Løgnen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Vi bliver enten onde eller gode, alt efter om man kan kæmpe imod sit monster inde i sig selv. Den dag Sazz møder Ikan, en dreng som selv kan vælge om han er ond eller god i forskellige situationer, vender hendes verden på hovedet. Løgne og bedrageri spejler sig i overfladen og sandheden er svær at finde.

1Likes
0Kommentarer
145Visninger

1. .

Sazz havde fået senere fri fra caféen end forventet, det var allerede blevet mørkt. For mørkt. Hun gik stålfast ned ad gaden, og pustede for tidligt ud, da hun så hjørnet af hendes gade. En lyd af fodtrin hammerede igennem nattens mørke, og så kom skyggen. Skyggen formede sig til en mad, da hun drejede hovedet. Hun satte angst i løb, og sprintede så hurtig hendes ben kunne bære hende. Hendes åndedragt blev stødende og syren begyndte at komme i hendes ben. Bare lidt længere, tænkte hun. "Dræb, dræb, dræb!" skreg manden bag hende. Sveden løb ned ad hendes pande, da hun drejede om hjørnet til sin gade. Gadebelysningen var gullig her og op til flere pære var sprunget, men det var hun vant til, samfundet brugte ikke penge på den slags mere. Deres første prioritet var at få afskaffet mørkevandrene.

Hun mærkede et slag i nakken og faldt forover, hun havde været så meget fordybet i sine egne tanker, at hun helt havde glemt manden. Manden holdt hende nede, mens hun forgæves forsøgte at komme fri. Frem fra hans bælte trak han en kniv, hun kunne se vanviddet i hans øjne. De var så mørke. Han gjorde klar til at hugge, og derefter kom der et sønderrivende skrig.

 

Blod plettede Sazz' ellers så fine hvide skjorte. Men det var ikke hendes. Det var mandens. Han faldt forbavset ned over Sazz, og hun rullede ham hurtigt til side for at komme op at stå. Længere fremme stod nogle mennesker. En mand havde et hårdt greb om sin UAM-pistol, det må have været ham, som affyrede skuddet mod hendes overfaldsmand. De stod og kiggede på hinanden i hvad der føltes som flere timer, hvilket nok kun var få sekunder, og så sænkede han sin pistol. Pistolen havde sikkert lige fortalt ham, at hun var en lysvandre, for UAM-pistoler dræbte kun mørkevandrer, det var også det, den stod for, Udryddelse Af Mørkevandrer. Samfundet havde oprettet et specielt team til at klare udryddelsen.

 

"Er du okay?" råbte manden med UAM-pistolen. Sazz nikkede. Han nikkede. Og så var der ikke mere at sige, troede hun. Hun gik langsomt ned ad gaden, men han fulgte efter hende. "Skal jeg ikke følge dig hjem, det er sikrest." Sazz sukkede og sagde henkastet: "Jeg har vel ikke noget valg." Han kom helt hen til hende, og hun kunne se, han havde honninggyldent hår og smukke mosgrønne øjne. Et smil tittede frem i hans ene mundvig, da han sagde: "Nej."

De traskede nogle hundrede meter uden at sige noget. "Mit navn er Trike." Sazz kan kun få et nåh ud af sine læber, og det fik ham til at grine. "Må jeg høre dit?" spørger han. "Du ved det allerede fra din UAM-pistol, hvorfor skulle jeg sige det?" Sazz kunne se døren til sin opgang nu. "Jeg vil gerne høre dig sige det." Han virkede flink nok, så for at være venlig, fortalte hun ham, at hun hed Sazz og gik ind i sin opgang, men inden hun lukkede døren helt, sagde han: "Vi ses igen, det kan jeg mærke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...