True love ((DANSK))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Ella er en almindelig pige, som arbejder i en café i hjertet af London. Ella møder ofte bekendte, venner, og berømte på caféen. En dag kommer en fuldkommen fremmed mand ind, som fanger Ellas interesse. Manden viser sig at være Ellas chef.
I starten generer det hende, men pludselig ikke længere.

Er denne movella noget for dig?
Ja, hvis du elsker sukkersøde fortællinger, som man kan drømme sig væk i, så er den lige noget for dig. :)
xx

11Likes
4Kommentarer
5402Visninger
AA

9. Baby shower

I dag var Maggies næst-største dag. Det var endelig dagen for hendes baby shower, som hun (ikke særlig overraskende) selv havde insisteret at stå for. Normalt afholdes det af veninder, venner eller familie, men Maggie ville altså selv arrangere sit.

Det gjorde mig egentlig ikke noget. Jeg har aldrig arrangeret sådan en fest før, og hvis det var mit baby shower, tror jeg faktisk også, at jeg helst ville arrangere det selv.

Jeg så på klokken - vi skulle være der om en time. Jeg havde stået og gjort mig klar længe, imens Alexander var igang med sin sædvanlige morgenrutine, som bestod af hans shot og shake efterfulgt af en løbetur. 

Sommetider føler jeg mig usund, når min morgenrutine bare går ud på, at komme ud af sengen, og alt andet derfra tages som det kommer.

Jeg kunne høre Alexander komme ind af hoveddøren. VORES hoveddør. Jeg er officielt flyttet ind til Alexander Reth. Det er virkelig mærkeligt, men også virkelig hyggeligt. Alexander havde været så sød, at forære mig et værelse, som jeg kunne lave om til hvad jeg end ville. 

Det endte med en blanding af et walk in closet, og et stort sminkebord. Jeg tilbragte en del tid på at sætte det i stand, og er blevet tilfreds med rummet.

Nogle af mine ting, fra min gamle lejlighed dekorerer hist og pist, og nogle af Alexanders møbler er blevet udskiftet, til nogle møbler vi sammen har valgt. Det er faktisk meget rart, man føler sig på en måde mere hjemme, end hvis jeg bare havde fået ét rum, og så kunne min ting ellers stå der. 

Det bedste ved det hele var, at det ikke var min idé. Jeg ville aldrig forlange den slags ting, af et andet menneske. 

Jeg sad (som ofte) ved mit makeupbord, og var igang med at lægge den sidste hånd på min makeup. Alexander kom ind af døren, og satte sig i en stol, som han havde bestemt skulle være herinde, fordi han ofte blev træt af at stå op og snakke med mig. "Er du snart klar babe?" spurgte han, og pillede ved noget nips. 

"Ja, et øjeblik," svarede jeg, og lagde min makeupbørste fra mig, og sprøjtede mit ansigt med en setting spray.

Jeg stak mine fødder i et par stilletter, "Har du gaverne?" spurgte jeg, og så op på ham. Han nikkede, "Alt er klar, det er kun dig som mangler," svarede han, og smilede til mig.

Han var efterhånden blevet meget, meget, meget tålmodig med mig. Sommetider bliver han sindssyg af det, og sætter mit vækkeur tidligere.

"Jaja, jeg kommer nu," vrissede jeg, og tog min (falske) pelsjakke på. Maggie ville få en lækker vinter baby. I dag bliver navnet også afsløret. Jeg er spændt på, hvad det bliver. 

Alexander tog min håndtaske for mig, og jeg gik hen imod ham, og skulle til at gå ud af døren, men han stoppede mig. "Du skal snakke ordenligt," sagde han, og kyssede mine læber. Jeg grinede en smule. Jeg er måske ikke den bedste, til at blive hundset rundt med. "Undskyld skat," svarede jeg, og smilede til ham, hvorefter han gav mig endnu et kys.

***

Jeg stod med Maggie, imens Alexander cirkulerede rundt mellem de andre gæster, og snakkede med de forskellige. Han gad ikke bare være til pynt, og han er vant til at møde nye mennesker. Jeg var heller ikke nervøs for at tage ham med, fordi han er så god til nye mennesker.

"Ella," sagde Maggie, og trak mig ind til siden. "Jeg ved godt, at du viste mig et billede af ham, men .." sagde hun, og skar en grimasse, som hentydede til, hvor lækker hun synes Alexander var. Jeg grinede bare af hende. 

"Maggie, du ligger ikke an på ham," sagde jeg, og hun grinede af mig. "Jeg har min Jake, og selvom man ikke skulle tro det, så er jeg ret glad for ham," svarede hun, og så hen på Jake, som faktisk stod og talte med Alexander.

"Hvad skal hun hedde?" spurgte jeg, og så på Maggies store mave. "Vi er ikke helt sikre. Vi overvejer Vanessa eller Josephine, vi venter til hun er født, til at finde ud af det," svarede hun, og holdt om sin mave. "Jeg er stadig gudmor, ikke?" spurgte jeg, og så mistænktsom på hende. "Selvfølgelig er du det!" svarede hun, hvorefter hun grinede. 

