True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
3Kommentarer
5525Visninger
AA

11. The meeting

David var på trapperne, og Alexander var taget hen for at ordne noget regnskab. Jeg havde egentlig ikke gjort noget ud af snacks, mad, eller drikkelse. Han skulle bare have at vide hvad jeg følte, og derefter skulle han forsvinde igen.

Der blev ringet på dørklokken, og jeg gik ud til døren. Jeg kunne dufte hans parfume igennem døren. Noget billigt sprøjt tydeligvis. 

Gosh, jeg er blevet sådan en diva. Jeg sværger, at det er fordi, at jeg ikke kan lide ham. Normalt tænker jeg ikke sådan. 

Jeg lukkede døren op, og han stod der. Med sit uskyldige smil, "Jeg er glad for, at vi kan snakke ud," sagde han. "Kom indenfor," svarede jeg, og flyttede mig fra døren, så han kunne komme ind.

***

Vi havde siddet i en god halv time, og snakket frem og tilbage om hans opførelse. "Vil du ikke please tilgive mig?" sagde han bedende, og var igen rykket tæt på mig. Jeg brød mig endnu mindre om det i dag.

"Jeg kan ikke tilgive dig," svarede jeg, og så på ham. Han sad og kiggede intenst på mig. "Du forsvandt på dagen til min mors begravelse. Jeg havde brug for dig," forsatte jeg, og så stift på ham. 

Han sagde ikke noget. "Jeg er her nu," svarede han, og lagde en hånd på mit lår. Jeg skubbede den væk. Han sukkede. "Hvad skal jeg gøre, for at gøre det godt igen?" spurgte han, og så forsat på mig. "Intet," svarede jeg, og så væk.

Der var virkelig intet han kunne gøre. Jeg havde en lang snak med Alexander igår om respekt, tilgivelse, og min egen lykke. Navnet David indgik IKKE i nogle af de ord.

Jeg rejste mig op. "Nu ved du hvorfor, at jeg ikke kan være din ven. Du har svigtet mig, løjet for mig, bagtalet mig, og efterladt mig. Gentagene gange," sagde jeg, og så ned på ham. Han rejste sig op, og trak sin jakke på. 

Han var på vej ud, da han vendte sig om. "Jeg elsker dig Ella," sagde han. Jeg vendte mig om, og så på ham. "Det gør jeg også. Det er derfor, at du ikke kan være i mit liv," svarede jeg, og så stift på ham.

Han nikkede kort, og forsatte helt ud af huset. Jeg hørte ham smække hoveddøren, og tænde hans bil. 

Endelig. Jeg fik endelig sagt hvad jeg følte. Alligevel følte jeg mig super ked af det. Jeg satte mig hårdt ned på stolen igen, og så ud på poolen. Sad bare lidt i min egen verden.

Der trillede en tåre ned af min kind. Jeg var ikke ked af, at have "mistet" David, det var jeg afklaret med. Men da jeg fortalte om alle de gange, han havde opført sig som en idiot overfor mig, gennemlevede jeg følelserne. 

Jeg tog min telefon, og tastede Alexanders nummer ind. Jeg tørrede min kind, og rømmede mig. "Hej babe, hvordan gik det?" sagde Alexander, og jeg en tåre mere trillede ned af min kind. Det var lyden af Alexanders varme, oprigtige stemme, og den tryghed han giver mig, der gjorde udslaget. "Vil du ikke komme hjem?.." spurgte jeg lavt, og snøftede kort.

Jeg kunne fornemme Alexanders bekymring, og den afspejlede sig i hans stemme. "Jeg er hjemme om to minutter. Jeg er der om lidt," svarede han, og jeg lagde på.

Jeg lagde min telefon på bordet. Og tog min cardigan af. 

Jeg gik ind i stuen, og satte mig i sofaen, og forsvandt ned i den. Jeg nød dens varme og blødhed. "Ella?" kunne jeg høre Alexander råbe ude fra entréen, og et minut senere var han hos mig. Han så på mig, og jeg så posen i hans hånd. "Er det Chanel tasken?" spurgte jeg, og så på ham. Han satte den på stuebordet. "Nej. Jeg tænkte, at den ville symbolisere ham på en måde. Det er en taske, men ikke den du havde udset dig," svarede han, og satte sig i sofaen.

Jeg smilede, "Du er altid så betænksom," svarede jeg.

