The Missed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Igang
"Hvad ville du gøre i min situation? Ville du blive og se frygten i øjnene eller flygte. Jeg valgte at flygte… i mit tilfælde var det, det forkerte valg. For jeg endte ud i at nærmest dø. Hvis det ikke var for dem."

Mød Emma Hemmings. En 17årig pige som lever et helt normalt liv. Fuld af løgn og bedrag. Hendes såkaldte ’far’ misbruger hende og hun kan ikke leve med det længere. Så en dag vælger hun at stikke af. Se hvordan det ender… og hvad er der med det efternavn?

3Likes
0Kommentarer
493Visninger
AA

3. The Reunite

THE REUNITE

Jeg har sat her op i jeg ved ik hvor langtid… jeg må nok heller se at komme væk. Da jeg kom ned af træet gik der et jag op gennem mit ben. Jeg tråtte ned på mit ben og bed tænderne sammen i smerte. Endnu en gang gik jeg rundt i en skov, jeg måtte finde en gren at støtte mig til hvis jeg skulle klare hele turen ind til byen igen. Jeg ved ikke hvor længe der gik før jeg fandt den rette gren… men jeg fandt den. Jeg kom ud på vejen og kiggede rundt. ”hvilken vej skal jeg?” mumlede jeg for mig selv og sukkede. Det var ved at være mørkt og byen ville sikkert blive lyst helt op så hvis jeg bare satte mig her og ventede ville der nok ikke ske noget. Jeg satte mig ved en sten og ventede på at det ville blive mørk. ”hvad har vi her?” kom det bag mig. Jeg vendte mig panisk rundt og kiggede på en hætte klædt mand. I det svage lys fra lygtepælen kom der et glimt fra noget sølv agtigt der lige kunne nå at skimtes i hans hånd. ”hvem der?” spørger jeg lidt bange og rejser mig med hjælp fra grenen op. ”Jack… stop nu… du kan tydligt se hun er skadet” et højt suk lød fra ham med kniven i hånden. ”du ødelægger også bare alt det sjove” 5 andre drenge kom frem inde fra skoven af og den ene hoppede op på den sten jeg sad på. ”Hvem er i?” spurgte jeg undrende og kiggede på drengene. ”det er Jack, Matt, Jason og jeg er Alex” jeg nikkede lidt og sukkede. ”hvem er du?” kom det fra ham der vidst nok hed Rock. ”Emma” svarede jeg stille og var ved at falde. En arm lagde sig hurtigt om mig og jeg trak vejret lidt hurtigere. ”Hey Alex… jeg tror hun har brug for hjælp!” lød det stille fra Jack. Jeg blinkede et par gange før alt blev sort.

