kan vi godt, bare der ikke kommer en baby ud af det," svarede jeg, hvorefter jeg grinede. "Aftale," svarede han, og smilede ned til mig.

Vi gik lidt rundt, "Hvad med den her?" spurgte han, og viste mig den sødeste lille kjole. "Den tager vi," svarede jeg.

Den var fin, men jeg var også meget træt af at se på babytøj. Det lignede lidt hinanden alt sammen. "Super," sagde Alexander, og gik målrettet mod kassen, imens jeg gik og kiggede lidt videre, på alverdens dimser. Der fandtes virkelig mange ting, som virkelig fuldstændig ligegyldig. Alexander kom gående ned til mig, med en fin pose i hånden. Jeg kiggede på posen, og derefter på ham. "Ej Alex, jeg skal da nok betale den," sagde jeg.

Selvfølgelig skal han ikke betale den. Han har aldrig mødt Maggie, hvorfor så købe en gave til hende.

"Det skal du ikke tænke på, når du engang er blevet model, kan du købe mig en baby kjole," svarede han med et smil. Jeg grinede af ham, hvorefter jeg rystede på hovedet. "Hvad hvis de ikke kan bruge mig, eller at jeg ikke er fotogen nok?" spurgte jeg, og gik med ham ud af butikken. "Så må du forevigt bare skylde en kjole," svarede han, og smilede ned til mig. Jeg grinede en smule af ham, og han lagde sin ene arm om mig.

"Det går nok. Den var ikke så dyr," sagde han. Jeg så op på ham, "Men stadig," svarede jeg. 

 

- Onsdag -

"Alex? Er du klar?" råbte jeg ind i soveværelset, imens jeg gjorde mig færdig på badeværelset. Jeg havde ikke gjort noget ud af mig selv, lignede bare mig selv. Jeg gik ind i soveværelset, og så at Alexander kun lige var ved, at være i sine bukser. "Skat, vi kører altså om 10 minutter," sagde jeg, og så på ham. Han så hen på mig, og smilede en smule lumsk. "Det er din egen skyld," svarede han.

True. Det er min egen skyld. Det var mig, som gerne ville ligge og putte da uret ringede, og det var også mig, som lagde op til en omgang morgensex - men stadig, vi har travlt.

"Bliv nu bare færdig," svarede jeg, og gik ud for at tage sko på. Han kom ud til mig, "Tager vi min bil?" spurgte han, og tog sin jakke på. Jeg så over på ham, og ja. Gloede nærmest bare på ham. Han ser flottere og flottere ud for hver dag der går, og jeg aner ikke hvordan det er muligt.

"Babe?" sagde han, og smilede til mig. "Ja, vi kan godt tage din," svarede jeg, og kom ud af min trance. "Er du nervøs?" spurgte han, og åbnede døren for mig. "Ja, men det var ikke det, jeg tænkte på," svarede jeg, og smilede for mig selv.

Vi nåede ned til bilen, og kørte afsted.

Vi gik sammen ind på en kontor, hvor tilsynladende Emmeli fra telefonen sad. "Ella Anderson," sagde hun med et stort smil, og gav både Alexander og jeg hånden. 

"Hej Emmeli," svarede jeg, og gengældte hendes smil. "Følg mig," sagde hun, og vi fulgte hende naturligvis. Jeg blev vist ind i rum, hvor hele "holdet" var samlet, og redaktøren på bladet kom hen til mig. "Ella," sagde hun, hvorefter hun omfavnede mig, samtidig med hun kyssede mine kinder. Er hun fransk?

"Jeg er Rosalie, chefredaktør og ejer af bladet som vi tager billeder til i dag," sagde hun. "Jeg vil gerne have en forside med dig, og hvis det er godt, vil jeg anbefale dig til nogle kontakter," forsatte hun. Jeg lyttede til alt hun sagde, og nikkede de rigtige steder. 

- Senere -

Vi sad ude i bilen igen. "Jeg var elendig," beklagede jeg mig, "Jeg så helt vildt tyk og oppustet ud," forsatte jeg, og skulle til at svine mig selv mere til, men Alexander stoppede. "Ella, lad vær' med at sige sådan. Du ved godt, at det ikke passer," sagde han, og så ned på mig. Jeg kunne mærke hans blik.

"Jeg så billederne, du så fantastisk smuk ud på dem alle," forsatte han. "Du er helt fantastisk som du er, og hvis de ikke synes det, så skal du ikke omgås med så negative mennesker," afsluttede han. Jeg kiggede bare ud af vinduet, og lyttede til hvad han sagde.

Han er så sød, og opmuntrer mig altid, når jeg er hård ved mig selv.

