Naugthy games (dansk udgave)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2016
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Færdig
Ambrosia Grace også kendt som Amber promovere og arrangere rock koncerter, hun bor i London. Hun er en fri fugl der elsker at have kontrol over sit liv på alle områder især mænd.
Hendes bedste ven er Benedict Cumberbatch, kendt engelsk skuespiller, de har været venner i mange år og ja somme tider nyder de også hinandens selvskab på mere end venskabeligt plan.
Ben har aldrig introduceret Amber til hans anden bedste ven Tom Hiddleston, for han er sikker på at de to ikke vil kunne lide hinanden, men en dag dukker Tom op uanmeldt mens Amber er der.
Har Ben ret ? Vil hans to bedste venner ryge i totterne på hinanden ? Eller er det en anden slags gnister der flyver mellem dem ?


8Likes
0Kommentarer
18674Visninger
AA

17. "Jeg håber i begge to er virkeligt stolte"


*Amber POV*
 Det er den næste morgen, Tom havde ment det var bedst at vente med at tage hen og snakke med Benedict, så efter køkkenet havde han bedt Amber om at pakke en taske.
 Så var de tager hjem til ham og han havde bedt hende tage et langt bad og vaske sig grundigt og hun gjorde det, hun vidste det var hans måde at håndtere hende fejltrin med Benedict på.
 Han havde lavet mad til hende og de havde tilbragt aftenen på sofaen tæt sammen, mens de så en film.
 Så havde han bæret hende ind i sengen og de havde elsket, det var sådan Amber så det, han havde været så sød og blid, de andre gange havde været godt, men det havde været at kneppe, det her var at elske.
 Og om morgenen var hun vågnet og havde set på ham sove og det var gået op for hende at hun var hjælpeløst forelsket i ham mod alt fornuft var hun faldet for ham.
 Han parkerede uden for Benedicts hus, hun havde skrevet i forvejen og spurgt om hun måtte komme forbi og han havde svaret ja.
 Tom så på hende. "Så vi er enige, du fortæller ham at det var en fejl igår, at du er sammen med mig nu og i kun kan være venner ikke ?"
 "Ja Tom". Hun havde lidt skidt med det, det var ikke kun hende Tom straffede , det var også Benedict, men hun måtte gøre det, hun ville ikke miste Tom.
 De gik op til døren og ringede på, der gik et lille minut, så åbnede han døren og så på Tom. "Nå du er her også".
 "Ja det er jeg Ben, Amber har noget hun gerne vil sige". Tom stirrede på ham og Benedict rullede med øjnene men trådte til side og lod dem komme ind.
 De gik alle tre ind i stuen, Benedict satte sig på sofaen og Amber satte sig på kanten af bordet foran ham, Tom holdt sig i baggrunden.
 "Hvad er det så han vil have du fortæller mig Amber ?" Benedict så på hende, så skævede han til Tom der sendte ham et arrigt blik.
 Amber sukkede, hun hadede at se dem sådan over for hinanden, det fik hende til at føle sig skyldig. "Ben det er ikke Tom, jeg er nød til at sige det her, igår var en fejl, jeg gik i panik og afreagerede, jeg er ked af at jeg blandede dig ind i det".
 "Det er okay Amber, det er jo ikke fordi jeg ikke nød det temmeligt meget". Svarede han og lagde en hånd på hende knæ.
 Amber bed sig i læben. "Ben vi kan stadig være venner, forhåbentligt vil vi altid være venner, men jeg er sammen med Tom nu, så det der skete igår kan ikke ske igen, okay ?"
 "Okay, hvis det virkeligt er det du ønsker". Benedict lænede sig frem og kyssede hende på kinden.
 Så rejste han sig, han smilte, men det var ikke et smil Amber havde set før og hun kunne ikke lide det, det var hverken et glad smil eller et rart et.
 "Men måske ændre du mening når du høre sandheden". Han så over på Tom, der pludseligt så ud som om han var tæt på at gå i panik.
 Benedict gik over imod Tom, Amber ser forvirret på dem, Tom ryster på hovedet og ser bedende på Benedict. "Ben vær sød ikke at gøre det".
 "Gøre hvad Tom, jeg ville bare ønske dig tillykke med at vinde vores lille væddemål, jeg skylder dig vist en ferie". Benedict rakte hånden frem imod Tom.
 Tom tager ikke hans hånd, istedet ser han på Amber. "Amber darling, det betyder intet mere, det har det ikke gjort et stykke tid, det var en dum fejl".
 "Hvad snakker du om Tom ? Hvorfor et væddemål Ben ? Hvad foregår der her ?" Amber har rejst sig og stirre på dem begge to.
 Benedict ser selvtilfreds ud. "Hvordan var det nu du udtrykte det Tom, noget med let at kunne tæmme den kælling, var det ikke noget i den retning ? Og jeg må indrømme, du gjorde det faktisk, så du vinder".
 "Amber please, lad mig forklare, jeg ..". Tom fik ikke en change for at tale færdig før Amber var helt henne ved ham.
 Hun havde aldrig været så vred før i sit liv, han havde snydt hende, fået hende til at falde for ham og hvorfor ? "Var det her bare et væddemål Tom ? Jeg var intet andet end et åndssvagt væddemål for dig ?"
 "Darling.. Please lad mig nu forklare, ja det var et væddemål, men .." Hun afbrød ham med en lussing så hård at han gispede.
 Hun var rasende, hun ville slå ham, sparke ham, have alt sin vrede og sorg ud. "Jeg vil aldrig nogensinde se dig igen To , i min verden er du død".
 Hun hører Benedict fnise lavt og hun vender sig hurtigt og stikker ham en syngende lussing. "Og dig Ben, du er mindst lige så slem som ham, du var min ven".
 "Jeg vil,aldrig se nogle af jer igen, jeg håber i begge to er virkeligt stolte af jer selv gentlemen, farvel". Amber vender sig og går ud af døren så hurtigt hun kan.

