True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
4Kommentarer
5407Visninger
AA

5. The first kiss

Jeg vågnede af sollyset, og rullede om på ryggen. Jeg gabte kort, og åbnede så mine øjne. Jeg vendte mit hoved, for at se hen på Alexander. Han lå der ikke længere, men det gjorde en seddel. 

Godmorgen sovetryne! Er snart tilbage, Alex

Jeg så lidt på sedlen og satte mig så op. Jeg så rundt i soveværelset, og smilede for mig selv. Jeg rejste mig fra sengen, og så mit eget spejlbillede. "Ugh," mumlede jeg, og rørte ved mit hår. Det trængte virkelig til en vask. Jeg samlede min trøje op fra gulvet, og gik ind i gæsteværelset, hvor mine bukser og bh lå. Jeg gik ud på badeværelset, og fandt diverse prøver, som jeg kunne bruge i badet.

Jeg fandt et håndklæde, og smuttede derefter ind i bruseren.

"Ella?" blev der råbt, og jeg kunne høre at det var Alexander. "Her!" råbte jeg tilbage, og slukkede for vandet. Jeg tog et håndklæde om mig, og tørrede mine fødder af. Jeg gik ind i soveværelset, hvor Alexander stod. "Jeg troede du var taget hjem," sagde han, og smilede til mig. "Og jeg troede, at du var stukket af," svarede jeg, og smilede til ham. "Jeg var bare ude og løbe," sagde han, "Jeg smutter også lige i bad," sagde han, og smuttede ud igen.

Jeg gik ud på badeværelset, og gjorde mig færdig. Jeg sørgede for, at værelset så pænt ud, hvorefter jeg lukkede døren ind til. Jeg gik ind til Alexander, og så han var igang med at stryge en skjorte. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg, og gik hen til ham. "Jeg skal arbejde alligevel," svarede han, og smilede til mig. "Oh.. Jeg skal også snart videre," svarede jeg, og satte mig på hans sengekant. "Sorry, jeg regnede ikke med, at jeg skulle arbejde," sagde han, og så hen på mig.

Måske lød min stemme lidt mere skuffet, end den skulle. Jeg havde naivt måske troet, at vi skulle være sammen hele weekenden. En mærkelig tanke, men jeg tror bare, at det er fordi, at han er så pokkers fantastisk. 

"Det er okay, vi ses vel igen," svarede jeg, og smilede til ham. "Det håber jeg, at vi gør," sagde han, og grinede lidt. Han satte strygejernet fra sig, og tog sin skjorte på. Han så på mig, imens han knappede skjorten. "Vil du med?" spurgte han, og så på mig. Jeg så mærkeligt på ham, "Jeg ved ikke helt," svarede jeg. "Det tager kun et øjeblik, så kan vi gå ud og spise morgenmad efter," forsatte han, imens han trak sin jakke på. 

Jeg så lidt på ham, "Tjoh," svarede jeg, og smilede lidt. Han smilede automatisk, da han så mit smil. Han havde officielt reddet den. "Kom smukke," sagde han, og smuttede ud af sit soveværelset.

Jeg fulgte efter ham, og vi nåede udenfor. "Skal vi tage min bil?" spurgte han. "Hvad så med min?" spurgte jeg. 

Det var jo egentlig ret upraktisk. "Du har ret, vi tager din," svarede han. Vi tog min bil, og kørte mod kontoret. Han kørte dog derhen, jeg vidste ikke lige hvor vi skulle hen.

Vi gik sammen hele vejen op til hans kontor, "Jeg er virkelig under dressed," sagde jeg, efter at havde set diverse medarbejdere i fint tøj. Alexander grinede bare, "Du ser sød ud," svarede han, og lagde sin arm om min læn. "Med halv vådt hår, og ingen makeup? Du lyver," svarede jeg, og grinede lidt. "Ella, du er naturligt smuk. Du har ikke brug for makeup," sagde han. Jeg smilede for mig selv, det var sødt sagt. 

Vi nåede ind på hans kontor, og han lukkede døren bag os. Det varede dog ikke mange sekunder, før en medarbejder dukkede op. "Mr. Reth, har De tid?" spurgte en mand. Alexander så på mig, "Det er okay Alex," sagde jeg, og smilede til ham.

Det er ligesom hans job, jeg kan ikke forvente en succesfuld forretningsmand kan bruge alle sine sekunder på mig. Ikke fordi han skal, det ville drive mig til vanvid tror jeg.

