True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
3Kommentarer
5624Visninger
AA

10. Jealous ex-bestfriend

Efter at havde boet med Alexander så længe, var hans vaner smittet lidt af på mig. Jeg var begyndt i det lokale fitnesscenter. Det var mest fordi, at i modelbranchen, var alle pigerne slanke og tonede. Det var jeg ikke i starten, men efter 3 måneder, er det begyndt at hjælpe en del.

Jeg stod på løbebåndet, og tjekkede mit pulsur, for at tjekke tiden. Alexander ville samle mig op, og sammen skulle vi ud og handle ind. Han har i to uger været i England på en forretningsrejse. Jeg glædede mig til at se ham, og kunne ikke vente til at komme ud herfra.

Jeg ventede på parkeringspladsen. Der kom mange gående forbi mig, som kunne genkende mig. En mand stoppede op, og jeg så på ham bag mine solbriller.

"Jamen, jamen. Er det Ella Anderson? I et fitnesscenter?" sagde han flabet. Jeg kiggede mærkeligt på ham, men kunne godt genkende stemmen et sted fra. "David?" sagde jeg spørgende, og tog mine solbriller af. "The one and only," svarede han charmerende. 

David og jeg gik i folkeskole sammen, og senere hen på gymnasiet. Han har altid været en af mine gode venner, men en dag var han bare væk. 

Vi krammede hinanden. Ikke noget specielt, bare et venskabeligt kram. Jeg havde lidt hard feelings, fordi han en dag bare var væk. Han var min bedsteven, min klippe, min rådgiver. En dag skulle jeg bare klare mig uden ham. Jeg har ikke snakket med ham siden.

"Hvordan var Australien?" spurgte jeg, og tog mine solbriller på igen. "Ella, det var ikke min mening, at jeg bare ville forlade dig," sagde han, og gik tættere på mig. Jeg tog et skridt tilbage. 

"Og det var heller ikke meningen, at du ikke ville fortælle mig det?" spurgte jeg, og så på ham. Han havde svært ved at finde på en undskyldning. "Ella," sagde han, og prøvede at tage fat i min hånd. "Lad mig forklare dig det," sagde han.

Jeg så en sort Range Rover trille ind på parkeringspladsen, imens David stod og forklarede sig. Jeg så at det var Alexander der steg ud, og mit humør steg med +100

"Jeg har ikke tid til dine undskyldninger, skriv et brev til mig, som du burde have gjort for længst," sagde jeg til David, og småløb hen til Alexander, som altid stod godt skåret i et jakkesæt.

Jeg kastede mig om halsen på ham, og han var ret overrasket over min reaktion. "Jeg har savnet dig," sagde jeg lavt, og han kyssede min kind. Jeg slap mit greb igen, og tog mine solbriller af. "Jeg har også savnet dig," svarede han, og kyssede mine læber.

Han tog min træningstaske, og lagde den om bag i, hvorefter han åbnede døren for mig. Jeg satte mig ind i bilen, og så på David, som kiggede efter mig.

"Hvem er han?" spurgte Alexander, og tog sin sele på. Jeg tav først, "Han var min bedsteven," svarede jeg, og tog også min sele. "Er det noget du vil tale om?" spurgte han, og lagde sin hånd på mit lår. Vi var åbenbart ret gode til at bruge ordet var i det her forhold. 

Jeg smilede af hans betænksomhed. "Der er ikke meget at sige," sagde jeg, forsatte "Han fortjener ikke en tanke, eller at blive talt om," svarede jeg.

Vi kørte mod et supermarked. "Skat," sagde jeg, og så hen på ham. "Ja?" spurgte han, og så kort på mig, derefter så han på vejen. "Jeg ved godt, at du lige har været ude og rejse.." sagde jeg, og han kunne godt høre, at jeg skulle til at spørge om noget.

"Hvor skal vi hen?" spurgte han, og parkerede bilen. Han tog sine solbriller af, og så på mig. Jeg grinede lidt af hans svar. "Spanien," svarede jeg, og så hen på ham. "Jeg er blevet bedt om at få taget billeder til en kampagne, og så tænkte jeg på, om du ville med," sagde jeg, og afventede hans svar.

Han så mistroisk på mig. "Er der flere grunde til, at jeg skal med? Måske fordi noget af min familie bor der?" spurgte han, hvilket jeg smilede af. "Jeg kunne godt tænke mig, at møde din mor også," sagde jeg, og bed mig i læben. 

"Hvornår tager vi afsted?" spurgte han, og smilede til mig. "Så jeg må gerne møde din mor?" spurgte jeg, og så overrasket på mig.

Han havde tidligere fortalt mig, at ingen pige nogensinde har mødt hans mor. På den anden side, så er jeg også hans første kæreste. 

"Selvfølgelig må du det," svarede han, og kyssede mine læber. 