Han tog fat i min hage, og drejede mit hoved, imens han sagde, "Ella, se på mig," sagde han. Jeg så på ham, og lænede mig frem for at kysse hans læber. "Du har ret," svarede jeg endelig. "Jeg er god nok, som jeg er.. og hvis de ikke kan bruge min billeder, så er det også helt okay," sluttede jeg. Han smilede til mig. "That's my girl," svarede han stolt, og tændte sin blærede bil. 

- Lidt senere -

Jeg sad i Alexanders badekar, og nød et glas koldt hvidvin, imens jeg slappede af. Jeg lænede mig godt tilbage, og lukkede mine øjne. Jeg kunne høre hans fodtrin, "Nyder du det?" spurgte han, og satte sig på kanten. Jeg åbnede mine øjne, og så op på ham, "Dit badekar er meeeget større end mit, det er vidunderligt," svarede jeg, og satte mig op, men stadig så skummet dækkede mine bryster. Han smilede til mig, og tog selv en tår af sit glas vin. "Jeg har fundet en sælger til centeret," sagde han, og jeg så overrasket på ham. "Jeg troede, at det var noget, som du kun gik og overvejede at sælge," sagde jeg, og så på ham. 

"Jeg vil købe et andet, det er dårligt placeret, og om 2-3 bliver folk trætte af det. Jeg vil lave et shopping center, som bliver det rene luksus. Dyre mærker, personlige shoppere, champagne og lækre omgivelser," sagde han. 

Jeg betragtede ham imens han fortalte om sin plan. Hans øjne glødede, og han levede sig ind i sin fortælling. "Gør det," svarede jeg. Han så ned på dig. "Mener du det?" spurgte han, og jeg nikkede. "Ja skat," svarede jeg, og smilede til ham. 

"Okay," svarede han, og nikkede lidt for sig selv. Han så ned i sin vin, og hvirvlede den rundt. "Adelio," sagde han. Jeg så lidt mærkeligt på ham. "Adelio?" spurgte jeg. "Det skal det hedde," svarede han, og så ned på mig. Jeg nikkede langsomt til hans idé, men havde anede ikke hvad han snakkede om. "Hvorfor?" spurgte jeg, og så nysgerrig. 

Han rejste sig op, og satte sit glas ved håndvasken. "Efter min far," svarede han, og smilede til mig. "Oh," svarede jeg. Han gik virkelig op i sådanne ting. Det var faktisk meget sødt.

Han tændte for vandet i bruseren, og begyndte at klæde sig af. Jeg så hen på ham, "Det er måske skørt at sige, men lad os lade som om, at vi er gift, og vi er virkelig gamle," sagde jeg, han smilede til mig. "Det er ikke skørt at sige," svarede han, og så på min ring. Jeg smilede af ham, han var så god.

"Okay, men lad os sige, at jeg dør før dig," sagde jeg, og han nikkede. "Ville du så opkalde noget efter mig?" spurgte jeg, og så nysgerrig på ham. Han lænede sig op væggen, og tænkte sig om. "Jeg ville opkalde en modelskole Falta, fordi du selvfølgelig er supermodel til du dør," svarede han, og smilede til mig. Jeg grinede, og så på at han gik ind i badet. "Hvad betyder falta?" spurgte jeg. Det var garanteret noget spansk.

"Spansk for savn eller længsel," svarede han. Mit hjerte smeltede. "Du er seriøst det bedste menneske jeg kender," sagde jeg, uden at tænke over mine ord.

Han smilede af mig, og gjorde sig færdig i badet.

Jeg var gået op af badet, og havde taget en kort badekåbe om mig, istedet for et håndklæde. Mit hår var i en rodet knold, og jeg iagttog mig selv, imens jeg smurte mig ind i creme. Alexander gik bag mig, og havde bare smidt et par boxershorts på. Han lagde sine arme om mit liv, og kyssede siden af min hals. "Jeg elsker dig," sagde han, og fik øjenkontakt med mig inde i spejlet. 

"Jeg elsker alt ved dig," sagde han, og jeg smilede lidt af ham. "Det ved du ikke," svarede jeg, "Du ved ikke alt om mig jo," svarede jeg. Han kyssede min kind. "Jeg elsker stadig alt ved dig," sagde han igen. Jeg grinede lidt denne gang. "Hvad nu, hvis jeg engang havde slået nogen ihjel?" spurgte jeg, og vendte mit hoved lidt mod hans. "Hvis jeg skulle myrdes af nogen, skal det være dig," svarede han sødt. "Hvordan kan du overhovedet få det til at lyde romantisk?" jokede jeg, og tog min ring på. Jeg vendte mig om mod ham, og kyssede hans læber. "Det er en medfødt gave," svarede han, og smilede til mig. 

Der gik ikke længe før, at vi lå inde i sengen. Gad vide hvornår, jeg får besked om mit shoot?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...