Han kyssede hurtigt min kind i forbifarten, og jeg forsatte længere ind i hans kontor. Jeg så mig lidt omkring, og kiggede ud af hans vindue. Han havde udsigt over London, og jeg tror faktisk, at jeg kunne se caféen herfra. Døren blev åbnet igen, "Oh," sagde en kvindestemme, og jeg vendte mig rundt. "Hej Miss Perkins," sagde jeg, og smilede til hende. "Har du set Alexander?" spurgte hun ligegyldigt. Jeg studsede lidt over, at hun ikke kaldte ham Mr. Reth som alle de andre.

"Nej," svarede jeg bare, og satte mig ned i hans kontorstol. Hun himlede med sine øjne, og lukkede døren igen. Jeg kunne se igennem glasvinduet, at Alexander kom gående. Jeg så også, at Miss Perkins gik hen til ham, og så meget forførende ud.

Av, den stak lidt.

Jeg så ud på dem, og kunne ikke lade være med at føle jalousi. Jeg kunne ikke høre hvad de snakkede om, da kontoret selvfølgelig er lydtæt. 

Alexander forlod hende, og kom ind på kontoret til mig. "Så," sagde han, og trak vejret dybt. "Maks en time, og så er vi videre," sagde han, og smilede til mig. Jeg nikkede bare, og så mig lidt omkring.

Kan jeg godt tillade mig, at være jaloux? Før jeg kunne nå at holde mig selv tilbage, udbrød jeg "Jeg kan ikke lide Miss Perkins, hun flirter for meget," fløj det ud af mig. Jeg var selv lidt chokeret, af lyden af mine egne ord. Alexander begyndte dog at grine voldsomt. "Undskyld, Alex, jeg mente det ikke," løj jeg.

"Det er okay Ella, jeg bryder mig heller ikke om hende," svarede han, imens han grinede. "Hvor er jeg pinlig," sagde jeg, og gled ned i stolen. "Ella," sagde han, og grinede lidt. "Hun flirter altså virkelig meget," sagde jeg, og forsatte "Og jeg tror hun hader mig."

"Det tror jeg også, at hun gør," svarede han, og gik hen til mig. Jeg rejste mig fra hans stol, så han kunne sætte sig ned. "Synes du hun flirter med mig?" spurgte han, og så op på mig.

Jeg så opgivende ud, "Det kan du ikke mene!" sagde jeg. Selvfølgelig gjorde hun det! ALLE kunne da se det! "Hvorfor er hun egentlig ansat? Det er da næsten chikanerende med de store bryster, i den dybe udskæring," forsatte jeg. "Rolig Ella," svarede han bare, imens han grinede. "For at svare på dine spørgsmål: Hun er ansat, som et krav fra hendes far, for at vi kunne samarbejde. Håbet for dem var et ægteskab, men det skete aldrig, så nu sidder hun fast nede i min reception. Man chikanerer ikke andre, fordi man har store bryster, og du har ikke noget at være nervøs for," svarede han, og smilede op til mig. Jeg så lidt på ham, men smilede så. "Hun har sikkert købt sig, til de bryster," mumlede jeg, og så ned på mig. "Det vil jeg ikke udtale mig om," svarede han. 

Jeg trak på mine skuldre, og gik hen mod hans dør. "Jeg giver dig en time, imens vil jeg gå ud og udspørge andre fyre om Miss Perkins' bryster," sagde jeg. "Ella, opfør dig ordenligt, hvis du skal omgive dig med de gutter," svarede han, og grinede derefter. Jeg vendte mig om, og smilede til ham. "I will,"

Jeg gik ind i et større kontor, hvor folk sad. Jeg gik ind, og så mig lidt omkring. Der var ikke en eneste kvinde. Det må være nogle kedelige julefrokoster.

"Hej, Miss Anderson!" sagde han høj blond fyr, som kom gående. "Hej," svarede jeg, og smilede til ham. Efter han sagde hej, kiggede alle på mig.

Igen følte jeg mig utilpas, i mit meget afslappede outfit. "Skal du med til forretnings middagen i aften?" spurgte en anden mand. Jeg så ned på ham, "Det kræver en invitation," svarede jeg, og stoppede ved hans bord. "Har Mr. Reth ikke inviteret Dem?" spurgte han overrasket. Jeg rystede på mit hoved, "Nej, og så er det jo ingen skam at blive væk," svarede jeg, og smilede til ham. Han grinede af min kommentar, og nikkede. "Det er rigtigt Miss Anderson," svarede han. "Kald mig endelig bare Ella, Mr. Jones," sagde jeg, og kiggede på hans navneskilt, som stod på hans bord. "Så må du gerne kalde mig Paul," svarede han. Jeg rakte min hånd til ham, "Hyggeligt at møde dig Paul," svarede jeg, og han trykkede min hånd. 

