True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
3Kommentarer
5487Visninger
AA

8. Did you like it?

Jeg sad i køkkenet, da Alexander kom ud til mig. Jeg sad med en kop kaffe, og med min mobil foran mig. "Skat, klokken er ti, jeg tvivler på de ringer så tidligt," sagde han, og gik hen til mig. Han tog blidt fat i alt mit hår, og samlede det omme på min ryg. Han begyndte at massere mine skuldre blidt. Jeg nød det, men var stadig anspændt. "Det ved du ikke, jeg har siddet klar siden klokken otte," svarede jeg, og drak af min kaffe. "Det ved jeg. Din alarm vækkede også mig," svarede han, og satte sig overfor mig. "Skal vi ikke lave noget i dag?" spurgte han, og så på mig.

"Hvad vil du lave?" spurgte jeg, og så hen på mig. "Jeg synes, at vi skal forkæle dig i dag," svarede han, og smilede til mig. Jeg grinede en smule, "Skat, du forkæler mig jo hver dag. Du har for eksempel lige givet mig massage," mindede jeg ham om. Han trak på sine skulder, "Hvorfor kan du ikke bare give mig lov til, at bruge mine penge på dig?" spurgte han, og grinede en smule.

Han rejste sig op, for at gå hen og lave en af hans super grønne, super sunde, og ifølge mig super kvalmende shakes, som han drikker hver morgen til sit ingefær shot.

"Du skal ikke bruge dine penge på mig," svarede jeg, og betragtede ham imens han stod i køkkenet. Jeg rejste mig op, og så på han tog sit shot, uden at skære en eneste grimase. "Du er jo sindssyg," sagde jeg, og så på ham. "Sig det igen, når du ligger syg til vinter, og jeg er frisk," svarede han, og kyssede hurtigt min kind. 

"Kan vi køre hen i min lejlighed i dag? Jeg skal pakke noget mere tøj," sagde jeg, og han nikkede. "Selvfølgelig kan vi det," svarede han.

Jeg betragtede ham bare i stilhed, indtil han afbrød den. "Hvorfor flytter du ikke bare ind her? Alle din ting er her alligevel, og vi er altid sammen her alligevel," sagde han, og vendte sit blik mod ham. Jeg så lidt på ham, og prøvede at regne ud, om han virkelig mente det. 

"Tjoh.." mumlede jeg, "Hvis du har lyst," sagde han så. "Vi har kun været sammen i to måneder," sagde jeg.

Og jeg troede piger var hurtigt ude? Men det er sandt hvad han siger.

Alexander trak bare på sine skuldre. "Det var blot et forslag babe," svarede han, smilede til mig, og drak sin super sunde shake.

Jeg betragtede ham lidt. "Jeg vil gerne flytte sammen med dig," sagde jeg, efter der havde været noget stilhed. "Ella, du skal ikke føle dig presset til at sige ja. Du må gerne afvise tilbuddet," svarede han, og satte sin kop i opvaskemaskinen. "Nej Alex, jeg mener det," svarede jeg, og så på ham.

Nu tror han slet ikke på mig, great.

Han lænede sig op af køkkenbordet, og betragtede mig. "Jamen så ringer jeg til et flyttehold," svarede han. Jeg smilede til ham, hvorefter jeg gik hen til ham. Jeg lagde mine arme om hans hals, og kyssede hans læber, men fortrød hurtigt.

"Ej, hvor smager dine læber mærkeligt!" udbrød jeg, hvilket han grinede af. Jeg var lidt flov over mig selv, men ikke nok til at få røde kinder - gudskelov.

"Ella," sagde han, og jeg så på ham. "Ja?" svarede jeg. "Jeg har sagt dit job op, henne på caféen," svarede han. Jeg rynkede mine øjenbryn. "Har du seriøst fyret mig?" spurgte jeg, og så overrasket på ham. Han smilede til mig, "Tænk hvis vi ikke skulle flytte sammen Alex, og så havde du bare sagt mit job op! Hvad skulle jeg så leve af?" sagde jeg. Jeg følte mig faktisk en smule sur. Alexander stod bare og modtog alt min skæld ud, "Er du færdig med at panikke over noget, som ikke kommer til at ske?" spurgte han, og tog mine hænder.

Han havde ret. Det er jo ligegyldigt med hvad nu hvis, når det alligevel ikke sker. Han er så voksen og moden.

"Ja, jeg er færdig.." svarede jeg, og fik et kys i panden. "Godt," svarede han, "For din telefon lyser, og jeg tror du gerne vil tjekke den," sagde han, hvorefter han smilede til mig.

Jeg gik hen til min telefon, og så at det var fra Rosalie. "Jeg tør ikke tage den," sagde jeg, og så nervøst på Alexander. "Ella, tag din telefon, du har ventet på det hele natten og dagen," svarede han.

