True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
4Kommentarer
5405Visninger
AA

1. The first meeting

Denne dag startede som alle andre. Jeg står op klokken seks, forlader min trygge lille lejlighed, og drager afsted på arbejde.

Denne dag skulle vise sig, ikke at være som alle de andre.

 

"Hey Ella, " lød en stemme ude fra køkkenet. Jeg gik derud, og sagde godmorgen til to af vores kokke, og en anden pige, som også er tjener. Jeg begyndte at gøre caféen klar, til de mange gæster der skulle komme i løbet af dagen. Da minutterne nærmede sig klokken otte, åbnede jeg døren. Det strømmede ind med turister, som skulle spises af. Jeg gik om på min plads - bag disken.

 

- 2 timer senere - 

Jeg havde fået besked på, at gå og fylde kaffe op. Der er gratis refill, og efter en masse scorebemærkninger og afslag på mere kaffe, kunne jeg sætte kanden fra mig igen, og forsvinde om bag ved. Jeg så på klokken, og længdes efter at få fri. "Ella, du har besøg" blev der råbt ud til mig, og jeg gik ind i caféen, for at se min bedsteveninde Maggie. "Hey girl, " sagde hun, og vi lagde armene om hinanden. "Er du kommet for at nasse?" spurgte jeg, og smilede flabet til hende. Hun skubbede blidt til min skulder, "Selvfølgelig ikke, men hvis du har en muffin i overskud såå .." 

Jeg grinede af hende, og rakte hende en chokolademuffin - hendes ynglings. "Til dig og min fremtidige guddatter," sagde jeg, og mærkede på hendes mave.

Man ved, at man er ved at blive gammel, når ens skoleveninder bliver gift og får børn. Jeg er langt bagud, og har ikke engang en kæreste. (hvilket jeg også tit hører for)

"Jeg har fundet en lækker fyr," sagde Maggie, men jeg afbrød hende. "Nej Maggie, jeg gider simpelthen ikke flere af dine blind dates. Det ender aldrig godt alligevel," sagde jeg og gik baglæns væk fra hende. "Ella!" råbte hun, men det var for sent.

Jeg var allerede gået ind i en fremmed mand, og faldt på numsen. Det her er SÅ typisk mig, jeg ydmyger altid mig selv på én eller anden måde. 

Jeg var klar til at få en sviner med, "Kig dig dog for!" eller "Uduelige hunkøn!" eller noget der var værre. Jeg så op på manden, og til min overraskelse, var han ikke klar til at skælde mig ud, men så meget medfølende ned på mig. "Undskyld, jeg skulle ha' set mig for," sagde han, og hjalp mig op at stå. "Oh," sagde jeg bare, og kørte kejtet noget hår til siden. "Jeg.. Jeg øh.. Din bestilling er gratis," sagde jeg hurtigt, og småløb om bag ved igen, og var så uendelig flov over mig selv, at det halve kunne være nok. 

Maggie kom kort tid ud efter mig, og skreg af fryd. "ELLA!! ER DU KLAR OVER HVOR LÆKKER HAN VAR?" råbte hun, og jeg tyssede på hende, og lukkede døren ind til caféen, hvor han stadig stod. Kan min dag blive bedre? Jeg tror det ikke. 

"Maggie, jeg kan ikke vise mit ansigt derude igen," sagde jeg, og satte mig på en tom mælkekasse. "Selvfølgelig kan du det, smukke!" svarede hun, og grinede lidt. "Det var så ydmygende," sagde jeg, og kiggede op på hende.

"Kom nu Ella, du skal jo arbejde," svarede hun, og rakte en hånd ned til mig. "Jeg går først, og så kan du gå," sagde hun, og jeg nikkede. "Okay, vi ses," svarede jeg, og gav hende et kram.

Jeg lukkede mine øjne, og så hans perfekte ansigt for mig.


"Og jeg fik ikke engang hans navn," tænkte jeg højt, og gned i mine tindinger. Han kunne ha' været min eneste ene, men det finder jeg vel aldrig ud af?

Jeg rystede tanken af mig, og gik ud i caféen igen. Jeg gik og ryddede borde, imens den anden pige tog imod bestillinger. Jeg følte mig rimeligt begloet, så jeg vendte mig om, og så den fremmede mands blik, rigtigt nok havde boret sig ind i min ryg, og nu i mine øjne. 

Jeg følte mig nærmest svimmel, men smilede hurtigt til ham, og vendte mig mod mit bord igen. Jeg gik lidt frem og tilbage mellem caféen og køkkenet. "Ella, sørg for kaffe," fik jeg besked på igen. Jeg så ud i caféen, "Kan du ikke få Sophie til det?" tiggede jeg, og så på min chef. "Sophie laver noget andet, kom igang Ella," svarede hun, og rakte mig kaffekanden.

Jeg sukkede dybt, rettede på mit hår, og gik ud i caféen. Jeg startede i den anden ende af caféen, rimelig bevidst. Jeg håbede vel, at han ville nå at gå. Det gjorde han ikke, tværtimod. Det var som om han afventede mig. 

Han smilede til mig, da jeg var på vej hen imod ham. Jeg smilede genert tilbage, og koncentrerede mig blot om at gå. Jeg er så dårlig til det her, jeg føler mig stadig rimelig ydmyget, og han er bare så flot! 

"Mere kaffe?" spurgte jeg, og så ned på ham. "Ja tak," svarede han, og rakte sin kaffekop ud mod mig. Jeg trak vejret dybt, og hældte så forsigtigt jeg kunne op i koppen. "Tak," svarede han, og jeg nikkede bare til ham. Jeg var på vej væk, da han snakkede til mig igen, "Jeg tænkte på," sagde han, og så op på mig. "Hvad er dit navn?" spurgte han, og så interesseret på mig. "Ella," svarede jeg, og smilede lidt genert til ham. "Det er et sødt navn," svarede han, og jeg rynkede på mine bryn. "Synes du?" spurgte jeg, og så ned på ham. "Jeg hedder Alexander," svarede han bare tilbage, "Det er vel også et sødt navn," svarede jeg flabet, og følte mig mere tilpas. Han kiggede overrasket på mig, han havde ikke regnet med, at jeg ville være flabet. Alligevel havde han et slags glimt i sine øjne. 

"Jeg ville elske at invitere dig ud en dag," svarede han, og smilede charmerende til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...