Ensom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 20 okt. 2016
  • Status: Igang
Jeg kunne mærke regnen på mit hoved og de varme tårer på min kind. Jeg troede aldrig at det skulle ende sådan, men ikke alle historie ender godt vel?

0Likes
1Kommentarer
61Visninger

1. Sorg

Kender du det med om aftnen, du lukker dine øjne og falder lidt i søvn, men lige pludseligt kommer alle de grusomme tanker. Det folk gjorde mod dig selvom det var i fortiden ligger man stadig søvnløs med tårer i øjnene og en rød op stoppet næse. Man falder i søvn og næste dag er smerten væk, men det bliver ved om natten. De grusomme tanker kommer igen og igen, og de vil bare ikke stoppe, så du ender med at tænke at du har et problem og du føler at alle omkring dig nu sårer dig. Alle de småting gør du til større ting og tager det som at personer kun vil dig noget dårligt, du begynder at skubbe folk væk og lukke alt og alle ude af dit liv. Du fortæller ingen om hvad der er galt fordi du ved de ikke ville forstå dig alligevel, det vil de heller ikke, fordi hvis de ikke har prøvet det før er det svært at sætte sig ind i. Du føler at du har ingen, at ingen elsker dig og vil hjælpe dig. at folk går rundt og finder nye venner fordi du alligevel kun lukker dem ude, selvom at de er lige ved siden af dig. Du føler dig så svigtet af alle hvergang de kommer til at sige noget forkert fordi du ikke holde til at blive udsat for det samme store smerte som du blev engang. JEG kender følelsen, jeg kender det med at lave et problem større end det enlig er, at man faktisk ender med at sårer sig selv, kender alt til det, for det er det jeg går igennem fortiden. For et år siden stolet jeg så meget på folk, mit liv var godt og jeg var glad, indtil at folk lovet mig noget de ikke kunne holde, de lovet at de ville være der for mig hvis alt gik i stykker. De lovet at de aldrig ville sårer mig, men tror bare hele mit liv lå på en løgn. Jeg har flere gange kigget ind i spejlet og sagt at jeg hadet mig selv, at jeg bar var en fejl der var til og det hele ville være bedre uden mig og jeg har altid troet på det var rigtigt. Jeg følte mig ensom, jeg følte ikke at der var nogen omkring mig der gad og hjælpe mig, at de havde for travlt med alt andet end mig. Det var sådan en forfærdelig følelse, og den følelse blev ved og jeg ente med at skubbe de mennesker jeg elsker mest væk og endda mistet nogle af dem. Som person stoler jeg ret hurtigt på folk, fordi jeg tror på at de er et godt menneske der kun vil mig det bedste, og sådan er det os med nogle få, men mange af dem ligger vores venskab på en løgn, og mit trust på en kant ned til helvede. Men det er ikke deres skyld, de er som de er som person og i enden vil folk altid gøre hvad der er bedst for dem selv, selvom at det kan sårer rigtig mange omkring en. Sorgen som der er blevet udviklet er igennem ens tanker, tankerne og de små fejl nogle mennesker har er med til at kunne ødelæg en person fuldstændig, og det er så desværre det værste ved livet, sorgen. Hvordan fik jeg det bedre? jeg er ked af at sige det men det kun blevet lidt bedre eller værtifald nok for nu, men tanken får mig stadig til at græde. Jeg startet til psykolog, selvom jeg nærmest følte det var et tabu for mig at snakke om, det er så personligt, det gør så ondt når man bare føler at man snakker til luften. Folk siger at pyskologer er gode til at hjælpe en hvis man virkelig ikke har mer tilbage i sig, men det der hjalp mig mest var mig selv og det virket, jeg kan smile nu uden at sorgen gemmer sig bag det, jeg kan være glad uden at gemme på noget mere, jeg kan være MIG!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...