Jeg tog en dyb vejrtrækning, og tog så telefonen. "Ella Anderson," sagde jeg, i min sædvanlige telefonstemme. "Hej Ella, det er Rosalie," sagde en kvindestemme, og mit hjerte sprang et slag over.

"Ella, dine billeder er fantastiske! Jeg viste dem til min ven Rafael, som ville ELSKE at arbejde med dig!" hvinede hun. Jeg lyttede til hendes ord, men bevarede min cool-ness.

"Det lyder dejligt," svarede jeg. "Emmeli fik dit kontonummer af Alexander, så din løn for jobbet, burde være på din konto nu, og et nummer af Style ligger i postkassen, min pige. Vi ses forhåbentlig, au revoir," afsluttede hun, og lagde på.

Jeg lagde min telefon på bordet, og så hen på Alexander, som stod med bladet i sin hånd, og bladrede det igennem.

"Har du hele tiden vidst det her?" spurgte jeg, og så på ham med hævede øjenbryn. "Og du skal ikke lyve for mig," sagde jeg. 

"Jeg tømte bare postkassen, og lagde to og to sammen," svarede han, og rakte mig bladet. Jeg tog imod det, og så billedet af mig selv. Det var virkelig en mærkelig følelse. "Det er for sindssygt," mumlede jeg, og kunne mærke Alexanders stærke arme om mit liv. "Jeg er stolt af dig," sagde han, og kyssede min kind.

"Lad os fejre det med, at jeg forkæler dig," sagde han, og jeg grinede en smule af ham. "Du er uforbederlig," svarede jeg, og lagde bladet på køkkenbordet. Jeg vendte mig mod ham, "Du skal ikke købe nye ting til mig," sagde jeg, og så på ham. "Så køber jeg en middag," sagde han, og kyssede min pande. Det kunne jeg bedre leve med. "I Frankrig," tilføjede han, hvorefter han smuttede. 

Jeg så måbende efter ham, "Alexander Reth!" kaldte jeg efter ham, og fulgte lyden af hans grin ind i soveværelset, hvor han var igang med at trække i sit træningstøj.

"Slap nu af Ella, det er bare en middag," sagde han, og smilede til mig, med sit altid uskyldige smil. "Ja, i fucking Frankrig," svarede jeg, hvilket han bare grinede af. "Ella, det klæder ingen at bande," svarede han, og bandt sine løbesko. "Jeg kunne også give middag på min egen restaurant," sagde han, og rettede på sit hår. "Ja tak," svarede jeg, og så på, at han kom gående hen til mig.

"Jeg løber lige en tur, og så flyver vi," sagde han, og kyssede mine læber i forbi farten. Jeg så efter ham, og gav bare op.

Jeg burde heller ikke være så negativ. Det er da sødt, at han vil ud og vise mig frem, og fejre mine succeser. Jeg tog min mobil, og kiggede på min netbank. Jeg måbede da jeg så mit til rådighedsbeløb, og hvinede af begejstring. Caféen er vand ved siden af den her løn. 

Jeg gik i bad, og gjorde mig lækker, og nød hele processen lidt mere, med mit nyvunde humør. 

Jeg gik nøgen ind i Alexanders walk in closet, som egentlig også var mit skab nu, det så hvert fald sådan ud. Jeg trak i noget lækkert undertøj, og hørte Alexander gå i bad.

Jeg trak i et simpelt outfit, smed en jakke over, tog et par hæle på, og en taske.


Jeg sprøjtede noget parfume frem, og fandt ting frem, som jeg skulle have med. For eksempel et pas.

Jeg gik rundt og fandt mine ting, og til sidst kom Alexander også ud og var klar. "Er du klar?" spurgte han, og gav mig tydeligvis et elevatorblik. "Ja," svarede jeg, og lagde mine ting i min taske. "Skal jeg holde nogle af dine ting?" spurgte jeg, og så hen på ham. "Tjo," svarede han, og gik hen til mig. Han lagde bare sin pung og pas i min taske, og sin mobil i inderlommen. "Af en der ikke vil med, ser du godt ud," sagde han, og smilede ned til mig.

"Jeg skal nok være mere open minded, jeg er bare ikke vant til at date en millionær," svarede jeg, og smilede op til ham. "Milliardær," rettede han mig, og smilede flabet til mig. "Gud hvor fjollet af mig, det blev pludselig easy," svarede jeg, og gengældte hans flabede smil.

- I flyet -

Jeg så mig lidt omkring, imens en stewardesse hældte champagne op, til alle dem der rejste første klasse. "Vi tager altså et privatfly hjem," sagde Alexander, og rettede sig i sædet. Jeg synes det var et fint fly. "Okay," svarede jeg blot, og drak af mit glas.

