True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
4Kommentarer
5406Visninger
AA

2. Date night

En date? Med mig? Jeg grinede af ham. "Mener du det?" spurgte jeg, og smilede ned til ham. "Ja, selvfølgelig," svarede han, drak noget af sin kaffe, og rejste sig fra sin stol. Han tog sin lange frakke på, og tog sin pung frem.

"Jeg skal tilbage på kontoret, men ring endelig," svarede han, og gav mig et visitkort. Jeg kiggede på det, og faldt lidt i staver over hans søde ansigt. "Jeg tænker over det," svarede jeg, velvidende at jeg aldrig vil turde at ringe til den her lækre mand. Han rakte en pengeseddel mod mig, og jeg smilede op til ham, "Behøves ikke, jeg gav jo," sagde jeg, og lagde sin pung ind i sin inderlomme igen. "Jeg skylder dig en," sagde han, smilede til mig, og forsvandt så.

Jeg så ned på visitkortet, og kunne se hans arbejdede for et ret stort firma i byen. Jeg kunne forstille mig, at han var en slags it-nørd eller noget. Han kunne godt lidt ligne en.

Jeg lagde visitkortet i min baglomme, og gik om for at hente mine ting. Jeg havde fri nu.

 

- senere om aftenen - 

Jeg havde bare ligget på sofaen, og set fjernsyn. Jeg så på klokken, og tænkte at det nok var på tide at spise noget mad. Jeg skulle til at rejse mig, da min telefon ringede. Det var skjult nummer, så jeg lod den bare ringe videre. 

Jeg gik ud i køkkenet, men min telefon blev ved med at ringe, så til sidst tog jeg den. "Hallo?" sagde jeg, måske lidt surt. "Ella?" lød det i den anden ende, og jeg studsede lidt over, hvem det var. "Øh.. Ja?" sagde jeg, og satte mig på sofaens armlæn. "Det er Alexander .. ?" lød stemmen, og jeg lukkede mine øjne. Selvfølgelig, hvor er jeg dum.

"Oh," var det eneste jeg kunne sige. "Har du overvejet mit tilbud?" spurgte han i en flirtende tone. "Altså.. Ja," svarede jeg, og bed mig lidt i læben. "Så .. Er du klar, hvis en bil henter dig om en time?" spurgte han meget selvsikkert. "Hvad nu hvis, jeg rent faktisk har en kæreste, eller ikke vil på date med dig?" spurgte jeg drillende, og han grinede hæst i den anden ende. "Make up your mind," svarede han bare, og jeg smilede for mig selv. "Halvanden time," sagde jeg, og lagde på.

Jeg så ned på min telefon, og smilede dumt ned til den. Det her har jeg godt nok aldrig prøvet før. Jeg rejste mig op, og så mig selv i spejlet. Jeg trænger virkelig til et bad. 

- halvanden time senere - 


Jeg tog min jakke over mine bare skuldre, og sprøjtede parfume på. Jeg så mig selv i spejlet, samtidig med jeg tog øreringe i. Jeg så på min telefon, mit lift ville snart være her. Jeg kiggede på mig selv i spejlet. 

Tænk at jeg virkelig gør det her. Det ligger altså ikke til mig, at gøre sådan noget her. At tage på date med en fremmed mand. I virkeligheden, kunne mit lift måske være en legesoldat, og i så fald, gad vide hvordan min begravelse ville se ud?

Jeg rystede på hovedet, og lagde noget læbestift. "Perfekt," sagde jeg, og smuttede ud af døren, ned af trappen og ud foran mit lejlighedskompleks. En sort bil holdt ude foran, og en chauffør stod foran, og holdt et skilt med mit navn. "Miss Ella?" sagde han, og jeg nikkede. Han åbnede døren for mig, og så kørte vi afsted.

"Ved du hvor vi skal hen?" spurgte jeg, og så på chaufføren i bakspejlet. "Selvfølgelig Miss Ella," svarede han, og smilede om til mig. "Hvorhen?" spurgte jeg nysgerrig, og han smilede om til mig. "Jeg tror ikke, at jeg må afsløre det for Mr. Reth," svarede han, "Men du finder vel ud af det," sagde han, og trak på skuldrene.