***

Jeg gik og lagde tøj sammen, og hang Alex' skjorter ind i hans skab, da han kom ind til mig. "Skat, jeg har brug for en stor tjeneste," sagde han, og forsatte, "Og hjælp fra dine smukke øjne, lækre ben, pæne bryster og gode numse," afsluttede han, hvilket jeg grinede af. Gad vide hvad den tjeneste havde af indhold. 

"Hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg, og lukkede hans skabs dør. Han gik tættere på mig. "Jeg skal møde en ny kunde over en drink. Du skal faktisk bare sidde og se bedårende ud, men også sexet nok til, at han ikke hører, hvor meget han skal betale mig, for at aftalen bliver realistisk," sagde han. Jeg nikkede bare lidt, det kunne jeg sagtens klare.

"Men du drikker jo ikke," svarede jeg, og løftede mit ene øjenbryn, "Og det gør jeg heller ikke," sagde jeg efter. "Alkoholfrie drinks skat," svarede han, og kyssede min pande.

"Hvad får jeg ud af det?" sagde jeg, og egentlig bare for sjov. Han så på mig i et øjeblik. "Chanel tasken du hele tiden snakker om," svarede han, og kørte noget hår bag mit øre.

"Jeg havde gjort det gratis, og givet dig et knald når vi kom hjem, men en Chanel taske er også helt fint," svarede jeg flabet, hvilket han grinede af. "Så det er et ja?" spurgte han, og jeg nikkede.

"Hvad er dress coden?" spurgte jeg, og rettede på hans ene øjenbryn. Jeg synes bare at et hår sad forkert.

"Sort, stramt og fremhævende, lækkert," remsede han op. "Okay, okay. Jeg har nok noget, som passer din beskrivelse. Giv mig en time," sagde jeg, og kyssede hurtigt hans læber.

Jeg forsvandt ind på "mit værelse," og gik ellers igang.


Jeg holdt mit hår væk, imens Alexander bandt mig på ryggen. Han slog mit hår ud, og drejede mig, så jeg stod med fronten mod ham. "Er det godt nok?" spurgte jeg, og smilede til ham. "Jeg tror min aftale er i hus allerede," svarede han, og kyssede min håndryg. "Lad os komme afsted," sagde han, og lagde en jakke over mine skuldre. Jeg tog min taske, og før jeg vidste af det, sad vi i en limousine på vej til en fancy bar.

"Hvem skal du lave forretning med?" spurgte jeg, og så på ham. "En gut ved navn David Miller," svarede han, og så på mig. Jeg så op på Alexander.

Tager du pis? Hvornår blev David en forretningsmand? Og hvornår er han lige flyttet til London?

"Jeg ved ikke, om jeg vil lave en aftale. Han virker temmelig ustabil," sagde Alexander, og kiggede ud af vinduet. "Det siger du ikke," mumlede jeg, og rettede på min kjole. "Hvad mener du med det?" spurgte han, og så ned på mig.

Jeg havde et øjeblik glemt, at Alexander hører bedre end en skolelærer.

"Og du skal ikke lyve for mig," sagde han, da jeg var længe om at besvare hans spørgsmål. Hørelse som en skolelærer, som kan læse mig som en bog. Godt at vide.

"David Miller. Manden ved træningscenteret. Min tidligere bedsteven, og han er ustabil, hvert fald hvis man skal være hans ven," svarede jeg, og så surt ud af vinduet.

Alexander tog min hånd. "Jeg kan godt lade være med, at lave forretninger med ham, babe," sagde han, og jeg så på ham. "Hvilken forretning skal i indgå?" spurgte jeg.

"Det er som sådan mig, som skal investere i ham. Han vil gerne starte en ny fitness kæde op, men han er flad. Jeg sagde til ham, at hvis han kunne samle 100,000 kroner sammen, ville jeg overveje at lytte til hans plan," svarede han.

Jeg nikkede en smule. Det var sgu mange penge, for at snakke med Alexander. Han er åbenbart en populær herre. "Du bestemmer selv, hvad du vil gøre. Jeg stoler på din dømme kraft," svarede jeg, og smilede til ham. Han kyssede min tinding. "Jeg er ked af, at jeg har slæbt dig med, nu hvor du egentlig ikke har lyst," sagde han, og så på mig. 

"Det er okay. Jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg havde bare håbet på, at det var en eller anden gammel mand," sagde jeg, hvilket Alexander grinede af. Det er altså bare lettere at forføre dem.

***

Jeg havde bare siddet og lyttet, til alt deres snak. David havde siddet og kigget en del på mig, men jeg havde kigget væk. "Undskyld mig," sagde jeg, og rejste mig fra min plads ved siden af Alexander. 

Begge mænd nikkede til mig, og jeg kyssede hurtigt Alexanders kind. Jeg gik mod toiletterne, hvorefter jeg gik derind. Jeg stod en smule i kø, da baren var godt fuld her til aften.

"Omg!" hvinede nogle piger, og jeg vendte mig om, for at se hvad der skete. "Ella Andersson! Du er mit idol! Jeg liker ALLE dine instagram posts!" skreg hun.