Jeg gik videre, og gik bare langsomt op og ned af gangene. Jeg kiggede på mit ur, om fem minutter var der gået en time - ENDELIG. Jeg ved ikke hvor mange mennesker, jeg har bedt om at kalde mig Ella.

"Ella?" sagde en mandestemme, og jeg kiggede op. Alexander. Som stod i den anden ende, med min jakke i den ene arm, og taske i den anden. Jeg gik ned imod ham, "Hvornår havde du tænkt dig, at invitere mig med til en forretnings middag? " spurgte jeg højt, så jeg var sikker på, at han hørte det.

"Drenge, hvem har sladret?" spurgte han, og så udover sine medarbejdere, som alle begyndte at grine. "Det har de allesammen," svarede jeg, og tog imod min jakke og taske. 

"Kunne du tænke dig, at komme med?" spurgte han, og så ned på mig. "Måske, hvis du spørger sødere," svarede jeg, og så op på ham.

Det her virkede som at få en børnehave kæreste. Alle stemte for, og så var man bare kærester.

Han trak vejret dybt, og rømmede sig kort. Han skulle til at åbne munden, men jeg afbrød ham, "Selvfølgelig vil jeg med," svarede jeg, og grinede - hvilket resten af kontoret også gjorde. Alexander rystede på hovedet af mig.

- Senere -

Alexander parkede min bil, i min parkeringskælder. Vi steg begge ud. "Vi ses senere," sagde jeg, og smilede til ham. "Får jeg ikke i det mindste bare en invitation, til at komme med op?" spurgte han flirtende, og trak mig tættere på. "Jeg har fire timer, til at gøre mig klar," svarede jeg, og så op på ham. "Mm," svarede han bare, og så ned på mig. "Hvad er dress coden" spurgte jeg, og så op på ham. "Mænd i jakkesæt, og kvinder i kjoler," svarede han ligegyldigt, og strøg noget hår bag mit øre. Han lænede sig tættere på mig, men jeg trak mig tilbage, "Alex, vores første kys, skal ikke være i en kælder," sagde jeg, og grinede af ham. Han trak sig igen, og grinede bare af mig. "Så venter jeg bare," svarede han, og smilede til mig. "Ja, det kan du jo blive nød til," svarede jeg flabet, og låste min bil. 

"Der kommer en limo og henter dig," sagde han, og rettede på sin jakke. "Jeg er også deri," forsatte han, "Og forresten, så er der rød løber. Det er et ret stort event," afsluttede han. Jeg nikkede. "Så, i aften bliver det muligvis officielt, at du dater mig?" sagde jeg, og smilede sødt til ham. "Med stor sandsynlighed," svarede han med et grin.

Det betyder meget for mig, at andre tøser ved, at de ikke kan få ham. Selvom jeg i teorien ikke har ham - men ja. "Og forresten," sagde han. "Du skal også lige pakke en taske, det foregår på et hotel, og jeg lejede bare et værelse," sagde han. Jeg nikkede, og gik langsomt baglæns, "Vi ses," sagde han, og smilede til mig. "Alex, du skal samme vej," sagde jeg, og grinede. Han skulle med elevatoren op, for at kunne komme ud. Han grinede flovt, og fulgte efter mig.

- 3 timer senere -


Jeg fik gjort mig klar, og smidt noget overtøj på, og weekendtasken over skulderen. Jeg tog elevatoren ned, og ganske rigtig holdt en limousine klar. Døren åbnede, og ud kom en hamrende lækker Alexander i jakkesæt. 


Han kom gående hen til mig, og tog imod min weekendtaske. "Hvor ser du smuk ud, Ella," sagde han, og smilede til mig. "Du ser virkelig også godt ud," forsikrede jeg ham om, hvilket han grinede af. Han føler sig altid akavet, når jeg komplimenterer ham. Han åbnede bildøren for mig, "Betyder det så, at jeg har en chance for et kys i aften?" spurgte han, og smilede flirtende til mig. "Din chancer er ret store, men det er ikke dit outfit i aften, som gør det. Jeg synes du er hamrende lækker hele tiden," drillede jeg ham, hvilket han blev lidt genert over. "Tak," sagde han stille, hvilket jeg grinede af. "Kom nu Alex," sagde jeg, og han fik sat sig ind. 