"Reth?" sagde jeg, og så med åben mund på ham. Han grinede kort, "Du er ankommet Miss Ella," svarede han, og gik om for at åbne for mig.

Reth. Reth er ikke blot navnet på firmaet Alexander såkaldt arbejder for, men det er også navnet på denne restaurant, og en mase andre ting. Endda caféen JEG arbejder i!!! WHAT??

Jeg sagde farvel til chaufføren, og gik indenfor. Jeg kiggede mig omkring, alt var virkelig flot. Jeg følte mig helt malplaceret, og var pludselig glad for, at jeg havde gjort en del ud af mig selv. 

Jeg var ikke nervøs før, men nu skal jeg praktisk talt på DATE med min chef?? "Miss Anderson?" spurgte en tjener, og jeg vente mig. "Ja?" svarede jeg, og så på hende. "Mr. Reth venter dem, følg mig," sagde hun.

Jeg fulgte hende. Hele vejen igennem resturanten, op af en trappe, og ud på en tagterasse, hvor Alexander ventede. Tjener forlod min side, og Alexander rejste sig op. 

"Hvornår havde du tænkt dig, at fortælle du egentlig er min chef?" spurgte jeg som det første, og han smilede bare af mig. Han kom gående imod mig. Da han nåede mig, tog han min hånd, men kun yderst ved mine fingerspidser. Som ved en dans.

"Du ser smuk ud, Ella," svarede han blot, og ledte mig hen til bordet. Han var en ægte gentleman, og trak stolen ud for mig, og skubbede den pænt ind.

"Du ejer mig næsten," forsatte jeg, og så skeptisk på ham. Han satte sig ned, og grinede af mig imens. Ikke hånende, men stadig som om, at jeg lige havde fortalt den bedste joke.

"Skal jeg være ærlig?" svarede han, og så på mig. Jeg nikkede, "Ja, endelig," svarede jeg, og så blot på ham.

"Jeg var bange for, at du ikke ville komme," svarede han, og så en lidt nervøst på mig, men også charmerende. Jeg betragtede ham lidt, "Men jeg ejer dig altså ikke, Ella," sagde han, og smilede til mig. Jeg grinede lidt af mine egne ord, og trak på min ene skulder.

"Jeg taler sommetider før jeg taler," svarede jeg, og kørte en krøllet lok på plads igen. 

ER DU GAL HAN SER GODT UD I JAKKESÆT

Det er jo den rene orgasme for øjnene !! Men jeg tror godt han ved det.

"Det siger du ikke," sagde han drillende, og hældte vin op til os begge. Jeg smilede bare af ham, og så mig lidt rundt omkring. "Hvor mange piger, har du så haft med heroppe?" spurgte jeg. Jeg rejste mig op, tog mit glas vin, og gik hen til kanten, hvor jeg så udover London.

"1 udover dig," svarede han, og stod pludselig bag mig. "Virkelig?" svarede jeg, og vendte mig om mod ham. Han stod overraskende tæt på, så jeg trådte et halvt skridt tilbage. "Det var min mor," sagde han, og smilede ned til mig. Jeg grinede lidt, og fjernede noget nuller fra hans jakkesæt. "Mm, så er jeg vel rimelig beæret," svarede jeg, og vendte mig om igen.

"Det er jeg glad for," svarede han, og gik hen mod bordet igen. Det kunne jeg høre, på lyden af hans sko. 

Jeg vendte mig om, og så hen på ham, "Gør du altid så meget ud af en første date?" spurgte jeg, og så på han satte sig igen. "Nej, men det er også min første," svarede han, og så hen på mig med et smil.

Jeg rødmede lidt - er du gal, han er sød. 

Jeg skulle til at åbne munden, men han afbrød mig. "Lad mig gætte: Du er beæret," sagde han flabet. Jeg skulede hen til ham, men grinede så lidt. "Meget," sagde jeg, og satte mig hen til bords.

-efter spisning-

"Tak for mad," sagde jeg, "Selv tak," svarede han. Jeg så lidt på ham. "Tidligere i dag, ikke?" sagde jeg, og så på ham. "Ja?" svarede han, og drak noget af sit vand. "Du plejer aldrig at betale vel?" spurgte jeg. Han grinede lidt, og fugtede sine læber. "Nej.. Nej, ikke rigtig," sagde han, men tilføjede med et smil, "Men jeg er glad for, at der er sådan en høj service på min restaurant."

