The Missed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Igang
"Hvad ville du gøre i min situation? Ville du blive og se frygten i øjnene eller flygte. Jeg valgte at flygte… i mit tilfælde var det, det forkerte valg. For jeg endte ud i at nærmest dø. Hvis det ikke var for dem."

Mød Emma Hemmings. En 17årig pige som lever et helt normalt liv. Fuld af løgn og bedrag. Hendes såkaldte ’far’ misbruger hende og hun kan ikke leve med det længere. Så en dag vælger hun at stikke af. Se hvordan det ender… og hvad er der med det efternavn?

3Likes
0Kommentarer
384Visninger
AA

2. The Girl

THE GIRL

Jeg havde gået igennem byen og havde faktisk haf det okay indtil alle kom frem fra deres skjul. Der var larm over alt. jeg gik blandt mennesker der stirrede på mig. hvad var deres problem? Jeg kommer til en butik ved navnet starbucks. Jeg ved ikke hvor længe siden det er jeg sidst har fået noget at spise. Gik ind og bestilte en drik. Jeg fik den ret hurtigt og jeg satte mig ned for at drikke den. Jeg nød det, der var så stille. Der kom fire drenge ind, de fjollede lidt rundt og grinede ret højt. ”bare det sædvandlige Tessa” sagde den blondt håret.  De satte sig ved bordet ved siden af mig. De snakkede rigtig højt, og pludselig fik de min opmærksomhed, meget hurtigt. ”Har i hørt noget fra Luke og de andre?” det rystede på hovedet og sukkede. ”jeg ved altså ikke hvad jeg skulle ha gjort hvis jeg havde mistet min søster” mumlede en brunhåret og kiggede op. hans øjne var blå/grå og vi fik for et kort øjeblik øjenkontakt. Jeg skyndte mig at kikke ned og drikke noget af min te. Der satte sig nogen rundt om mig og jeg kiggede op og så blandt alle ansigter Jamies. Hvad laver han her? ”hej søde” sagde han surt. ”hvor har du været henne?” jeg svarede ikke, men blev ved med at kigge ned. Først da en smerte fra benet kom frem reagerede jeg. Jeg bed mig hårdt i læben og smagt den metalliske smag af blod. Jamies hånd lagde sig på min overarm og rev mig med ud fra starbucks. Jeg kiggede tilbage på den brunhåret dreng og mimede et ’hjælp’ til ham med tårer ned af øjnene. Jeg blev revet med ud i Jamies bil og kastet ind på bagsædet. ”hvad fanden tænker du på tøs” skreg han hårdt. Jeg svarede ikke men tog mig til mit lår hvor blodet piblede frem. Jeg rev noget af min trøje af og bandt det om mit lår et par cm længer op end såret. ”SVAR MIG TØS!” råbte han igen. ”undskyld” mumlede jeg. ”undskyld tæller ikke denne gang” sagde han surt og vi fik øjenkontakt. Da han sænkede farten for at dreje om hjørnet hoppede jeg ud af bilen. Han stoppede få meter længere fremme og skyndte sig ud efter mig. jeg skyndte mig at rejse mig og løbe ind i skoven, han fulgte efter mig. jeg siksakkede rundt mellem træerne og stoppede op ved et stort træ hvor jeg kravlede op i. få minutter efter kom Jamie løbende forbi. ”Emma!” råbte han og forsvandt længere ind i skoven. Jeg sukkede af lettelse. Nogle timer efter kom Jamie tilbage og mumlede utydelige ting. Jeg holdte vejret indtil jeg ikke kunne høre ham mere. Hvor længe mon jeg kommer til at sidde her?