Jeg var lidt overvældet, jeg har aldrig prøvet, at blive genkendt af nogen. Ikke før nu hvert fald. "Hej," svarede jeg, og smilede til hende. "Du er endnu kønnere i virkeligheden!" sagde hun, "Må jeg tage et billede med dig?" spurgte hun, og jeg nikkede bare. "Ja, selvfølgelig," svarede jeg.

Vi tog et selfie sammen, og snakkede om modelarbejde imens vi stod i kø til toilettet. Det blev min tur, og derefter vendte jeg tilbage til bordet, hvor kun David sad.

Jeg satte mig langsomt ned, og rettede på mine kjole. Det svin skulle ikke have lov til, at se mine bryster.

"Så.. Alexander Reths kæreste?" sagde han, det lød som et spørgsmål, men det var det bestemt ikke. Nærmere en konstatering. "Og nu model.. Imponerende," sagde han. Jeg vendte mit blik mod ham.

"Hvor er Alexander?" spurgte jeg ham. David rullede med sine øjne, "Din kæreste er gået i baren," svarede han.

Jeg så op på baren, hvor den samme pige fra toilettet, stod ved Alexander. Jeg smilede for mig selv. Det var nu meget sødt.

David rykkede sig tættere på mig, hvilket jeg synes var ubehageligt. Han tog blidt min hånd, og så på mig. "Ella, jeg vil virkelig gerne være din ven igen," sagde han. Jeg så på ham, med et rimeligt diva-agtigt blik.

"Hvorfor? For at komme på forsiden af Vogue, eller for at blive forretningspartner med min kæreste?" svarede jeg, og trak min hånd hårdt til mig. 

Alexander kom ned til os, og så på mig. Jeg sendte ham et blik som sagde, at jeg gerne ville væk snarest. Alexander begyndte at tage sin jakke på, og opfyldte som altid mit ønske. "Det var en god snak Mr. Miller, min sekretær vil kontakte dig, når jeg har snakket med min rådgiver," sagde han formelt, hvilket også var mit clue til at gå. 

Alexander hjalp mig på med min jakke, og jeg tog min taske. "Tag endelig en drink på min regning," sagde han høfligt, gav David hånden, og så var vi ellers ude derfra.

Vi satte os ind i limousinen, og Alexander så på mig. "Var det slemt?" spurgte han, og jeg så hen på ham. "Næste gang siger du hvem det er, inden jeg sætter mig ind i bilen, og bruger en time på at gøre mig klar," svarede jeg, og så væk igen.

Alexander rykkede sig tættere på mig, og lagde en arm om mig. "Det var uhøfligt gjort af mig. Det er jeg ked af," svarede han, og kyssede min tinding.

Jeg er ikke sur på Alexander, han havde jo en gang spurgt, om det var okay. Jeg er sur på David. Det er ikke et tilfælde, at han ville oprette en ny fitness kæde i London, byen jeg bor i, og er nyforelsket.

Han skal altid ødelægge min lykke, og har altid gjort det. Han lyder som en god ven ikke? Det er derfor vi ikke er venner længere. Han var den mest snu, manipulerende men samtidig charmerende fyr. Det var den værste cocktail at få. 

Jeg tog mine stiletter af, og lagde min taske ved siden af mig. "Alex," sagde jeg, og lagde min hånd på hans lår. "Du skal bare vide, at jeg ikke er sur på dig, selvom det virker sådan," forsatte jeg, og fik øjenkontakt med mig.

Han så ned på mig. Han lagde sin hånd på min kind, og aede den forsigtigt. Hans hånd lagde sig igen om mig, og trak mig ind til et kram. Jeg lænede mig ind til ham, og knuede mig ind til ham, ved at lægge mine arme om hans mave.

Vi sad sådan lidt. "Hvis du vil snakke om det, så lytter jeg," sagde han stille. Jeg lukkede mine øjne i. "Der er ikke noget at sige," svarede jeg, og trak vejret tungt.

"Hvis der ikke var noget at sige, ville det ikke påvirke dig så meget," forsatte han. Han pressede på, men jeg kan godt forstå hvorfor.

"Synes du jeg skal snakke med ham?" spurgte jeg, og satte mig op, så jeg kunne se Alexander. Alexander smilede kærligt til mig. "Jeg synes, at du skal lette dit hjerte. Du har båret rundt på din nag længe nok," sagde han, og kyssede min pande. 

"Må jeg invitere ham hjem til os, eller vil du helst have, at vi tager på en café?" spurgte jeg, og så på ham. "Du må invitere ham lige hen hvor du vil," svarede han, og fjernede noget hår fra mit ansigt. Jeg nikkede en smule.

"Jeg inviterer ham hjem, jeg kommer nok til at snakke højt," svarede jeg, og smilede en smule. Alexander gengældte mit smil, "Godt valg. Dit gode rygte skal heller ikke ødelægges," svarede han, og jeg nikkede.

Gud ja. Jeg har et rygte at opretholde nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...