"Er hele kontoret inviteret?" spurgte jeg, imens jeg så på, at han tjekkede sin telefon. "Ja, det er de," jeg sukkede. "Skal jeg så se på Miss Perkins hele aftenen?" sagde jeg, hvilket han smilede af, og så på mig. "Sorry, men hun er en del af forretningen," svarede han, og kyssede min kind. "Hvis hun flirter med dig, river jeg hendes implantater ud," svarede jeg, og smilede lidt af min kiksede trussel. "Easy tiger," svarede han, og grinede. "Jeg skal lige hurtigt, tage et opkald," sagde han, og jeg nikkede bare. Han så på displayet, og tog den op til øret. "Hvad er problemet Mr. Jones?" sagde han, og lyttede. Derefter begyndte han at grine, "Ringer du virkelig, på min arbejds telefon, for at sige dét?" spurgte han, og grinede mere. "Selvfølgelig må I det, men vent med at drikke Jer i hegnet, efter direktøren er smuttet, okay? Vi ses Paul, hej. " afsluttede han. "Drengene ville gerne spørge, om det var tilladt at drikke," grinede han videre, og smilede til mig. "Plejer de ikke at må det?" spurgte jeg, og så på ham. "Nej, ikke til vigtige middage. Den her, er lidt bare for hyggens skyld, og møde nye eventuelle samarbejdspartnere," svarede han, og smilede til mig.

"Hvor bliver det holdt?" spurgte jeg, og så ud af vinduet. "På mit største, bedste og mest luksuriøse hotel selvfølgelig," sagde han med et smil. Jeg grinede bare af ham, "Så alle gæster, har vel også fået et værelse?" spurgte jeg, og smilede til ham. "Selvfølgelig," svarede han, og smilede til ham. 

"Vi er der om 5 minutter - er du klar til en røde løber?" spurgte han, og så på mig. "Jeg har aldrig prøvet det før, men det tror jeg," svarede jeg, og smilede til ham.

De fem minutter gik hurtigt, og pludselig var vi på vej ud af døren. En piccolo hilste på Alexander, og tog imod vores bagage. 

"Kom," sagde han, og trak mig tættere på ham, ved at lægge en arm om min talje. "Er du forretningsverdens Justin Bieber?" spurgte jeg ham, og så op på ham. Han begyndte at grine, sommetider kommer jeg med lidt sjove kommentarer. "På en måde, de er hvert fald ligeså interesserede i mit privatliv," svarede han, og smilede ned til ham.

Jeg så op på ham. "Jeg er dit privatliv," svarede jeg, og han smilede ned til mig, med et sødt glimt i øjet. "Du kan godt forvente en artikel eller to imorgen," svarede han, og kyssede min tinding. "Pas på min makeup," svarede jeg, og smilede op til ham.

Han var og er altid så sød. "Jeg tror, at du er perfekt," sagde jeg, og så op på ham. Han så ned på mig, og smilede. "Jeg er langt fra-" jeg afbrød ham, "Perfekt for mig, Alex," svarede jeg, og smilede op til ham. Han så ned på mig, og smilede et meget stolt smil. "I lige måde Ella," svarede han, og trak mig tættere på.

"Mr. Reth, Miss Anderson!" blev der råbt, og sammen gik vi ind på den røde løber. Jeg poserede med en arm i siden, det virkede ikke akavet, for Alexander poserede også. Jeg vil helst vise min bedste side, hvis jeg skal i noget som helst blad. 

Jeg kunne mærke, at Alexanders blik hvilede på mig, og jeg så op på ham. "Du nyder det jo," sagde han, og grinede. Jeg smilede op til ham, "Selvfølgelig gør jeg det!" grinede jeg, hvorefter jeg smilede.

Selvfølgelig nyder jeg det her. Jeg står sammen med en, som jeg holder meget af, og nu får verden at vide, at JEG har sagt dips først!

Vi gik videre ind, og der var en heeeel masse at sige hej til. "Alex, jeg går herhen," sagde jeg, og han nikkede, og slap min talje. Jeg kig hen til nogle af hans medarbejder, "Hej Ella," sagde de, "Hvor ser du smuk ud," forsatte de fleste. Jeg takkede dem, og sammen stod vi og snakkede frem og tilbage. 