Jeg smilede bare til ham, "Hvor er det typisk mig," sagde jeg. "Jeg kan godt lide den typiske dig," sagde han, og smilede til mig. "Men du kender mig jo ikke," sagde jeg, og lænede mig lidt ind over bordet. "True," sagde han, og lænede sig også lidt ind over bordet. Bare en anelse.

"Det kan jeg vel komme til?.." sagde han lokkende, og jeg løftede mit ene øjenbryn. "Hentyder du til en 2. date?" spurgte jeg, og smilede til ham. "Hvis du har lyst," sagde han lidt genert. Det var virkelig ikke til at stå for.

"Jeg arrangerer den," svarede jeg, og smilede til ham. "Vi skal lave noget, som almindelige mennesker også gør," sagde jeg, og lænede mig tilbage i stolen.

Han grinede af mig. "Er dette ikke almindeligt?" spurgte han med et smil. "Det er ikke alle, som har råd til at leje en rooftop restaurant, og så endda på en Reth restaurant," sagde jeg flabet. Han rystede på hovedet, "Please, ikke brug mit efternavn, det forbinder jeg med forretning," sagde han. Jeg trak på skuldrene, og drak noget vand.

"Okay, Alex," svarede jeg, og så på mit ur. "Skal du arbejde imorgen?" spurgte han, og jeg nikkede. "Måske kigger jeg forbi," sagde han, og lukkede knappen i sit jakkesæt. "Så lover jeg, at lade være med at gå ind i dig," sagde jeg, og smilede flovt. "Lover du så også, ikke at gemme dig for mig?" spurgte han flabet.

"Pinky promise," svarede jeg, og rakte min lillefinger mod ham. Han så på den, hvorefter han tog min hånd, og kyssede min håndryg. Jeg grinede af ham, "Du skal tage imod mit løfte," svarede jeg. Han smilede til mig, og rakte mig så sin lillefinger.

Han rejste sig op, og så ned på mig. "Det har været en fornøjelse, at dele min aften med dig, Ella," sagde han, "Men nu har jeg noget arbejde, som skal klares," sagde han, og trak sin frakke på.

Jeg så på ham - arbejde der skal klares?

Jeg er næsten arbejde ... Jeg vil gerne klares - Blink blink

"Ella?" sagde han, og tog mig ud af min lille fantasi. Jeg rejste mig hurtigt op, "I lige måde," svarede jeg, og tog min frakke på. Han gik hen ved siden af mig, og tog noget hår ud, som var under min frakke. Han rakte sin arme en smule ud, som et tegn på, at jeg skulle holde fast om den. Hvilket jeg gjorde.

Vi gik sammen ud af lokalet, og ned af trappen, til hvor de "normale" mennesker spiste. Der blev stirret en del på os, "Jeg plejer altid, at komme ind og ud alene," sagde han som forklaring, og jeg nikkede bare lidt.

Han fulgte mig ud til bilen, og åbnede døren for mig. "Jeg håber ikke du fortryder en ny date," sagde han kækt, og jeg grinede lidt, "Det håber jeg heller ikke," svarede jeg, og bed mig i læben.

"Alexander?" sagde jeg, og så op på ham. "Ja?" svarede han, og fjernede noget hår fra mit ansigt. Jeg bed mig lidt i læben - hvordan beder man om et telefonnummer, på en cool måde??

"Jeg tænkte på, du har mit nummer, så burde jeg også have dit," sagde jeg, og smilede sødt op til ham. "Søde Ella," sagde han, og smilede ned til mig. "Det står allerede bag på dit visitkort," svarede han, og grinede lidt.

Jeg blev rimelig rød i hovedet. Jeg kunne ha' sparet mig selv, for en frygtelig ydmygelse der. Godt gået Ella, you go girl

"Oh.. Jamen okay så," sagde jeg, og satte mig ind i bilen. Hvor er jeg akavet. "Vi ses måske imorgen," sagde han, smilede til mig, og smækkede døren i. Jeg så efter ham, da bilen kørte afsted med mig.

Jeg satte mig tilbage i sædet, og reflekterede over daten med et smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...