Indre monstre.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2016
  • Opdateret: 20 okt. 2016
  • Status: Igang
Mit bidrag til halloween-konkurrencen.

3Likes
0Kommentarer
126Visninger

1. 1.

  “Monsters are real, and ghosts are real too. They live inside us, and sometimes, they win.” - Stephen King.

Alle har sine monstre. Uanset om man går rundt med dem uden på tøjet, eller gemmer dem så langt væk i sit indre, som man overhovedet kan. Alle har dem,
men det er ikke alle som slipper af med dem.

De meget få som gør, er utrolig heldige. Ja det er altså, hvis ikke monstrene vender tilbage igen.  

Der findes forskellige former for monstre.

Der er de spøgelser som hjemsøger en og efterlader en i et virvar af frustrerende tårer og vejrtrækningsproblemer - 
og så er der dæmonerne, som tromler hen over en i løbet af få sekunder med en tornado af tvangstanker og 
vredesudbrud.

Der er små og store monstre, monstre i alle former med forskellige formål. Dem som er en ligesom en konstant påmindelse der sidder i baghovedet og prikker til en  -


dem som dukke frem når man fanger et glimt af sig selv i spejlet... 

og dem der fuldstændig overtager ens liv.

- - -  

"Det er følelsen af ikke at vide hvornår det er okay at spørger om hjælp, og hvornår man bare er opmærksomhedskrævende"

Jeg kæmper med et monster selv. 

"Det er følelsen af at drukne, men uden vand"

Et monster der forklæder sig i mine tanker og skubber bekymringerne frem

"Det er følelsen af rystende hænder, en klump i halsen og tusinde tanker i hovedet. Det er det med at have det skidt uden at kunne forklarer det. Det med at have det godt, og så tvivle på om det hele bare er noget du finder på - indtil du får det skidt igen"

Dette monster styrer mine følelser, og leger med fornuften i mit sind. Og jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan, for ikke at lade det vinde

"Det er lysten til at flygte. Til at komme væk. Til at komme i sikkerhed." 

Når et anfald udbryder, og jeg må klamre mit fast til de sidste små dråber af rationalitet i mit indre - tænker jeg på, hvorfor dette monstre overhovedet dukker op. 

"Det er tvivlen om hvorfor. Hvorfor har jeg det sådan her? Hvorfor kommer det så pludseligt, og selvom alting er godt? Hvorfor går det ikke over? Går det nogensinde over?"

Hvorfor genere dette monstre præcist mig? Har gjort noget bestemt for at vække det? Kunne jeg have gjort noget anderledes? Monstret spiller mit sind et pus. Gør mig forvirret og usikker. 

"Og når det så endelig stopper, så sidder man tilbage med følelsen af noget der ligger lige under overfladen og bare venter på at poppe op"

Og når det så endeligt stopper, og monstret ligger sig til ro i en lille stund. Husker jeg mig selv på, at selvom Halloween kun er én gang om året - er der folk ligesom mig, som kæmper med deres indre monstre året rundt.

 

Og dem skal man ikke spøge med. 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...