Wings of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2016
  • Opdateret: 1 maj 2017
  • Status: Igang
Den angstfyldte Lotus ender med at indgå en aftale med en blomst for at redde sin egen verden. Den typiske kamp mellem det gode og det onde, eller hviler der sig noget dybere i det hele?

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

6. Kapitel 6

Lotus var ubevidst om sine omgivelser i lang tid, det føltes nærmest som en evighed, bare svæve rundt i mørket, uvis om sin skæbne. Derefter begyndte det at lysne en smule op rundt omkring hende, ligeså stille og roligt, nærmest som om det fulgte hendes vejrtrækning, for hver gang hun pustede ud, var det som om mørket blev pustet væk, bare lidt af gangen, til verdenen omkring hende kom tilbage. Hun sad tilbage i den lille hus, omringet af blækspruttedamen Idazia og Yoan. De smilede begge to, Yoan virkede lidt nysgerrig, som om han ville vide mere, men før han kunne spørge fik han en albue i siden. Imens han ømmede sig kom Idazia tættere på.

"Nu det sket, nu du klar til at tage hjem" sagde Idazia smilende.

"Hjem.... ja hjem" sagde Lotus lidt hæst.

"Jeg vil egentlig gerne have dig til at tage Yoan med, jeg tror han vil blive en god støtte" tilføjede Idazia så.

 

Yoan spærrede øjnene op og sendte et stort smil, han virkede mildest talt spændt og virkede til hvert øjeblik at kunne hoppe op og ned, det endte så med at han gjorde det, rundt omkring i det lille hus. Huset i sig selv var fyldt med alle mulige meget eksotiske ting, og selvfølgelig endte han med at vælte noget af glas. Lyden af glas der knustes mod gulvet var nok til at vække Lotus helt op.

"Så det ud, Yoan tag hende med" snerrede Idazia af ham.

Yoan var hurtig til at tage Lotus i hånden og tvinge hende op og med ud, ivrigt og uden at tænke på at Lotus ikke var helt vågen. Det eneste Lotus kunne tænke på var at han var ret så stærk af en der var så spinkel.

 

Rennonua fløj med omkring hovedet på Lotus, indtil den satte sig på hendes skulder, undgik det lyse blonde hår som Lotus havde. Hun fulgte bare med, eller rettere, blev hevet med rundt. De gik den modsatte ved af hvor hun havde kommet fra da hun var ankommet.

"Uh, hvor er vi på vej hen?" lød det usikkert fra Lotus.

"Tvillingerne, de kender udgangen, der du kom fra var indgangen, der er jo forskel" grinede han.

Lotus var et stort spørgsmål, hvem var tvillingerne og hvordan kunne der være forskel på ind og udgang? Hun kunne dog ikke nå at stille ret mange spørgsmål, for hun blev hevet så hurtigt af sted at hun knap kunne få pusten. Lotus skævede til Rennonua, som bare kunne hvile på hendes skulder, og ville næsten gerne bytte plads med denne lille natsværmer. Lotus fulgte bare med igennem skoven, som i den ende også blev lysere, mere en birkeskov, stammerne på træerne var hvide, men bladende var vinrøde, og nogle steder næsten lilla, meget smukt. På bunden var noget lysegrønt mos lignende, og ligeså blødt at træde på, det var så virkeligt, og Lotus var begyndt at blive usikker på det med om det var en drøm. Det var i hvert fald meget smukt og lyset der kom fra mellem bladende var lidt lilla, men også gyldent, da solen jo var gylden, det var det eneste hun var sikker på, solen var ild, og ild havde den samme farve overalt?

 

Lotus prøvede at se om hun kunne fornemme solens farver fra mellem bladende, men det virkede umuligt, og når hun næsten troede hun kunne, blev hun revet videre af en meget ivrig Yoan. Han virkede til kun at tænke på at komme ud af denne verden, var den virkelig så forfærdelig? Yoans hånd var varm men meget tynd og man kunne næsten se formen på knoglerne i hans hånd, var han underernæret? Der flød så mange spørgsmål rundt i Lotus hoved, det gav hende hovedpine. Hun tog sig til hovedet og først der stoppede Yoan, kiggede undrende på hende.

"Er du okay, pige?" sagde han lidt bekymret.

Han var åbenbart ikke bekymret nok til at gide at huske hendes navn, det var lidt nedsættende for Lotus. Hun sukkede og rystede på hovedet, han lagde bare hovedet på skrå og hev hende med i et lidt roligere tempo. Det var bedre at gå til, end at blive slæbt afsted.

 

Der gik ikke lang tid før de ankom til en dør der stod ude i ingenting, det var en rød dør af træ med nogle pæne indgraveringer i lidt rødligt gyldent. Meget smuk dør, men det stod ude ingenting. Lotus var forundret, kiggede på den, der hang en kæde omkring den med to låse, kæderne så meget tunge ud og lignede ikke de ville give sig for noget eller nogen.

"Crax, Crox, kom og lås døren op" lød det fra Yoan.

Først var der ingenting, ingen reaktion, Lotus sukkede, mon hun i stedet kunne vågne op? Det var bare svært at nive sig selv når ens anden hånd blev holdt i et rimelig godt greb. Derefter kom der pludselig en hård vind, som gjorde at Lotus fik noget af sit hår i munden, det var ikke lige så rart, hun fjernede det hurtigt med sin frie hånd. Da så hun dem, ud af øjenkrogen. Et tvillingepar, stort set identiske, den ene havde lilla hår og den anden tyrkis, det var den eneste forskel på dem. De var ligeså tynde og ranglede som Yoan, men kun halv størrelse. Da lagde hun mærke til de ikke rørte jorden.

"Y-yoan, er det normalt?" sagde hun skræmt.

"Det er østen og vesten vinden, så ja" grinede Yoan.

Det så ud til at muntre dem alle at hun var ræd. Crax og Crox som de hed fløj rundt om den før over til døren og nærmest stod som to små dørmænd.

"Hvad skal du på den anden side Yoan, og hvem er den pige der?" sagde de identisk i kor.

"Jeg har fået ansvar for hende, og pigen her er blevet udvalgt af blomsten og nu skal hun hjem" grinede Yoan.

De to tvillinger kiggede på hinanden og klappede i deres hænder.

"Så blomsten har hende udvalgt? Det er da godt nok spændende! Men husk dukkemester Yoan, du skal være menneskelig, og når du først er gået ud, kan du kun blive kaldt tilbage" sagde de nærmest truende.

Yoan nikkede men virkede ikke som om han helt forstod det, som om han ikke kunne tage noget seriøst. Lotus var i tvivl om det hele var en god idé, men hun havde desværre ikke så meget valg lige nu, hun vidste også at hun nok havde brug for at blive guidet en smule, men om Yoan var god for hende, tvivlede hun stærkt på.

 

Vinden kom tilbage og med et havde hver tvilling en nøgle i hånden, de låste op og kæderne forsvandt.

"God tur i to turtelduer" lød det var dem.

Yoan grinte bare som om det var sjovt at forestille sig, hvorefter han trak en meget rødmende Lotus med sig. Døren blev åbnet, sort, bare sort var ligeud. Lotus begyndte næsten at trække den modsatte vej, men blev overmandet med et skub fra tvillingerne bagfra.

 

Sort igen, hun kunne intet se, det eneste der var i mørket, var en faldende fornemmelse, som om man kunne falde i alt evighed, og en varm hånd om håndleddet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...