Vi var kommet ind på starbucks og havde bestilt det sædvandlige da Harry pludselig åbnede emnet med Luke. Det måtte være så forfærdeligt. Jeg havde fået øjenkontakt med den her pige. Hendes øjne strålede af en blanding af angst og lettelse. Hun kiggede ned og koncentrerede sig om sin drik. Der kom nogle ældre mænd ind og satte sig rundt om hende. ”hej søde” sagde ham den ene. Da hun ikke reagerede kom der endnu et spørgsmål ”hvor har du været henne” hun reagerede ikke, men så mere ud som om hun var utryg ved ham. Da de forlod starbucks fik vi igen øjenkontakt og den her gang var der intet andet en rædsel i hendes smukke øjne. Hendes mund bevægede sig og formede ordet ’hjælp’ jeg kiggede rundt på drengene og da jeg så op igen var hun væk. ”Her drenge” smilede Tessa til os. Vi nikkede og tog imod fire smoothies. ”så har i hørt noget fra Poul?” vi rystede lidt på hovedet. ”men han sagde han ville kontakte en af os når vi skulle være hjemme” sagde Liam lidt fraværende. ”Liam?” han kiggede op og rystede hurtigt på hovedet ”ja?” ”hvad er der?” han sukkede og kiggede rundt. ”hende pigen der sad der…” han stoppede. ”hun mindede meget om en jeg har set før” ”det tror jeg ikke… for hun var mega hot og jeg har været sammen med alle de hotte og aldrig før har jeg set hende” grinede Harry. Det fik ubevidst Niall til at grine højt. ”Jeg mente det!” kom det surt fra Liam. ”hey rolig bro… jeg er sikker på det bare er noget du bilder dig ind” kom det denne gang fra Niall. Jeg kiggede lidt rundt. ”der var et eller andet ved hendes øjne… ” mumlede jeg. De kiggede over på mig. ”ja præcis” mumlede Liam. De andre rystede på hovedet af os og sukkede. Harry klappede i hænderne og grinede lidt ”jamen så lad os finde hende” Harry rejste sig og gik over for at betale. Mens vi andre tog vores ting og gik ud på gaden. ”nå så hvor starter vi med at lede?” spurgte Harry glad. vi andre trak på skulderne. ”super” mumlede Harry skuffet. ”hvad med vi for et billede af hende” de andre nikker hurtigt og skal til at gå. ”hey… vi glemmer noget…” mumler jeg og sukker. ”de bliver sku da pisse sure på os… hvis vi kommer og spørger om et billede af Lukes søster” de andre nikker stille ja det har du måske ret i… men hvad gør vi så? BIP BIP BIP Harrys irriternde ringetone lød og han tog den hurtig ”hej… Øh jo… jear vi komme nu…” svarede han. ”kom Poul venter nede på parkeringspladsen” siger Harry lidt skuffet.

”kom nu Emma! du er så langsom” råbte jeg til min lillesøster.  Hun var kommet ret langt bagud, men jeg ville nå ned i byen. ”Luke vendt!” hørte jeg hende råbe inden jeg løb om hjørnet. da jeg nåede ned for enden af bakken kiggede jeg op efter hende. ”Emma?” råbte jeg efter hende, men intet svar var at høre. jeg gik op for at se efter hende, men hun var ingen steder at se. ”EMMA! Stop med det der… jeg er lige her!” råbte jeg og gik gennem gaderne. Det var blev for mørkt til at gå rundt i gaderne så jeg skyndte mig hjem med håbet om hun var der. Jeg blev mødt med en grædende mor og en sur far. ”hvor er Emma?” min mor så på mig med helt røde øjne og en form for skuffelse. ”jeg… jeg ved det ikke” svarede jeg med forvirrende stemme. ”LUKE! Hvor er Emma!?”

 

”Luke! Lytter du?” jeg kiggede over på Ashton. ”nej undskyld…” mumlede jeg og kiggede rundt på de andre drenge. ”tænker du på hende?” kom det forsigtigt fra Michael. Jeg nikkede svagt ”Jeg fatter ikke hvordan jeg kunne miste min egen lillesøster…” de andre sukkede og rystede svagt på hovedet. ”jeg er sikker på hun har det fint” mummlede Calum. ”jeg ved ikke drenge… det er 14år siden… hvad nu hvis hun er død?” Ashton sukkede højt. ”Luke… det tror jeg altså ikke” ”Skal vi ik bare kom videre?” spurgte jeg muggent, det var et sorgbart emne. Emma Hemmings. Jeg kan ikke huske så meget, og jeg har ingen anelse om hvordan hun ser ud nu. Jeg kan ikke stoppe med at hade mig selv for det. ”Hør vi finder hende” kom det opmuntrende fra Michael. Jeg sukkede og nikkede. ”OG 1 2 3” Ashton slog løs på trommerne og fik hurtigt mine tanker på noget andet.

 

HEY FOLKENS 

Kapitel 2... WUP WUP! 

SÅ HVAD TROR I VIL SKE NU HVOR 1D HAR FÅET ØJNENE OP FOR EMMA?

DET VIL SENRE HEN KOMME OUTFITS SÅ HÅBER I VIL LÆSE MED :p

ses :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...