Vi sad længe i sofaen. Alexander gjorde sit, for at give mig gode råd, fortælle at jeg havde gjort det rigtige, og snakkede alle mine følelser igennem. Han gjorde meget ud af, at trøste mig. Det elskede jeg ved ham. Han havde altid tid.

Efterhånden faldt vi i søvn i hinandens arme. Jeg vågnede en cirka en time efter, og så på Alexander. Han sov stadig tungt, så jeg flyttede mig forsigtigt. Han har været meget presset på arbejdet i øjeblikket, og arbejder tit sent ud på natten. Han havde virkelig brug for den lur. 

Jeg satte mig op, og tog posen på bordet, Jeg åbnede æsken, og den smukkeste, mest ikoniske Chanel taske lå deri. Jeg hvinede ved synet, og smilede helt vildt. Alexander vågnede selvfølgelig.

"Hvad sker der?" mumlede han træt, og grinede så hæst, da jeg viste ham tasken som svar. "Tak, tak, tak, tak!" sagde jeg, og kyssede ham i hele ansigtet. Han grinede bare, og trak mig ned til ham. Jeg lå halvt ovenpå ham, og kyssede hans læber. Vi havde intens øjenkontakt, inden jeg kom i tanke om, hvad jeg havde lovet ham igår aftes.

"Fik du nogensinde dit knald?" spurgte jeg, og lod min finger løbe op og ned af hans brystkasse.

Han grinede en smule af mig. Vi ved alle sammen godt, at han havde tænkt på det. Han ville bare ikke udnytte mig, når jeg var ked af det. Han ville føle, at det var selvisk.

"Faktisk, nej," svarede han, og kyssede intimt mine læber. Jeg åbnede ivrigt hans skjorte. Det var ikke kun ham, som havde lyst.

***

Jeg sad med en iPad i sofaen, iklædt mine trusser, bh og Alexanders hvide skjorte. Alexander stod og lavede mad. Jeg ville som en overraskelse booke os billetter til Spanien, og overraske ham med, hvornår vi skulle afsted. Det var min tur, til at glæde ham. 

Han kom ind til mig, og smilede ved synet af mig. "Hvad laver du med min iPad?" spurgte han, og så på mig. "Shopper tøj," svarede jeg, og gik ind på Asos hjemmeside, for at se mindre betænkelig ud. "Virkelig?" spurgte han, og gik tættere på mig.

Jeg nikkede, og viste ham siden. "Jeps," svarede jeg, og smilede op til ham. "Skat," sagde han, og gav mig et glas hvidvin.

Jeg tog imod det, og tog en tår. I denne forstand drikker vi alkohol, men kun vin. Vi drikker ikke stærk alkohol, så det er ikke imod vores principper. Selvom jeg har drukket mig fuld i vin et par gange.

"Hvad så," sagde jeg, og så på ham. "Hvis du vil bestille flybilletter til Spanien som en overraskelse, så sørg for næste gang, at bekræftelses emailen bliver sendt til dig selv," sagde han flabet, hvilket jeg grinede af.

Fuck, hvor er det bare typisk mig! Jeg lagde iPaden fra mig, og smilede til ham. "Ups," svarede jeg, og bed mig i læben. Han satte sig på knæ foran mig, og kyssede mine læber. "Og jeg har afbestilt dem," sagde han, og jeg så mærkeligt på ham. Jeg satte mit glas på bordet, og tog fat om hans ansigt istedet.

"Hvorfor? Har du ikke tid alligevel?" spurgte jeg, og kyssede hans næse. "Det er ikke for sjov, at jeg ejer et privatfly," svarede han, hvilket jeg smilede af.

Selvfølgelig! Dumme mig.

"Ups igen," svarede jeg, og han grinede. Han kyssede mit håndled, som var ved siden af hans mund. "Der er mad om 5 minutter," sagde han, og kyssede mine læber.

Jeg trak ham ned mod mig, og kyssede forsat hans læber. "Jeg troede du var maden," sagde jeg mod hans læber, hvilket han smilede af. "Nej, det er desserten," svarede han, og stjal et kys, hvorefter han rejste sig fra mig.

Jeg smilede til ham, "Jeg må stadig godt få is, ikke?" spurgte jeg, hvilket han grinede af. "Vi kan spise is imens," svarede han, og smilede frækt til ham.

Jeg så efter ham. Han er noget af det bedste jeg har. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...