"Jeg hader at flyve," røbede Alexander, og jeg så overrasket på ham. "Virkelig?" spurgte jeg. "Ja," svarede han, og dobbelt sikrede sig, at sin sele var spændt, selvom vi var i luften. "Årh," sagde jeg, og aede hans kind. "Du flyver meget af en, som ikke bryder sig om det," sagde jeg, og så på ham. Han grinede lidt, en smule nervøst, af mine ord. "Jeg ved det godt," svarede han. 

Jeg så på ham, han så meget presset ud. Jeg kyssede hans kæbe, og lagde min ene hånd på hans lår. "Jeg tror jeg har kuren mod din flyskræk," sagde jeg, og aede hans lår i blide strøg. "Og hvad er kuren?" spurgte han, og så ned på mig. "Jeg er ret sikker på, at den kan findes på toilettet," svarede jeg, og så på forførende på ham. Han fik straks sit velkendte glimt i øjet tilbage, som gik væk, da vi steg om bord på flyet. Han betragtede mig en smule, og lod ordene hænge i luften, "Jeg tror muligvis, at du har ret," svarede han, og gengældte mit blik. 

- Efter at være kommet i The Mile High Club -

Jeg spændte min sikkerhedssele, og lod lidt som ingenting. Ingen i flyet havde bemærket noget, og da Alexander kom tilbage et stykke tid efter, var der heller ingen reaktion. "Det var du længe om," sagde jeg, og så på, at han spændte sin sele. "Jeg har aldrig hørt en kvinde klage over, at en mand var længe om at komme," sagde han, hvilket jeg døde af grin af. "Jeg tør dårligt sidde i et fly, så kan jeg da slet ikke stå op i et," forsatte han. Jeg tyssede ham ned. "Skat, jeg mente, at du var lang tid om at komme ned til sæderne igen," svarede jeg. Han så på mig, og grinede af sig selv. "Oh," sagde han, og rettede på sit hår. 

"Ja, jeg tog lige en omvej," svarede han. Jeg kiggede mærkeligt på ham, "En omvej?" spurgte jeg. "Ja, jeg er venner med piloten," svarede han, og smilede til mig. Jeg nikkede bare.

 

Vi blev kørt til en hyggelig café i udkanten af Paris. Alexander kunne selvfølgelig også snakke fransk, ikke fordi at det kom bag på mig. Jeg fulgte egentlig bare med. 

En køn ung dame viste os hen til et bord, imens hun snakkede med Alexander om, hvor en stor fan hun var af hans arbejde. Jeg gik bagved dem, og prøvede at skjule min irritation. Hun viste os bordet, og Alexander hjalp mig af med min jakke, og trak stolen ud for mig, - præcis som han plejer.

"Hun er godt nok køn hva'." sagde jeg, imens jeg kiggede i menukortet. Alexander sagde ikke noget, men jeg kunne mærke hans blik hvile på mig. "Hun var godt nok glad for, at røre ved din arm," sagde jeg, og tog en kunster pause. "Hun har også nogle pæne store bryster," forsatte jeg, men han åbnede munden, før jeg kunne sige mere.

"Hvorfor er det sådan et stort problem for dig, at nogen kvinder har store bryster?" spurgte han. Jeg nævner faktisk altid bryststørrelser på piger, når jeg er jaloux. Jeg lagde mit menukort ned, og så hen på ham. "Måske fordi mine er så små, og alle mænd forguder store bryster," sagde jeg, og så alvorligt på ham, imens han smilede stort til mig. "Jeg forguder dine bryster," sagde han, hvilket fik mig til at smile.

"Det er bare noget du siger," svarede jeg så, for at gå tilbage til min attitude. "Ella, stop nu. Franskmænd er bare flirtende," sagde han, og kiggede så i sit menukort, hvor jeg så lagde mit ned. "Er mænd fra Spanien også det?" spurgte jeg sarkastisk, og fik så hans opmærksomhed. "Ella Anderson, er du jaloux?" spurgte han, og smilede til mig. "Ja, af helvede til," svarede jeg, og lænede mig hårdt tilbage i stolen. 

"Babe," sagde han, og tog min hånd over bordet. Han kørte sin finger over min ring, som var et symbol på hans kærlighed til mig. Jeg så på min hånd, "Okay, sorry. Jeg skal også bare snart have menstruation," sagde jeg så.

Det var faktisk sandt, og jeg har altid humørsvingninger op til min menstruation, og i selve ugen jeg har det. 

"Det forklarer en del," sagde han flabet, hvilket jeg smilede lidt af. "Hvad mener du med det?" spurgte jeg. "Du har været på tværs hele dagen, og så ind imellem har du været usikker, glad og liderlig," sagde han direkte til mig, uden at pakke noget ind. Jeg grinede dog bare af hvad han sagde. "Jeg gør ikke livet nemt for dig," sagde jeg.

Han rystede på sit hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...