Pludselig blev der lagt to hænder på min talje, men hænderne tilhørte Alexander. "Jeg stjæler hende lige gutter," sagde han, "Og gå ind og find jeres pladser," beordrede han, hvorefter de gik ind i spisesalen, hvilket vi også gjorde.

- 5 timer senere -

Jeg ved ikke hvor længe, jeg har hørt på taler, og small talket med diverse kvinder om deres mænd. "Jeg går lige ud, og trækker luft," sagde jeg til Alexander, "Jeg kommer om lidt," svarede han, hvorefter jeg rejste mig. Jeg gik ud på en stor balkon, og gik hen til kanten, for at stå lidt for mig selv. Jeg kan godt se, at det er en vigtig middag for forretningsmænd, men udover det er det kedeligt.

Der kom en dame hen til mig. "Miss Anderson?" sagde hun, og jeg smilede til hende. "Det er mig," svarede jeg. "Jeg kommer fra et magasin, må jeg stille nogle spørgsmål? Vi havde ikke chancen, da I stod på den røde løber," sagde hun. Jeg nikkede, "Selvfølgelig," svarede jeg. "Dejligt. Jeg hedder Susan, og kommer fra Time," sagde hun først.

Hun spurgte om, hvordan jeg mødte Alexander, om vores dates, om hvordan han var, sådanne ting. Alexander kom ud til os, og hilste pænt på journalisten. "Må jeg tage et billede af jer sammen?" spurgte hun, "Selvfølgelig," sagde vi i kor, og stillede os op til et billede.

"Tak, artiklen bliver trykt imorgen. Hold øje," sagde hun, og smilede til os, hvorefter hun gik.

"Hvilken artikel?" spurgte han, og så ned på mig. "Hun spurgte bare, om hvordan vi havde mødtes og sådan noget," svarede jeg, og lagde mine arme om hans liv. "Og så svarede du, at jeg gik i vejen for dig, så du ikke kunne udføre dit job," jokede han. "Ikke just," svarede jeg, og smilede op til ham. 

"Er det kedeligt for dig?" spurgte han, og aede min kind. "En smule," svarede jeg, og så op på ham. "Middagen er ovre, så nu er det bare dans, og en drink," sagde han. "Dans?" spurgte jeg, og rynkede panden. "Ja," svarede han, og grinede af mig. "Kan du ikke danse?" spurgte han. "Jeg gør det helst ikke," svarede jeg, og så ind på de mænd, som havde grebet deres koner. Eller omvendt.

"Bare en enkelt," sagde han, og så ned på mig. "Kun fordi, at jeg synes du er sød så," svarede jeg, og trak min arme til mig igen. "Tak," sagde han, og smilede til mig. Han tog min hånd, og førte mig ind på gulvet.

Jeg lagde mine arme om hans hals, og han om mit liv. "Har du så fået nogle aftaler i hus?" spurgte jeg, og så op på ham. "Både og, men jeg vil ikke kede dig med det," svarede han. "Alex, dit job keder mig ikke. Jeg vil gerne høre om, hvad du laver," svarede jeg, og rettede kort på hans hår. Han smilede til mig, "Det er du nok, den første kvinde, som har fortalt mig," sagde han, og smilede til mig. "Hvad taler du med de andre om, så?" spurgte jeg, og så op på ham. "De tænder kun på min rigdom," svarede han, og drejede mig rundt. Da han snurrede mig ind igen, kom jeg tættere på. Jeg smilede op til ham, "Vil du vide, hvad jeg tænder på?" spurgte jeg, og han drejede mig igen, så jeg stod med ryggen til ham, imens han omfavnede mig bagfra, imens vi svajede fra side til side. 

"Fortæl," svarede han, og kyssede mit kraveben. Jeg holdt mine hænder på hans, "Din personlighed, og måden du kan åbne op for mig på," lagde jeg ud med. "Din ømhed overfor mig," forsatte jeg. "Og så tænder jeg selvfølgelig, helt vildt på din lækre krop og tatoveringer," afsluttede jeg, hvilket han grinede af. Han drejede mig rundt igen, så jeg var med fronten mod ham. 

"Du er skør," svarede han, og aede min kind. Jeg smilede op til ham. "Det er sødt, når du bliver flov," sagde jeg. Han rystede bare på hovedet, "Det er ikke særlig mandligt," svarede han. Jeg så op på ham, "Selvfølgelig er det mandligt," sagde jeg. Han så forundret på mig, og var stille et øjeblik. Jeg kunne se, at han gerne ville sige noget. Udtrykke nogle følelser, som måske var svære. 