Jeg snakkede videre med Maggie, og gik senere hen til Alexander. Vi satte os i nogle lækre bløde stole ved siden af hinanden. "Havde de fundet ud af et navn?" spurgte Alexander, og så på mig. "Ikke endnu. De overvejer Vanessa eller Josephine," svarede jeg, og tog hans ene hånd, og flettede mine fingre ind i hans. "Jeg har en niece, der hedder Josephine," svarede han, og smilede ved tanken. "Har du en niece?" spurgte jeg, og så på ham. "Ja, jeg havde en bror," svarede han, og så på mig.

Det har jeg aldrig fået at vide. "Havde?" spurgte jeg, og var bange for at komme til at træde ham over tæerne. "Ja, min bror er desværre også død.. Så Josephine bor hos min mor," svarede han. Jeg så trist på ham. Han aede min kind, og smilede til mig. "Babe, du skal ikke være trist," sagde han, og kyssede min håndryg. "Du har bare haft et skide hårdt liv," svarede jeg nedtrykt, og blev helt trist på hans vegne. Han lignede dog ikke en, som tog det så tungt, og så på mig, "Det er det smukke ved livet, Ella. Ens fortid kan enten definere en, ødelægge en eller gøre dig stærkere. Valget er ens eget," svarede han, hvorefter han forsatte, "Jeg kunne sagtens være Alexander Reth, som var dybt ulykkelig, fordi hans far og bror døde i en tidlig alder, men i stedet valgte jeg at være Alexander Reth, taknemlig for dem jeg har mistet, og for dem jeg stadig har, og hvad jeg har opnået."

Jeg sad bare og så på ham. Manden er 31 år, og indeholder ligeså meget visdom som en mand på 80. Jeg havde ikke rigtig noget svar, til hvad han fortalte mig. Jeg havde kun et spørgsmål. 

"Hvordan kan du være så cool med det?" spurgte jeg. Jeg følte da stadig savn til min mor, selvom hendes død har et bare år på bagen efterhånden. 

Han brugte en smule tid på at tænke sit svar igennem, og fik derefter min øjenkontakt. "Jeg er heller ikke cool med det, jeg accepterer bare, at det var deres skæbne," svarede han. Jeg så på ham. "Og du er ikke påvirket af det?" spurgte jeg. 

"Selvfølgelig er jeg det. Jeg savner dem stadig, men jeg er bare ikke typen der knækker sammen. Jeg heler, og finder det smukke i verden, selvom det virker som om, at den går imod mig," svarede han, og fjernede noget hår fra mit ansigt.

"Har du aldrig følesen af, at du bare gerne vil græde?" spurgte jeg oprigtig nysgerrig. "Når du synes, at livet er noget lort," forsatte jeg. Han smilede af mig. "Jeg kender følelsen. Både når livet er noget lort, men også når livet er smukt. Når man græder, behøver det ikke være en sørgelig ting," svarede han. 

"Jeg fældede en tåre, da min niece blev født. Det var ikke en sørgelig dag," sagde han som et eksempel. Jeg nikkede en smule, og betragtede ham lidt.

"Du er et godt menneske," sagde jeg. Han grinede kort af mine ord, "Jeg prøver hvert fald," svarede han, og kyssede min håndryg endnu engang. 

"Jeg tror også, at du ville egne dig til at være forfatter," sagde jeg. Han grinede dog bare en smule. "Så vil jeg hellere købe et forlag," svarede han, hvor det var min tur til at grine.

"Hvis vi skulle have en baby, hvad skulle babyen så hedde?" spurgte han, og så hen på Maggie og hendes store mand. "Hmm.." svarede jeg og tænkte mig om. "Ikke noget spansk, sorry babe," sagde jeg, og aede hans kind, hvilket han grinede. "Jeg skal faktisk være gudmor til Maggie og Jakes baby, så jeg bliver på en måde også mor, og så bliver du på en måde far," sagde jeg og smilede til ham. Han grinede en smule. "Det er langt ude skat," sagde han blot.

***

Jeg gik og hjalp med at rydde op efter festen. Alexander gjorde rent sammen med Jake, og Maggie sad ved siden af mig på en stol. "Er du sikker på, at I ikke skal have hjælp?" spurgte hun, og jeg smilede til hende. "Maggie, slap nu af. Vi har styr på det," svarede jeg, og lukkede for opvaskemaskinen. "Når drengene er færdige, er vi færdige," sagde jeg, og krammede hende fra siden. Jeg holdt min arm om hende. Jake kom ud til os, "Er du klar skat?" spurgte han. Jeg så bag hans skulder, hvor Alexander stod. Han så meget træt ud, men på en rimelig sexet måde.

Han fik øjenkontakt med mig, og gjorde tegn til, at jeg skulle komme hen til ham, hvilket jeg gjorde.

"Tak fordi du hjalp," sagde jeg, og rettede på hans skjorte. Han smilede til mig, "Det gør ikke noget," svarede han, og så bag mig, hvor Jake og Maggie var godt igang med at dele spyt. "Jeg tror bare vi smutter," sagde jeg, og fandt min pelsjakke frem. Jeg tog den på, imens Alexander tog sit halstørklæde på.

Sammen tog vi hjem, og slappede bare af på sofaen, hvor vi snakkede om løst og fast.

Jeg lå i Alexanders arm, imens han nussede mig. Han lå og snakkede om Spanien, "Må jeg komme med en dag?" spurgte jeg. Han snakkede så godt om det, og så ville jeg også kunne møde den del af familien, som levede der. "Selvfølgelig," svarede han, og kyssede min tinding.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...