 *Tom POV*
 For helvede da også, han havde aldrig troet at Benedict ville svigte ham på den måde.
 "Wow Ben virkeligt ? Har du tænkt dig at hive den kniv ud igen du lige stak i ryggen på mig ?" Tom stirre på ham.
 Benedict ser en anelse flov ud. "Hun fortjente at vide det Tom, hun troede at du faktisk mente noget med det, det kunne jeg se på hende".
 "Forhelvede Ben, tror du det var for sjov jeg tilgave hende at hun kneppede dig, er jeg normalt tilgivende ?" Tom nedstirre ham arrigt.
 Benedict ser ikke længere så sikker ud. "Men det var et væddemål, du ville jo bare vinde, du har aldrig følelser for de kvinder du dater, du har selv sagt det".
 "Fuck af med det væddemål, jeg kunne ikke være mere ligeglad, jeg ville have sagt til dig at jeg trak mig så snart jeg fik muligheden". Tom følte pludseligt en trang til at rulle sig sammen i fosterstilling og græde.
 Han kiggede på Benedict og så fløj det bare ud af ham, han havde ikke tænkt over set, men det var sandheden. "Jeg elsker hende Ben, jeg elsker hende for fanden".
 "Det gør jeg også To , jeg ved jeg sagde at jeg ikke havde den slags følelser for hende, men det har jeg okay, jeg elsker hende også". Hans øjne var våde og et øjeblik stirrede de bare på hinanden.
 Tom rystede på hovedet. "Jeg er ked af det Ben, det er for sent for mig at trække mig, det kan jeg ikke, og nu må du undskylde mig, der er en vidunderlig kvinde jeg skal have tilbage".
 Og med de ord gik To , han var bange for om det overhoved var muligt at vinde hende tilbage, men han vidste at han måtte prøve.
 
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...