"Alexander," sagde jeg, og han så ned på mig. "Kys mig," sagde jeg. Han grinede en smule smørret. "Jeg troede aldrig, at jeg ville få lov," svarede han, men hurtigere end jeg kunne tælle til 3, var mine læber som limet mod hans.

Han slap mine læber, og smilede ned til mig. Jeg så bag hans skulder, "Jeg tror, at dine medarbejdere så det," svarede jeg, hvorefter han drejede nakken. De lavede high fives til hinanden, og gav thumps up til Alexander.

Han begyndte at grine, og så ned på dig igen. "Sorry, der er ikke så mange hemmeligheder på kontoret," svarede han. Jeg smilede op til ham, "Det er sødt," svarede jeg, og tog mine arme ned, "Jeg tror, at der er gået en dans nu," sagde jeg. Han smilede ned til mig, "Du må gerne slippe, for at danse mere nu," sagde han, og kyssede min pande. Han tog min hånd, og førte mig hen mod baren, "Vil du have noget at drikke?" spurgte han, jeg nikkede blot.

Han bestilte to drinks, og i mellemtiden kom et ægtepar hen, for at tale. Det var virkelig en slags farmor og farfar par, det var virkelig sødt. Manden kom hen til mig, og tog min hånd. "Du må passe på Mr. Reth," sagde han, og så mig i øjnene, "Den mand trænger til en sød pige," sagde han, og smilede til Alexander. "Det skal jeg nok, Mr. Wood," svarede jeg.

1 point til mig, jeg kunne et navn på nogen. 

Han smilede til mig, og klappede min hånd, hvorefter han og konen gik videre.

Alexander gav mig min drink, og så på mig, "Jeg har lige lovet, at passe på dig," sagde jeg til ham. Han begyndte at grine. "John har været lidt af en reserve far," svarede han, og smilede til mig. "Jeg skal nok gøre mit bedste," sagde jeg, og smilede op til ham. Han grinede en smule, "Hvis du passer på mig, så skal jeg nok passe på dig," svarede han, og kyssede mine læber.

Det skal jeg lige blive vant til, at nu er vi nået til kyssestadiet. Jeg har det helt fint med det, det føles ret naturligt.

Jeg holdt min hånd på hans mave, og så på hans drink. "Hvorfor ligner din ikke min?" spurgte jeg, og så op på ham. "Min er alkoholfri," svarede han, og smilede til mig. "Alkoholfri?" sagde jeg, og så ned på min egen drink.

"Jeg drikker faktisk heller ikke," sagde jeg, og så op på ham. Han smilede til mig, "Ella, det er i orden, at du drikker alkohol," sagde han, og aede min kind. "Alex, helt seriøst. Jeg drikker ikke," svarede jeg, og så seriøst op på ham. "Min mor var alkoholiker," sagde jeg til sidst. Han så lidt chokeret på mig, "Min far var alkoholiker," svarede han. Jeg rynkede min pande. "Det var mærkeligt," svarede jeg. "Døde din far af .. druk?" spurgte jeg.

Det er et ømt emne, og jeg synes egentlig heller ikke, at det er noget der skal diskuteres her og nu, men nu flød samtalen ind på det. "Ja," svarede han. "Min mor var fuld, da hun kørte galt," sagde jeg. 

Han nussede mig på ryggen, og jeg rystede på hovedet. "Skal jeg bestille en ny drink til dig?" spurgte han. "Nej, skal vi ikke snart smutte op?" spurgte jeg, og satte drinken på et bord. 

"Jo," svarede han, og sammen gik vi op og fandt vores værelse. Alexander låste os ind, og jeg lukkede døren efter os. "Her er meget lækkert," sagde jeg, og så mig omkring. "Ligesom dig i den kjole," sagde han, og gik hen til mig. Jeg grinede af ham, og knappede nogle af de øverste knapper op i hans skjorte, som et tegn på, at nu måtte der godt komme noget action.

Han kyssede lidenskabeligt mine læber, og resten af natten gik ikke stille for sig. 

______________________________

 Hej! Jeg hedder Nicoline, og er forfatteren på denne sukkersøde, romantiske og søde historie. Nogle kapitler er længere end andre, men sommetider bliver jeg bare revet med, haha :)
OBS: Jeg har ikke rettet efter grammatiske fejl i dette kapitel, så håber I overlever, hvis i finder en.

xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...