”Alex!” lød det panisk fra Jack der holdte Emma oppe. Hun lå halvt op af ham med lukkede øjne. ”jeg tror hun har brug for hjælp!” hans stemme var panisk, jeg hørte ham godt første gang. ”Jamen så hent dog bilen!” sagde jeg surt og gik ned til Emma og Jack. Hun var kold, sådan virkelig kold. Jason hentede vores Mercedes Benz stationcar i grå. Vi fik Emma ind på bagsædet mellem Mat og Jack. ”vi skal på hospitalet med hende. Seriøst hun er så mega let og hendes bukseben er helt klistrede af noget” kom det fra Matt. Jason skyndte sig ind til byen. Vi kom hurtigt in til centrum hvor vi fandt hospitalet. Jason parkerede foran indgangen så Matt, Jack og jeg kunne få Emma ind hurtigst mugligt. ”jeg tager hende” sagde jeg og fik hende op i brudestilling. Matt havde ret, hun vejede næsten ingenting. ”Hey vi har brug for en læge! Nu!” råbte jeg og fik hurtigt sekretærens opmærksomhed. ”læge til venteværelset” lød det over en højtaler og det kom en kvinde ind med håret sat op i en stram knold. ”hvad er der sket her?” spurgte hun hurtigt da vi blev diageret ind i en af rummene. ”vi mødte hende på vejen, hun var kold og da vi kom ud for at tale med hende faldt hun” forklarede Jack hurtigt. Lægen begyndte at tage nogen blodprøver. ”hvis i gider sætte jer ud i venteværelset… dette kan godt komme til at tage lidt tid” sagde hun helt roligt og smilede anstrængende til os. Vi nikkede og satte os ud på gangen for at vente. Flere timer efter kom Camilla, altså lægen ud for at give os en opdatering af situationen. ”Ud fra de undersøgelser vi har lavet på hende, kan vi konstatere at grunden til at hun besvimede var mangel på mad og blod. Vi har giet hendes sår på låret fire sting. Vi har bestemt at hun skal ha en chance for at rette op på hendes spisevane, og det skal i hjælpe med. Her er der et skema over det hun kan spise, det hun må få og hvor meget af det hun må få” sagde hun og gav os en stor konvolut med tingene i. ”hun bliver udskrevet i morgen” sagde Camilla hurtigt inden hun gik ned af gangen. Vi smuttede ind til Emma og kunne ikke rigtig undgå at smile da hun så rigtig sød ud. først nu så jeg hendes øjne, ordentligt, de mindede meget om Lukes. ”hey Jack… du kan godt huske Luke, Ashton, Calum og Micheal ik?” spurgte jeg Jack om da vi kom lidt væk fra Emma. Jack nikkede lidt ”hvorfor?” jeg sukkede ”se hendes øjne og kæbetræk” Jack åbnede munden en smule og skulle til at sige noget, men jeg stoppede ham.   ”Emma… hvad hedder du til efternavn?” spurgte jeg ud i det blå. ”øhh… Emma Hemmings… ” hun nåede ikke at sige mere inden jeg styrtede ud af rummet. Jeg havde ikke Lukes nummer men jeg vidste at mine ven Louis havde. ”Alex… længesiden… hvad går du rundt og lav…” ”jeg har ikke tid til at hygge snakke… jeg tror jeg her fundet Luke Hemmings søster… kan du ikke sende hans nummer til mig?” der var stille i lidt tid. ”hvor er i?” ”hospitalet… hun besvimede… gider du ik godt bare at sende Lukes nummer?” det lød et suk og få sekunder efter havde jeg en besked fra Louis hvor i Lukes nummer stod. ”tak man” sagde jeg og lagde på. ”bip bip bi… det er Luke” jeg sukkede lidt ”Hey Luke du snakker med Alex… jeg ved det lyder underligt men vil du ik nok kommer ned på hospitalet… jeg tror jeg har fundet din søster” sagde jeg nervøst. Der blev kort efter lagt på og jeg sukkede. Self troede han da ik på mig, havde jeg regnet med andet.

”hvem var det?” Michael kom hen til mig og hoppede rundt om mig. ”en ved navnet Alex… han sagde at han måske har fundet hende” sagde jeg lidt paf. ”jamen så lad os da finde ham Alex… hvor er de?” jeg bed i min læbering og sukkede ”på hospitalet” der var stille i lidt tid. ”jamen så lad os da komme afsted” sagde Calum og rejste sig fra sofaen.

Vi ankom ved hospitalet og jeg løb ind af dørene. ”hej hvad kan jeg hjælpe dem med?” lød det fra sekretæren. ”øhh ja min søster Emma… er blevet indlagt” sagde jeg hurtigt og inden hun nåede at sige noget kom en dreng ud mod os ”det er okay han er med os” sagde han og jeg skyndte mig efter ham. ”mit navn er Alex” sagde han mens vi gik ned af gangen. Vi kom til en stue med et vindue i og jeg kiggede ind på pigen der sad der. Der sad 3 andre drenge der inde. ”hvem er de?” spurgte Ashton og kiggede over på Alex. ”de er med i min gruppe… ” svarede Alex stille. Jeg åbnede døren og hendes blå øjne mødte mine. Jeg kom på en tidsrejse tilbage til ferien, de øjne… de øjne… EMMA! jeg gik over mod hende… ”Luke?” spurgte hun lidt undrende… ”Emma” sagde jeg og krammede hende. ”Luke!” sagde hun glad ned i min skulder

”hvor har jeg savnet dig” 

HEY MENNESKER!!!

HÅBER I NYDER AT LÆSE DEN :P 

HILESEN LINE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...